Nokken - lokalplan 507

Kommunen har sammen med lejerne i kolonihaveområdet Nokken et fælles ønske om at få lovliggjort forholdene.

Høringsfrist:

4. april 2014
Indsendt af:
Sidsel Hansen
Dato: 3. april 2014
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
For at starte med det gode, vil jeg rose lokalplanen for Nokken for at være et visionært forsøg på at sikre en af de få selvgroede grønne oaser, der er tilbage i København. De seneste år har da også vist, at flere og flere københavnere bruger området rekerativt. Jeg synes lokalplanen i høj grad er udformet i respekt for Nokkens egenart, men der er nogle alvorlige mangler. Jeg er selv nokkebo. Min grund har i flere omgange ligget fuldstændig under vand i op til en måned ad gangen. Selvom jeg ikke har andedam har ænderne boltret sig i min have. Lokalplanen for Nokken tager ikke hensyn til de meget alvorlige oversvømmelsesproblemer, Nokken har været ramt af i forbindelse med både smeltevand og skybrud. På grund af anlæg af nyttehaverne Lille Nok og senest Øko-haverne og Prøvestenen, er Nokkens naturlige afvanding mod krat og grøft langs Lossepladsvej/Artillerivej forsvundet. De tre haver er alle anlagt højt over Nokkens grundniveau, så Nokken nu ligger nede i “en gryde”. Drænene i Økohaverne og Prøvestenen fungerer ikke. Det betyder at vand fra hele arealet smales på Nokken. Det har medført flere alvorlige oversvømmelser og huse, der har måttet nedrives. Selvom udlejer af området, Københavns Ejendomme, har erkendt et slags ansvar ved at erklære sig erstatningspligtige i forbindelse med evt. fremtidige oversvømmelser, har de undladt at iværksætte en præventiv sikring mod oversvømmelse, under henvisning til at kommende kloakering vil kunne klare problemet. Det er jeg imidlertid dybt uenig i. De mængder af vand vi har oplevet, ville selv ikke en meget stor kloak ikke kunne opsuge. Jeg oplever det som manglende rettidig omhu, at udlejer ikke har taget de nødvendige skridt til at sikre deres lejere. En andet alvorligt problem med lokalplanen er det fremtidige stiforløb med opfyldning foran Nokkens fiskehuse langs stranden. Husene er det mest oprindelige, der er tilbage af Nokken. Deres placering umiddelbart ud til vandet er historisk bestemt. Her har fiskere siden 30’erne haft deres både og fiskegrej. Der er tale om en meget kort vandstrækning på 100 – 150 meter. I midten af den er allerede et grønt område “spejderdrengens grund”, hvor alle besøgende kan slå sig ned og nyde udsigten til vandet. Københavns borgere vil kunne få en meget smuk og varieret gåtur, hvis de på dette første stykke af Nokken, bevæger sig ad Strandvejen. Den fremtidige cykelsupersti må kunne etableres på en måde, så der på det stykke er plads til både cyklister og gående. På den måde vil de gående også meget lettere kunne opleve den særlige atmosfære, som livet på Nokken byder på. mange hilsner Sidsel Hansen, Hovedgaden 11A
Læs høringssvar fra Sidsel Hansen
Indsendt af:
Bjarke la Cour
Dato: 3. april 2014
Svarnummer:
40
By:
København S
Postnr.:
2300
De seneste 30 år er Kalvebod- og Islands Brygge blevet voldsomt forandret fra grå industriområder til kontorer og beboelse med en stor tilgang af nye brugere og beboere. "Civilisationen" er nu rykket helt ud til Bryggen Syd med masser af nye boliger. Nokken og roklubberne ligger side om side i dette område og har i mange år været en integreret og velfungerende del for mange daglige brugere. Lad området blive bevaret uden sti foran de tre aktive roklubber. Denne planlagte, dyrt anlagte sti med følgende vedligehold er til stor gene for adgang til vandet, som roklubber jo er afhængige af(!). Nokken er for en del år siden blevet åben for bløde trafikanter, alt fra familier på søndagsudflugt, kondiløbere og naturelskere til racende knallertkørere. Nokken er åben for alle med bl.a. strand og eng samt en bred sti til cyklister. Det bør være tilstrækkeligt med denne trafikåre gennem haveforeningen. Mange brugere nyder tydeligvis at bevæge sig IND på Nokken, for at nyde denne vilde og autentiske oase på stenbroen, hvor der er FRI adgang til stranden. Endelig vil en sti ved vandet gi øget næring for indbrud og tyveri, som området har kæmpet imod i mange år. Bedste hilsner, Bjarke la Cour
