Etablering af ny skole på Artillerivej

Høringsfrist:

17. april 2015
Indsendt af:
Vivi Klink Larsen og Peter Herskind
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Efter at have hørt alle de gode og saglige indlæg, der har været fremført i dialogen vedrørende den nye skole på Artillerivej, er vi kommet frem til, at den bedste løsning for børnene vil være at forvalte den nye skole som en selvstændig skole. Det vil være til børnenes bedste, og det er vel det, der vægter højest. Alt taler for mere nærvær, man kender hinanden (både børn og voksne), børn tabes ikke så let, fordi en mindre skole bedre sikrer mod, at ingen har fokus eller føler ejerskab for børnenes trivsel og indlæring. Vi tror også på bedre trivsel hos lærerne, når der er kortere vej til ledelsen, herunder er det lidt mindre udfordrende for ledelsen at håndtere en lidt mindre skole end en kæmpe skole, som kræver helt særlige kompetencer, som ikke nødvendigvis kan garanteres er til stede. Hvordan vil ledelsen i tilstrækkelig grad kunne have et indgående kendskab til en kæmpe stab af lærere? Det er mere sandsynlig med en mindre stab. Risikoen for, at ledelsen for sent og for unuanceret får kendskab til udfordringer med f.eks. relationer mellem en lærer og børn, er bare større, når vejen til ledelsen er for lang. Hvis ingen går til ledelsen og siger noget, finder ledelsen ikke ud af, at der er problemer. Den risiko er mindre, når vejen er kortere, og alle kender hinanden indgående. Lærerne vil utvivlsomt også få bedre mulighed for at føle medbestemmelse og ansvar og se resultater af deres involvering på en lidt mindre skole. Det skaber arbejdsglæde til glæde for både voksne og børn. De udsagn, der har været fremført, om at det vil være med til at dele Bryggen i et A og B holder ikke vand. Man glemmer samtidig, at Bryggen allerede er delt med flere på Amagerfælledvej skole. Beboersammensætning på Bryggen er desuden meget ensartet, da de fleste beboere i den "nye" sydlige del af Bryggen er gamle Brygge beboere. Hvis man ønsker en meget høj grad af diversitet, så er det ikke noget, der sikres via en kæmpe skole. Diversiteten er ikke til stede i den grad, som man måske forestiller sig. Man kan bare spørge hele Bryggens korps af sundhedsplejesker. Endvidere er mange af beboerne i andellejlighederne i den gamle del af Bryggen ikke væsentlig anderledes end beboerne i "de dyre ejerlejligheder/huse". Flere andelsboliger er heller ikke billige boliger. Og mange lejelejligheder huser ikke børnefamilier. Vi krydser fingre for to selvstændige skoler.
Læs høringssvar fra Vivi Klink Larsen og Peter Herskind
Indsendt af:
Birgitte Lind Petersen
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
27
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er mor til tre børn, to af dem går i indskolingen på Skolen på Islands Brygge. Jeg er ikke i tvivl om at det er det første scenarie der vil være bedst for Bryggens børn, af flere grunde: - Skolen er blevet meget stor, og indskolingen opleves for mange overvældende, kaotisk, uoverskueligt og meget larmende. En endnu større indskoling og mellemtrin samlet ét sted, kan umuligt være for børnenes bedste. Vi har brug for mindre, ikke større, enheder for at kunne skabe den tryghed og det nærvær børn har brug for, for at kunne lære. - Forskning viser at der er mange fordele ved stor alderspredning, både for de store og de små, så 0-9.klasse på begge skoler vil være at foretrække -Børnene i alle dele af Bryggen vil have en skole tæt på hvor de bor -Der vil altid være børn der af en eller anden grund ikke trives på en skole, for dem vil der være et alternativ indenfor deres lokalområde. - Skolen på Islands Brygge vil blive den fire sporede skole med 0. til 9.klasse sådan som den blev tænkt og bygget. - En god skoleleder har føling med sine lærere og klasser og er ikke blot driftsleder på en stor fabrik/virksomhed. To lederere på to selvstændige skoler vil gøre dette muligt. Der er naturligvis den bekymring at to skoler vil dele Bryggen i 'det gamle' med social og økonomisk bredde og med børn på 'den gamle' skole, og 'det nye' med økonomisk meget velstillede familier hvis børn går sammen på 'den nye' skole. Den bekymring kan imødegås på forskellige måeder og bør ikke lægge til grund for at skabe én kæmpe skole på Bryggen. Vi har også brug for flere og mindre, og ikke færre, eller - OH skræk - ét fritidstilbud til børnene! To skole vil muliggøre dette. Jeg håber virkelig at ledetråden for den endelige beslutning vil være børnenes trivsel og ikke en administrativ-optimerende tankegang om effektiv virksomhedsdrift. MVH Birgitte
Læs høringssvar fra Birgitte Lind Petersen
Indsendt af:
Anders Thormann
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
26
