Foto over lokalplanområdet

Østre Gasværk Teatergrund - lokalplan nr. 568

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre en teatersal, private og almene ungdomsboliger og et parkeringsanlæg ved Østre Gasværk Teater.

Høringsfrist:

4. juni 2018
Indsendt af:
Poul Sandberg, Tóra Sandberg, Kirsten Hansen, Line Posselt og Bo Sandberg
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Ejendommen Sionsgade 5C (naboer til Gasværksgrunden)
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Isoleret set er det naturligvis svært at være uenig i behovet for ungdomsboliger samt i muligheden for at få den grimme p-plads konverteret til underjordisk parkering. Når vi alligevel som mangeårige naboer til Gasværksgrunden indgiver høringssvar, så er det i protest mod den manglende helhedsplanlægning af kvarteret omkring Gasværksgrunden, og i protest mod den "salami-metode", vi som naboer oplever, når der nu bid for bid presses stadig mere byggeri ind på grunden, som ellers udgør et de få tilbageværende områder med bynatur på Østerbro og samtidig i højere grad kunne være brugt til idræt. Den aktuelle lokalplan skal nemlig ses i sammenhæng med den politiske aftale og efterfølgende lokalplan for den øvrige del af Gasværksgrunden fra 2016 og 2017, hvor der blev valgt det scenario, der åbner for MAXIMAL bebyggelse af grunden med 30.000 m2 boligbyggeri, med det maksimale antal byggefelter og med boliger op til 8 etagers højde. Dengang gjorde bl.a. Østerbro Lokaludvalg og de lokale idrætsklubber, herunder B93 en stor - men desværre forgæves - indsats for at påpege det ønskelige i, at kommunens politikere og forvaltning indgik i en respektfuld dialog med Østre Gasværk Teater om hvorvidt teatrets tilhørende udenomsareal - herunder p-pladsen - på en mere optimal måde end i dag, kunne indgå i helhedsløsningen for grunden. Hvis man dengang havde vidst, at teatret var villig til at bringe sine udenomsarealer i spil, havde man sandsynligvis kunnet spare mindst et byggefelt inde på den øvrige gasværksgrund: Dyrebar og umistelig plads, der kunne være brugt til en fodboldbane, til anden idræt eller utæmmet bynatur. Vi undrer og ærgrer os over, at kommunen først skulle sikre sig maksimal bebyggelse af sin egen del af grunden og at det samme nu åbenbart skal ske for teatrets del af grunden. Udover, at vi begræder, at ovennævnte alternative anvendelse af grunden til idræt og bynatur, nu formentlig ikke kan realiseres, så er vi også bekymrede over de ekstra jordarbejder, forureningsoprensning og trafik, som dette nye byggeprojekt giver anledning til. I forvejen er vi bekymret over, at den lille tiltænkte tilkørselsvej ad Svendborggade ikke kan rumme de stigende trafikmængder, som det samlede nye Østre Gasværkskvarter giver anledning til. Som naboer til grunden kan vi derfor ikke støtte, at der dispenseres fra gældende lokalplan 257, som ikke åbner mulighed for yderligere byggeri.
Læs høringssvar fra Poul Sandberg, Tóra Sandberg, Kirsten Hansen, Line Posselt og Bo Sandberg
Indsendt af:
Kaspar Lindhardt
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Ejerforeningen Nyborggade 16-18, 2100 København Ø
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Til Københavns Teknik og Miljøforvaltning Vedr. Forslag til lokalplan Østre Gasværk Teatergrund Ejerforeningen har konstateret, at byggeplanerne omfattet af lokalplansforslaget indbefatter, at Teatergrundens nuværende 166 parkeringspladser erstattes med 205 pladser, når byggeriet står færdigt. Derved skulle den samlede parkeringsbelasting forblive neutral efter byggefasen. Men det er en oplagt kommunal opgave at sikre, at parkeringsbelastningen ikke bliver urimeligt høj UNDER byggefasen. Som det ser ud nu, er det muligt at byggeriet kommer i gang efter teatret åbner igen den 25. oktober 2018, men inden den nye metro åbner i juli 2019. Forvaltningen bør derfor sørge for, at byggeriet først igangsættes (og de nuværende pladser sløjfes) efter Metrostationen på Poul Henningsens Plads er åbnet. Det kunne eventuelt kombineres med at teatergængerne fik en billet til Metroen med i billetprisen. Med venlig hilsen E/F Nyborggade 16-18 2100 København Ø
Læs høringssvar fra Kaspar Lindhardt
Indsendt af:
Københavns Stiftsøvrighed
Dato: 29. maj 2018
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 3
By:
København K
Postnr.:
1165
Se vedlagte
Læs høringssvar fra Københavns Stiftsøvrighed
Indsendt af:
Louise HH Villumsen
Dato: 17. maj 2018
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedrørende lokalplanforslag for Østre Gasværk Teatergrund. Danmarks Naturfredningsforening – København vil for det første udtrykke vores bekymring omkring at lave beboelse på en stærkt forurenet grund, specielt omkring hvordan der kan laves brugbare og holdbare løsninger, som helt udelukker forureningsproblemer for fremtidige beboere. Dernæst mener vi at nybyggeri i København skal tilpasse sig til omgivelserne. Det vil sige at det visuelt indpasser sig, og at det ikke giver vind-, lys- og skyggeproblemer for andre bebyggelser. Den planlagte bebyggelse vil være op til 24 m, der langt overstiger omkringliggende bygninger. Vi mener derfor, at den planlagte bebyggelse skal væsentlig ned i højden, svarende til omgivelsernes højde. Mvh Formand Louise HH Villumsen, på vegne af DN-København
Læs høringssvar fra Louise HH Villumsen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 20. april 2018
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg, vedtaget på møde den 18. april 2018. Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 12. april 2018
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede bilag.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S