Læs høringssvar fra Bjarke la Cour
Indsendt af:
Jesper Gantzel
Dato: 3. april 2014
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Havnevigen I
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar til Lokalplansforslag for Nokken fra Grundejerforeningen Havnevigen I Grundejerforeningen Havnevigen I samt beboere fra Haveforeningen Prøvestenen er alle direkte naboer til det nord-østlige område (øst for rækkehusbebyggelsen), som i dag benyttes til parkering. Det fremgår af lokalplanen side 21 tegning 3 – lodplan – at en række parkeringspladser nedlægges og affaldsområde (A) oprettes. Grundejerforeningen Havnevigen I mener, at der er et stort behov for, at der bibeholdes og skabes flere parkeringsplaser i området, da der i sommerhalvåret er stor pres på alle parkeringspladser i området. Både beboere og gæster til Lille Nok, Nokken, Haveforening Prøvestenen samt beboere i Havnevigen benytter i dag dette område til parkering, og parkeringsområdet er allerede nu fuldt optaget (allerede inden de mange andre byggerier står færdigt). Grundejerforeningen Havnevigen I vil derfor med dette høringssvar gøre indsigelse mod at p-pladser inddrages til brug for affaldsområde, da dette vil medføre et endnu større pres på området, ligesom der vil være en reel risiko for at folk vil parkere på må og få, fx på grusstierne på Nokkens/Lille Nok/Prøvestenen område samt på Amager Fælled. Grundejerforeningen mener ligeledes, at affaldsområde (A) bør placeres andet steds grundet gener fra støj, udsigtsgener samt blokering af vej og parkeringsområde. Affaldsområdet kan eksempelvis placeres længere inde på Nokkens areal, se vedlagte tegning. Det kan endvidere anføres, at behovet for at etablere et nyt affaldsområde ikke synes at være til stede, da der allerede etableret et affaldsområde til husholdningsaffald, aviser og papir ca. 5 meter fra det nye ønsket affaldsområde. Ydermere er der hos REMA 1000 (100 meter) opstillet flaske- og batteri opsamling samt papir/avis containere. Med venlig hilsen Grundejerforeningen Havnevigen I – Bestyrelsen
Læs høringssvar fra Jesper Gantzel
Indsendt af:
Rikke Volf
Dato: 3. april 2014
Svarnummer:
38
By:
København
Postnr.:
2200
Ideen med gode forhold til cyklister i cykelbyen København er jo skøn i sig selv. Og hele ideen bag cykeltrafik frem for biltrafik er miljøvenlighed, nærhed, plads til langsomhed og opdagelse undervejs på ruten. Som cyklist oplever man verden omkring sig. Det er en udsøgt fornøjelse at cykle roligt gennem Nokken som den er og altid har været - en lille oase, hvor værdier som nærvær, natur, skævhed i forhold til det omgivende samfund, menneskelighed og væren, kommer besøgende i møde med det samme man runder hjørnet og kommer ind i området. Men en rute gennem Nokken med asfalt og belysning vil jo bare være som andre ruter, der kan skaffe cyklisten hurtigt fra punkt A til punkt B. Det specielle ved at lægge ruten via Nokken vil jo fuldstændig gå tabt. Sæt dog farten ned, lad Nokken være i fred. Københavns åndehuller er forsvundet i rigt mål gennem de senere år, lad Nokken bestå i sin nuværende form uden en effektiv cykelrute, som kun vil være til ære for de cyklister, som i forvejen har for travlt til at nye turen.
Læs høringssvar fra Rikke Volf
Indsendt af:
Anne O'Neill
Dato: 3. april 2014
Svarnummer:
37
By:
København K
Postnr.:
1418
Lige omkring Nokken synes vi det vil være en skam at en af Københavns sidste vilde, uberørte områder bliver lavet om til cykel-/knallert motorvej. Der er så smukt og fredeligt, min familie er kommet der lige fra min mormor var ung, både for at plukke brombær og på picnic. Vi kender flere der bor i haveforeningerne og har både og det vil ødelægge det rekreative område. Det er her man kan komme og gå en stille tur langs vandet og sidde og nyde udsigten over København. Jeg synes der bliver taget rigeligt hensyn til cyklisterne, cykelbroer der smadrer bådtrafikken i Christianshavns kanaler, planlagt cykelrute gennem en anden smuk gårute gennem Christiania og nu dette. Lad os få lov at beholde et af de skønneste åndehuller - uden asfalt og betonbyggerier.
