Oprettet: 4. juni 2018
Svarnummer:
5

Indsendt af

Kaspar Lindhardt

Virksomhed / organisation

Ejerforeningen Nyborggade 16-18, 2100 København Ø

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Til Københavns Teknik og Miljøforvaltning Vedr. Forslag til lokalplan Østre Gasværk Teatergrund Ejerforeningen har konstateret, at byggeplanerne omfattet af lokalplansforslaget indbefatter, at Teatergrundens nuværende 166 parkeringspladser erstattes med 205 pladser, når byggeriet står færdigt. Derved skulle den samlede parkeringsbelasting forblive neutral efter byggefasen. Men det er en oplagt kommunal opgave at sikre, at parkeringsbelastningen ikke bliver urimeligt høj UNDER byggefasen. Som det ser ud nu, er det muligt at byggeriet kommer i gang efter teatret åbner igen den 25. oktober 2018, men inden den nye metro åbner i juli 2019. Forvaltningen bør derfor sørge for, at byggeriet først igangsættes (og de nuværende pladser sløjfes) efter Metrostationen på Poul Henningsens Plads er åbnet. Det kunne eventuelt kombineres med at teatergængerne fik en billet til Metroen med i billetprisen. Med venlig hilsen E/F Nyborggade 16-18 2100 København Ø