Høringssvar vedrørende Faste Batteri III - lokalplan nr. 527

Oprettet: 26. oktober 2015
Svarnummer:
10

Indsendt af

Niels Tinglev

Virksomhed / organisation

GF Ny Tøjhus

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I G/F Ny Tøjhus er vi bekymrede over øget biltrafik på Weidekampsgade i forbindelse med tilkørsel til parkeringsanlægget. Bekymringen angår biltrafik kommende over Langebro, der drejer ved Klaksvigsgade og bruger Weidekampsgade som gennemkørselsvej. Weidekampsgade ligger i forlæggelse af tilkørselsvejen til parkeringsanlægget og er lysreguleret ved Ørestads Boulevard. Det vil være naturligt at anvende denne tilkørselsvej, hvis bilisterne oplever, at det ikke er effektivt at svinge til venstre på Ørestads Boulevard til parkeringsanlægget. Vi mener dog, at problemet burde kunne løses nemt ved at etablere effektive tilkørselsforhold fra Ørestads Boulevard (venstresvingsbane og lyssignal) samtidig med at gennemkørsel gennem Weidekampsgade gøre mindre effektivt. Dette kan styres ved at lyssignalerne i krydset Klaksvigsgade/Weidekampsgade og i krydset Weidekampsgade/Ørestad Boulevard forårsager en naturlig forsinkelse for gennemgående biltrafik. Venlig Hilsen Niels Tinglev Formand for G/F Ny Tøjhus