Læs høringssvar fra Anne O'Neill
Indsendt af:
Michael Jack Truelsen
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
36
By:
København
Postnr.:
2400 NV
Antallet af "krøllede" steder med sjæl og historie i og ved Københavns havn er ved at blive ikke eksisterende. Så kære politikere lad være med at lave samme fejl som man ser så mange andre steder, hvor fashionabelt boligbyggeri erstatter områder med lys, luft og ikke mindst spændende, alternativ, og lidt anarkistisk arkitektur. En cykelsti gennem dette herlige område vil fjerne den sidste oase og med udgangspunkt i alle de andre fordele cykelister får i København er jeg sikker på de overlever en "lille" omvej og at også de vil være glade for, at cykle ud og gå en tur i området. :)
Læs høringssvar fra Michael Jack Truelsen
Indsendt af:
Ole Djervig
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
BF-Nokken (Bådforeningen Nokken)
By:
København
Postnr.:
2300
På et møde med politikerne og folk fra kommunen sidste år på Nokken fortalte vi fra Bådforeningen Nokken om vores problem med at sætte både i vandet, fra kajen med en kranvogn som vi altid har gjort hvis vejen til Nokken fra Islands Brygge bliver nedlagt og erstattet med en lille fodgænger/cyklist bro som det er planlagt ude ved vandet, vi fik alle det indtryk at Kommunen ville kompensere for dette ved at anlægge en lille plads til dette formål. og der ganske vist også markeret et "S" på lokalplanen hvor der kan anlægges et sted hvor en kranbil fremover kan sætte både i vandet, men ved borgermødet for et par uger siden var beskeden til os at vi selv skulle bekoste at anlægge denne plads ????? Vi håber at nogen kan huske at vi var blevet lovet denne plads eller at vejen fra Islands Brygge kan bibeholdes på en måde at der stadig kan køre biler ind på Nokken som hidtil. Venlig Hilsen Ole Djervig BF NOKKEN
Læs høringssvar fra Ole Djervig
Indsendt af:
Ingrid Tramm
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
34
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1809
Høfligt nej tak! ..til gadelys + cykel- og gangsti i vandkanten langs Nokken - Nokken Strandvej fungerer fint. Spar dog pengene og brug dem på noget andet i kommunen udvid fx gerne skaterbanen ved Enghave plads = gratis fornøjelse for rigtig mange børn & unge samt ældre/forældre, der ser på. Nokken er en af de få grønne krøllede oaser, der er tilbage i vores storby, som ikke er friseret. Og det eneste sted der har naturlig tilgang til vandet med sten. Vi sætter vores både i vandet, sopper og leger med ungerne på strandengen. Det er et unikt åndehul med brombærkrat, slåen, vildtvoksende græsser og dyreliv. Langs havneløbet giver det uventet dynamik, en fornemmelse af frihed som ikke må gå tabt. I mange år er jeg, min familie, venner og børn kommet på Nokken. Vi er "på landet" når vi færdes dér. Personligt nyder jeg den nære kontakt med vand, det lidt skæve område uden asfalt! En upoleret og uspoleret plet med sit helt eget særpræg. En uventet perle for turister og andre godtfolk, der ikke kender det. Her er langt til væggene og højt til loftet - plads til alle. Området giver en god kontrast til nybyggeriet og er et billede på det gamle København, den Nokke som har ligget dér siden Ruder Konge var knægt. Jeg er bange for, at kommunen med kortsigtet byplanlægning mister det spraglede, det farverige, det levende, der netop er Københavns force og charme. Jeg mener, det er yderst vigtigt KøbenHAVN lever op til sit navn og bevarer sin offentlige tilgang til vand (!) Så kære politiker - gå en tur på Nokken strandeng og mærk efter, om det er den rigtige beslutning, du træffer? Tak, Ingrid Tramm
Læs høringssvar fra Ingrid Tramm
Indsendt af:
Karin P. Pryn
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
33
