Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 9. oktober 2015
Svarnummer:
208

Indsendt af

Vesterbro Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

København Kommune

Postnr.

1658

By

København V

Høringssvar

Høringssvar vedr. justering af netværk og klynger En hel særlig problematik, som kommunen står overfor, er fritidspædagogikkens fremtid. Københavns Kommune har modsat de fleste andre kommuner i Danmark historisk fastholdt en struktur med selvstændige institutioner og med fritidspædagogik af en høj kvalitet. Samtidig har kommunen også sikret en lang række andre institutioner, der giver børn mulighed for et selvvalgt fritidsliv. På Vesterbro kan nævnes den kommunale musikskole, billedskolen, teaterbutikken, Vesterbro ungdomsgård, Settlementet m.fl. De selvvalgte fritidsaktiviteter, der er en bred vifte af forskelligartede institutioner og tilbud om undervisning i kreativ udfoldelse på et højt niveau, er af afgørende for børns læring og udvikling. Derfor er det væsentligt, at Københavns Kommune også i fremtiden vil sikre, at børn har mulighed for selvvalgte fritidsaktiviteter på et højt niveau, og at det er noget, som Københavns Kommune prioriterer, at kommunens børn fortsat sikres adgang til. Fritidspædagogisk arbejde af høj kvalitet har således også en væsentlig betydning i forhold til at modvirke negative konsekvenser af social arv og forbedre elevers videre uddannelsesmuligheder. Et helt særligt problem er klubområdet på Vesterbro, hvor forvaltningens nuværende planer om at omdanne bydelens selvejende fritidsinstitutioner til en enkelt samlet institution/fritidscenter må betegnes som en katastrofal og ødelæggende blindgyde, som bør stoppes. De selvejende institutioner som Vesterbro Ungdomsgård, Teaterbutikken, Settlementet har igennem årtier har spillet en afgørende rolle for at sikre Vesterbros børn gode udfoldelsesmuligheder. Det forhold, at der har været tale om forskellige selvejende institutioner med hver sin distinkte profil og forskelligartede aktiviteter på et ekstremt højt niveau, har været en afgørende forudsætning for at sikre Vesterbros unge gode udfoldelsesmuligheder. Vesterbro Lokaludvalg vil derfor understrege, at fritidsklubbernes selvstændige profil og brugerindflydelsen også skal sikres fremover ved at klubberne på Vesterbro ikke samles i en enkelt institution/fritidscenter, men derimod i et netværk på Vesterbro. Vesterbro Lokaludvalg opfordrer således til at benytte den netværksstruktur, som nævnte institutioner selv foreslår i det høringssvar bestyrelserne for de forskellige klubber er gået sammen om. Netværksstrukturen er udgiftsneutral i forhold forslaget om sammenlægning, så forslaget koster ikke kommunen flere penge. Med venlig hilsen Vesterbro Lokaludvalg