Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 15. januar 2016
Svarnummer:
137

Indsendt af

Henrik Aagaard

Virksomhed / organisation

Tale & Toner

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg har tidliger haft erhvervslejemål tæt på den pågælende adresse og skal snart have det igen. Det er en del af København som har ændret sig meget i den jeg har boet i byen - både til det bedre, men også til det knap så gode. Se eksempelvis bycenteret TOVES GALLERI, som ingen gider besøge. Det er et koldt, historie- og sjæleløst byggeri. Den slags behøver vi ikke mere af. I iveren efter hurtig profit må I ikke glemme, hvad der gør den del af København attraktiv. En stor del skyldes selvfølgelig at købestærke tilflyttere har hørt at det er man skal bo, men det hysteri stammer et sted fra. Nemlig fra de steder som fortæller en historie. De få brostensbelagte baggårde og gamle erhvervslejemål, som har huset alle mulige forskellige foretninger gennem mange, mange år og derfor bærer på en historie. En by er levende, og jeg er ikke bagstræberisk romantiker, men der er så få originale bygninger og hemmelige afkroge tilbage på Vesterbro nu, at en vigtig kultur- og byhistorisk arv vil gå tabt hvis nedrivningen fortsætter. Hvad er der snart tilbage af byggeri, som fortæller historien om arbejderkvarterende?