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Som udgangspunkt er jeg enig i intensionerne med forslaget omkring "Nokken". Mener også at jo flere cykelstier og cykelruter jo bedre, men forstår slet ikke forslaget om asfalteret/ oplyst rute gennem Nokken og i forlængelse heraf - langs havnen mod Slusen. Forslaget er jo ikke på noget tidspunkt i tvivl om dette unikke steds kvaliteter. Det unikke består jo netop i at det er den sidste strækning af havnen, hvor der er en mulighed for at naturen og freden kan nydes fuldt ud - og en gåtur i mørket er også en dejlig oplevelse. Byens borgere benytter området til solbadning, grill, gåture, løb og leg med børn mm, så det mål er nået. Der er i forvejen et stigende problem med cyklister og knallerter, der uden hensyn fræser igennem uden anden mål end at komme så hurtigt frem som muligt. Bedre cykelsti vil kun intensivere den form for trafik. Det nye byggeri på Sluseholmen, HF Sønderbro og Nokken rummer rigtig mange børn - giv dem en mulighed for opleve havnen og alt det grønne uden evig frygt for at blive kørt ned. Så - bevar denne oase og før cykelstien udenom. Med venlig hilsen Karin Pryn HF Sønderbro
Læs høringssvar fra Karin P. Pryn
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Havnefronten
By:
København V
Postnr.:
1620
Kære skrivebordsgeneraler. Jeg synes det kunne være en god ide at lave en "knap" på blivhørt som på facebook hvor man kan "synes godt om" når der er en eller flere som skriver noget man er enig i. Bare en tanke. P.S Drop den cykelsti på Nokken, og en badestrand på et giftdepot.
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved
Indsendt af:
Maria Gauguin
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
31
By:
København
Postnr.:
1411
Hvorfor lægge en cykelsti langs vandkanten og gøre Dette skønne naturområde til endnu en fartvej ligesom den der planlægges igennem Christiania? Der er en fin fungerede cykelsti i forvejen og hvorfor skal et historisk sted ødelægges igen igen ? Som om der ikke er gravet, bygget og ødelagt nok nede i den Brygge ende! Borgerne har hårdt brug for åndehuller i en verden af krom og glas. Nokken er et af de få åndehuller der er tilbage i vores by efterhånden og den skal bestå som den er også af hensyn til dyrelivet. Besind jer skrivebordsgeneraler , det er sidste udvej inden vores skønne by er helt smadret og plastret til i beton og asfalt !
Læs høringssvar fra Maria Gauguin
Indsendt af:
Mira Vidovic
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
30
By:
København Ø
Postnr.:
2100
På Nokken er der så skønt og skævt og ikke mindst grønt. Her er stemning af landet midt i byen, med adgang for alle! København er af de får byer i verden der tillader en lille smule skævhed og anderledes tænkning i få og små uspolerede oaser rundt omkring i byen, hvorfor ændre på det? Det er jo en bragende succes som det er, folk hygger sig på ture gennem området, griller ved vandet og ikke mindst transportere sig igennem området på cykel. Supercykelstier og gadelys hører ikke hjemme her!
Læs høringssvar fra Mira Vidovic
Indsendt af:
Lisbet Christiansen
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
29
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Det overordnede indtryk af lokalplan for Nokken er godt. Også til stor gavn for os naboer fra bl.a. Sønderbro, som flittigt gør brug af Nokkens fri- og fælles arealer. Kommunens mål og værdier om tilgængelighed for alle, og bedre forhold for cyklister og fodgængere, går jeg også meget ind for. Men jeg er dybt bekymret for den planlagte sti, både den gennem Nokken, og den udenom langs vandet. Lad os dog beholde de (elendige) stier vi har i området - uden at det hele skal være så strømlinet og velpudset! INGEN asfalt, tak! Når I så flot skriver om tilgængelighed for cyklister og fodgængere, glemmer I helt de svageste i de grupper. Jeg bruger dagligt stien langs havnen, og som den er allerede nu fungerer den som en motorvej for de hurtige cyklister, som desværre ikke tager hensyn til andre end sig selv! De benytter ikke den sti for at nyde naturen og omgivelserne, men udelukkende fordi det er en smart genvej. Og gør I stien endnu mere "TILGÆNGELIG" bliver den til endnu mere "motorvej", desværre. Lad den fortsætte med at være en delvis natursti med huller og bump, som giver naturlig fartbegrænsning, og DROP ideen med at anlægge sti udenom Nokken og roklubben. Til afslutning vil jeg gerne pointere, at jeg selv er ivrig cyklist, men en af de (desværre alt for få) hensynsfulde af slagsen. Jeg cykler gerne stærkt, når forholdene er til det - og ikke på en strandsti som vores! Der SKAL også være plads til at gå tur hånd i hånd, med legende og cyklende småbørn. Med venlig hilsen Lisbet Christiansen HF Sønderbro
