Oprettet: 13. december 2015
Svarnummer:
6

Indsendt af

Helle Houlby

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Kommentar 1: I fortsættelse af borgermødet den 9.12.15 vil jeg meget gerne give udtryk for min bekymring omkring det at lægge kørevejen til P-huset UMIDDELBART ved siden af Kvarterpladsen. Denne plads giver forhåbentlig mulighed for at danne et rekreativt uderum for alle områdets beboere. Det må forudses, at med både nye boliger og sløjfede p-pladser langs med vejen vil mængden af biler til og fra P-huset stige markant. Trafikken ved arbejdsdags ophør vil formentlig give en ret tæt strøm af bilen frem og tilbage på en sommereftermiddag, hvor pladsen bruges, netop hen mod vejen idet det vil være der solen primært falder. Jeg henstiller derfor til at vejen og pladsen adskilles så meget som muligt, i hvert fald så at ikke bilerne ikke ødelægger det frie byrum, der etableres - som minimum v.h.a. hække, hegn eller andet. Ingen ønsker at sidde og slappe af, hvor bilerne kører lige ved siden af, ingen ønsker at deres børn færdes umiddelbart ved siden af en sådan vej. Kommentar 2: Den grønne kile bliver forhåbentligt et tilgængeligt frirum alle aldersgrupper og jeg vil meget gerne påpege vigtigheden af et forholdsvist stort antal bænke på området. Jeg håber I vil tænke små siddegrupper ind jævnt spredt over området uden for lege-/boldområderne, så vi for alvor kan bruge områderne rekreativt.