Læs høringssvar fra Lisbet Christiansen
Indsendt af:
Susanne McIntyre
Dato: 2. april 2014
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
H/F LILLE NOK
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Nokken Vi med de små lodder i H/F Lille Nok, anser det som et stort plus at ligge puttet bag ”storebror” Nokken. Det giver nem adgang til den mere utæmmede natur og til muligheden for en tur til vandet og det frie udsyn. Nokken er et område, vi bruger som pause i havearbejdet, viser frem, når vi har gæster og i det hele taget oplever som del af vores herlighedsværdi. Langs vandet kan man stille øjet på uendelig og nyde roen uden at behøve at være agtpågivende. Den glæde deler vi med mange andre. De der bor på Nokken, de der er på vej eller blot vil slentre, de der løber, de der lufter hunden eller barnevognen. Der er rigtig mange mennesker, som har glæde af Nokkens område langs havneløbet og tydeligvis nyder, at det er, som det er. Derfor er det vores håb, at dette fredfyldte og historiske område ikke skal ødelægges af en asfalteret sti. For selv om man gerne vil dele og bestemt tilslutter sig at gøre cykelruten bekvem, er det ikke til at komme uden om, at asfalterede stier, desværre som oftest, indbyder til, at det tager voldsomt til med cyklister, der kører i stor hast, og knallertkørere der farer igennem på alle tider af døgnet. Var det hensigten at delagtiggøre cyklisterne i herlighederne, kan det desværre gang på gang konstateres, at langt de fleste cyklister tilsyneladende ikke kører for at nyde udsigten men for at komme frem så hurtigt som muligt. Det er oplevet overalt i byen, hvor nye asfalterede cykelstier er dukket op, og har givet anledning til pludselig at skulle holde både hunden, barnet og bedstemor i meget kort snor! Bevar så vidt mulig Nokken som en fredelig grøn oase og en overraskende kontrast til alt det nye og asfalterede, som er skudt op i umiddelbar nærhed indenfor det sidste års tid. Pbv Susanne McIntyre Bestyrelsesmedlem H/F LILLE NOK
Læs høringssvar fra Susanne McIntyre
Indsendt af:
Sigurd Damgaard
Dato: 1. april 2014
Svarnummer:
27
By:
Kbh K
Postnr.:
1428
Københavns Kommune har i de forgangne år satset stort på at bringe vand og by tættere på hinanden. Det er i sagens natur prisværdigt, og derfor kan jeg ikke andet end undre mig over Københavns kommunes planer om at anlægge en "cykelmotorvej" langs Nokken. By og vand har netop længe været forenet på denne strækning, længe før det offentlige fik øjnene op for potentialet for samme i København. En bred cykelsti, med den dertilhørende trafik, vil netop afskære roklubber, institutioner og boligejere fra det vand, som de i den grad trives med, og være en torn i øjet på den skønne idyl, som hersker på strækningen. Rent infrastrukturelt kan jeg såmænd sagtens følge ideen, men mon ikke de glade danskeres (og turisters) robuste bycykler kan holde til den smule grus, som de billedskønne veje og stier er belagt med på Nokken?
Læs høringssvar fra Sigurd Damgaard
Indsendt af:
Benny Jørgensen
Dato: 1. april 2014
Svarnummer:
26
By:
København S
Postnr.:
2300
Ang. Nokken Hvorfor og hvad er grunden til at man lige pludselig overfalder " Nokken " med diverse planer om fremtiden for området, er det nu de politiker igen, de helmer ikke før hele byen er lavet om til en betonørken. Næ lad de sidste grønne pletter i byen ligge som de er, vi har ikke for mange af dem. Og så gør noget mere reklame for området så flere mennesker får lov til at opleve dette unikke område og den skønne natur her 10 minutter fra rådhuspladsen, og cykelsti langs vandet, nej tak vi har dagligt masser af cykler der benytter strandvej og den nylagte cykelsti langs vandet, skulle kommunen gøre noget skulle de i stedet for sætte nogle skilte op så folk kunne finde herud og benytte cykelstier, strandenge og alle de andre dejlige ting vi har herude og kæmper for at bevare. LAD NOKKEN LEVE.
Læs høringssvar fra Benny Jørgensen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 1. april 2014
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftet PDF
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Helle Aastradsen
Dato: 1. april 2014
Svarnummer:
24
By:
København S
Postnr.:
2300
Kloarkering på Nokken er en rigtig god ide, men vi befinder os på lejet jord. Vi kan ikke tage kloakerne med os når vi flytter eller ved eventuel ekspropriation, derfor mener jeg det må være udlejers opgave at betale hovedkloakledningerne på Nokken. Venlig hilsen Helle Aastradsen
Læs høringssvar fra Helle Aastradsen
Indsendt af:
Helle Aastradsen
Dato: 1. april 2014
Svarnummer:
23
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. supercykelsti langs havnen: Som inkarneret cyklist er det helt utroligt at man tænker at lægge en cykelsti i vandet, det blæser næsten altid langs vandet. Blæser det lidt på Artillerivej - stormer det ved vandet. Den nuværende cykelrute langs vandet er helt fin og i overensstemmelse med naturen, små sving og forandring i oplevelsen. Den nye supercykelsti bør droppes, det er skrivebordsarbejde til mange millioner der kan bruges meget bedre andre steder i kommunen. Venlig hilsen Helle Aastradsen
Læs høringssvar fra Helle Aastradsen
Indsendt af:
Linda Kjær Petersen & Søren Kjær Nielsen
Dato: 31. marts 2014
Svarnummer:
22
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. lokalplan for Nokken. Vi er nogle af de nye, glade naboer til Nokken, som for godt et år siden flyttede i rækkehus lige ved siden af. Nokken er også i vores øjne en herlig oase med stor rekreativ og historisk værdi, som nærmest naturstridigt ligger kun 3 km fra vores hovedstads absolutte centrum. Det håber vi naturligvis kan bevares - ikke mindst for Nokkens beboere, der talrigt har indgivet indsigelser omkring den planlagte cykelsti. Vi bakker fuldt ud op om de mange indsigelser vedr: - Stiens forløb, som vi heller ikke synes skal forceres ned langs vandet. De mange argumenter er blevet bragt i utallige indsigelser, så dem vil vi ikke gentage. - Asfalteringen af stien: Vi er selv ivrige cyklister, både til transportformål og som cykelrytter. På trods af de åbenlyse fordele en asfaltering ville give os i vores daglige anvendelse, vil vi alligevel stærkt fraråde at asfaltere. Allerede med den nuværende 'faste grussti' er der stor cykeltrafik med en vis hastighed på den forholdsvis smalle sti, der deles med fodgængere. En evt asfaltering vil utvivlsomt medføre både flere og hurtigere cyklister, som vil gøre den gående trafik ubehagelig og usikker. Vi håber at planlægningen af stien kan ændres, så der dels bevares et herligt ufriseret, grønt og rekreativt område i Københavns midte - og at muligheden for en fredelig gåtur langs havnen ikke skal spoleres af endnu en asfalteret sti for de hurtigkørende.
Læs høringssvar fra Linda Kjær Petersen & Søren Kjær Nielsen
Indsendt af:
Lena Gemzøe
Dato: 30. marts 2014
Svarnummer:
21
By:
København
Postnr.:
1364
Vedr: §4 Vej- og stiforhold Vi ønsker ingen belysning på Nokken- Vi kigger stjerner! Lave pullerter vil ødelægge denne dejlige oplevelse, så vi der skal være belysning (og kun hvis det kræves!), så uplights á la de, der er ved Frederiksbergcentret.
Læs høringssvar fra Lena Gemzøe
Indsendt af:
Lena Gemzøe
Dato: 30. marts 2014
Svarnummer:
20
By:
København
Postnr.:
1364
TRAFIK I dette afsnit beskrives en fredelig sti på opfyld ud for de 7 lodder mod havnen. Dette er en dårlig idé fordi: - det vil medføre, at omtalte lodder ikker har mere bådebro. - at den eksisterende Nokken Strandvej, vil blive til en "motorvej" når der ikke mere skal tages hensyn til gående. - at det estetiske udtryk fra havnesiden vil blive totalt spoleret med en bro eller opfyld foran stenene. - at det er nærmest umuligt at kæmpe sig vej mod vestenvinden, når den er strid og især når stien er overskyllet og frosset til.
Læs høringssvar fra Lena Gemzøe
Indsendt af:
Hans Vognsen Christensen
Dato: 28. marts 2014
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Energinet.dk
By:
Fredericia
Postnr.:
7000
Læs høringssvar fra Hans Vognsen Christensen
Indsendt af:
Steen Bastian Brink
Dato: 27. marts 2014
Svarnummer:
18
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg har tilladt mig at lægge mig op af min nabos indlæg, i og med at problestillingen er den samme. Jeg har sammen med min gamle far Agner Christensen (Pjevs på Nokken) haft lod 4 siden 1962 og til stor fornøjelse. At man overhovedet kan tænke tanken om at lægge en sti langs vandet for at tilgodese andre og samtidig ødelægge lokalområdet, er mig ganske uforståeligt og hører ingen steder hjemme. Alle man møder på sin vej, siger jo netop at i det øjeblik man svinger ind på Nokken Strandvej så er man på landet og lagt fra den daglige hverdag, med en sti + cykler for de kommer helt klart vil det bare blive en parade gå og cykel tur langs noget vand. Inde på Strandvejen er der miljø, liv og mennesker man møder og taler med, får historie og duften af grønt. Så hold venligt fingerne fra den del af København og sæt jeres aftryk et andet sted. Med venlig hilsen Agner Christensen 99 år & søn Steen Bastian -------------------- oooo----------- Lokalplanforslag Nokken – indsigelse mod nyanlæg af sti i vandkanten foran Nokken. Som lodlejer på Nokken Strandvej gennem mere end 30 år, har jeg desværre, som flere andre, været udsat for indbrud og anden uvedkommende indtrængen på min lod. En indtrængen, som desværre er stigende. En sti langs vandet vil uden nogen tvivl kun gøre dette værre, plus at man så vil blive som en lus mellem to negle/veje med veje både i den ene og den anden ende af min lod. Hvis en sådan cykel-gangsti-scooter-ræserbane blev aktuel, ville den så vidt jeg kan bedømme ud fra det kendte materiale komme til at gå 2 meter fra mit hus. Hvor jeg i forvejen har svært ved at holde uvedkommende ude, da de går og botaniserer her. Så sti ved vandet, nej ellers tak. Vh. Jørgen Rasmussen, Nokken Strandvej 15 + Egilsgade 59, st., 2300 Kbh. S
Læs høringssvar fra Steen Bastian Brink
Indsendt af:
Helle Gh og Kim Holmqvist
Dato: 27. marts 2014
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nefa og Nokken
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Helle Gh og Kim Holmqvist
Indsendt af:
Jens Eggert Jørgensen
Dato: 27. marts 2014
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Pensionist
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedrørende gang- og cykelsti på Nokken 2300 S. Indsigelse mod gang- og cykelsti på Nokken helt nede ved vandkanten ved Nokken nord. Der er grusvej ved Nokken nord. Lad den være vejen ved Nokken nord. Ødelæg ikke den historiske bred ved Nokken nord. Cykler og knallerter behøver ikke på det lille stykke på ca 200 m at køre helt ude ved havnebredden, men kan godt køre lidt inde som de gør nu. Med venlig hilsen Jens Eggert Jørgensen Egilsgade 32, 4.th 2300 S PS: Jeg og min familie elsker denne rolige strækning ligesom mange andre.
Læs høringssvar fra Jens Eggert Jørgensen
Indsendt af:
Allan Mylius Thomsen
Dato: 27. marts 2014
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Byhistoriker
By:
København K
Postnr.:
1452
Da jeg jævnligt guider grupper i både gennem Københavns Havn, finder jeg det uheldigt, at endnu et stykke havn forsvinder. Især Sydhavnens egenart er ved helt at forsvinde, til skade både for lokale og besøgende. Tanken om cykelstier er i sig selv ikke en dårlig ide. Men det behøver efter min mening ikke at ske på bekostning af et ret unikt lokalt miljø, der på den måde indkapsles og sløres af en udbygning i havnen. Når udbygningen af Enghave Brygge står færdig, vil et stort stykke af Kalvebodbugten forsvinde, oh en cykelsti ud i vandet, ud for Nokken, vil fjerne mere, så Sydhavnen ender som en, velfriseret kanal, uden nogen form miljø eller historie tilbage.
Læs høringssvar fra Allan Mylius Thomsen
Indsendt af:
Jon Kaldan
Dato: 27. marts 2014
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Medlem af bådelauget NEFA på Nokken
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg har stor respekt for politikernes ønske om at gøre dele af Københavns Havn til at attraktivt fællesområde for byens borgere. Byen har vokseværk og nybyggerier trænger frem mod de få og små åndehuller der er tilbage. Nokken er et af de truede områder. Rækkehuse i første havparket og kæmpemæssige boligtårne klemmer sig lige op ad naturen på Nokken. Men endnu er det et uspoleret lille område, der bruges flittigt af mere stilfærdige gæster, der ikke tiltrækkes af Bryggens hektiske sommerliv. Men som til gengæld anvender området til spadsereture og udflugtsmål året rundt. Her møder man det unge par der søger et romantisk sted at give hinanden søde løfter. Eller de to gamle, der står med hinanden i hånden og ser solen gå ned over endnu en dag. Eller den enlige mor med de tre troldunger der tumler i græsset uden frygt for at blive ramt af cyklende kuglelyn, biler eller fortravlede fodgængere. Nokken har endnu den eksklusivitet der ligger i, at det kræver lidt mere at finde frem til området. Jeg har oplevet det gentagne gange, når jeg har mødt nye gæster og hørt deres reaktioner: "Tænk vi anede ikke der fandtes sådan en lille perle." eller "Wauw, se hvad der ligger her!" Osv. Det er det der giver stedet dets magiske tiltrækning og ro for de i forvejen stressede københavnere. Med den påtænkte sti risikerer Nokken at blive endnu et sted for "masseturisme" i stedet for den lille magiske perle den er i dag. Et lille stykke fortid, historie og rum til væren og ikke bare bevægelse. Som sagt værdsætter jeg politikernes vilje til endelig at tage Københavns Havns rekreative muligheder alvorligt. Men foretagsomhed i sig selv er ikke nødvendigvis et gode. Som Poul Henningsen (PH) skrev: "Udviklingen kommer hvad enten vi vil det eller ej. Fremskridtet derimod må man kæmpe for." En sti som forelagt i dette forslag er udvikling. Fremskridt er det ikke. Med de venligste hilsner Jon Kaldan
Læs høringssvar fra Jon Kaldan
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 26. marts 2014
Svarnummer:
13
By:
København
Postnr.:
2300
Drop ideen om en sti langs vandet. Der findes en udmærket sti allerede, og der er rige muligheder for både at cykle og gå ad eksisterende veje og stier. En sti langs vandet vil være ødelæggende for skråningerne ned til vandet på Nokkens område- og før Nokken vil en sti langs vandet genere kajak- og ro-klubberne. Kom dog ud og se, hvordan tingene ser ud i virkeligheden- det virker, som om I har siddet og slået nogle streger med lineal på et stykke papir uden nogen fornemmelse for, hvordan tingene tager sig ud i virkeligheden. Hør dog efter, hvad de lokale ønsker, og respekter deres lokale erfaringer og indsigt. Venlig hilsen fra Helen Majew
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
H. Carlsen
Dato: 26. marts 2014
Svarnummer:
12
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi har nu boet i Havnestaden i snart 10 år og bruger området - herunder også Nokken - meget. Jeg synes at det er kedeligt at konstatere, at kommunen laver om på planerne, hver gang det passer i deres egen kram. I det oprindelige forslag til lokalplan "Artillerivej Syd" fra 2006, kan man på alle kort (se f.eks. side 28) se, at broen over den nye vig skal placeres for enden af den nuværende vej Islands Brygge og på sydsiden fortsætte lige ind i området Nokken. Der er intet angivet på kortet om en sti langs vandet ud for Nokken. Når man så ser på lokalplanforslaget for Nokken spørger man sig selv: Hvorfor skal man lave den røde sti (den stiplede linie), når den grønne sti alligevel ikke følger vandet på hele strækningen fra den blå kilde og næsten ned til Thorvald Borgs Gade. Det er også underligt at se på lokalplanforslaget for Nokken, hvordan kommunen på de to kort nederst på side 10 ikke kan blive enige med sig selv om, hvor broen over vigen skal være. På kortet til venstre er broen placeret i vandkanten mod havnen men på kortet til højre er broen, hvor den oprindelig var planlagt. Kan stien i det hele taget anlægges uden at genere den nye børneinstitution (på kortet går den jo lige gennem institutionen). Lad de gamle tegninger med en bro i forlængelse af Islands Brygge og gennem Nokke fortsat være gældende. Husk at selv om man sidder i kommunen behøver man jo ikke genere andre mennesker - bare fordi man har magten til det. Lad i stedet sund fornuft råde og lyt til de lokale beboere (det giver normalt flest stemmer ved valgene)
Læs høringssvar fra H. Carlsen

Sider