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg mener at det vil være til både børnenes og skolernes bedste at være hver deres fuldt integrerede skole og altså bygge en ny skole med 0.-9. klassetrin. I øjeblikket oplever vi på Skolen på Islands Brygge hvad det gør ved en skole at blive for stor. En selvstændig skole vil give kortere vej til alle niveauer blandt både lærere og ledelse og skabe størst mulig forankring helt lokalt. Bryggen vil ikke 'knække over i to dele' for den sammenhæng nogen frygter vil gå tabt findes ikke. Med venlig hilsen Anders Thormann
Læs høringssvar fra Anders Thormann
Indsendt af:
Valerie Severin
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
25
By:
København
Postnr.:
2300
Som mor til to kommende skolebørn, håber jeg det bliver besluttet at etablere en selvstændig skole på Artillerivej. 2 selvstændige skoler på Bryggen med hver 3-4 spor, vil give en tryg overskuelig skolegang for vores børn, som ikke blot vil være een i mængden hvis det skulle ende med een stor skole. Jeg frygter een stor skole vil betyde en utryg og kaotisk skolestart for de små, risiko for at de svage elever bliver overset i mængden og sandsynlighed for at leder og lærere mister overblikket, mens jeg kunne forestille mig at forældreengagementet risikerer at blive mindre - fordi der jo er så mange andre der kunne komme på banen i stedet for en selv. Lad os gribe muligheden for at skabe to fantastiske skoler på Islands Brygge, hvor elever, lærere, ledere og forældre får de bedste lærings- arbejds- og samarbejdsbetingelser. Venskaber mellem børnene på kryds og på tværs af Bryggen skal nok opstå trods to skoler. Der er mange andre steder venskaber opstår. Fks. I vuggestuer og børnehaver og ved de mange lokale fritidsinteresser som bl.a. ridning, fodbold, spejder og dans. Lad os i stedet fokusere på at give vores børn de bedste indlæringsmuligheder og det tror jeg på er ved at have to mindre og derved på alle måder mere overskuelige skoler. Ved at lave en alternativ opdeling af skoledistrikterne, kunne man snildt sørge for at der var børn fra både den oprindelige del af Islands Brygge, Havnestaden og Havnevigen på begge skoler. Fks. Ved at hver anden vej hører til den ene skole og hver anden vej til den anden skole. Jeg er desuden overbevist om at der på en god kreativ måde kan skabes spændende udearealer på Artillerivej trods det begrænsede areal.
Læs høringssvar fra Valerie Severin
Indsendt af:
susanne frelsvig
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen, skolen på Islands Brygge
By:
København S
Postnr.:
2300
PDF er vedhæftet
Læs høringssvar fra susanne frelsvig
Indsendt af:
Jess og Sussie Theil
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende forslag om etablering af ny skole på Artillerivej Som forældre til et skolebarn på Skolen på Islands Brygge samt et børnehavebarn i Krudtuglen, deler vi samtlige argumenter fra de andre indkomne høringssvar, der også peger på SCENARIE 3: • Den Nye Skole på Islands Brygge Artillerivej 126. 7 spor fra 7-9 klasse • Den nuværende Islands Brygge Skole med 7 spor 0-6 klasse + + fritidshjem / KKFO – pladser. Således forbliver Skolen på Islands Brygge én samlet skole fordelt på to matrikler. 0.-6. klasse på den nuværende skole og 7.-9. klasse i de nybyggede lokaler OG at de nuværende fritidshjem + KKFO bevares. Med scenarie 3 får vi forældre forsat mulighed for at tilpasse fritidstilbuddet til familiens verden via f.eks. integrerede institutioner, hvor søskende kan gå sammen og dermed have en del af deres barndom sammen, leg og læring på tværs af alder, åbne lukketider eller andre kriterier, som matcher familiens arbejdsliv contra barnets fritidsliv. Ved uddybning af de faglige argumentationer henviser vi til Krudtuglens tidligere Høringssvar nr. 351 og Høringssvar 666 på hjemmesiden www.Blivhoert.dk under ”Fremtidens Fritidstilbud”. Vi ser det som en fordel og en stor ressource at bevare et samlet skoledistrikt på Islands Brygge. Vi vil undgå et usynligt skel mellem "det nye" og "det gamle" Bryggen - desuden kan den mangfoldighed som Bryggen rummer bevares - og dette kan kun ses som et positivt input i vores børns liv.
Læs høringssvar fra Jess og Sussie Theil
Indsendt af:
Mette Vitved Bjørkvik
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
22
By:
2300 København S
Postnr.:
2300
Som forældre til nye skolebørn på bryggen er der ingen tvivl om, at det vil give mest mening med to adskilte skoler begge med spor fra 0-9. klasse, hvor vores børn bliver på den samme skole med den tryghed, som dette indebærer. Det har stor betydning, at en skole er forankret i nærmiljøet, og at der er en kort og trafiksikker vej til skole, når man bor i et stærkt trafikeret område som bryggen. Hertil kommer de faglige og ledelsesmæssige argumenter for at opdele i to skoler, da én samlet gigant skole på to forskellige matrikler vil være al for svært at håndtere i praksis. Jeg vil gerne henstille politikkerne til at tage særligt hensyn til skolebestyrelsens og skoleledelsens anbefaling af to særskilte skoler hver med 0.-9.klassetrin. Det må om nogen være dem, der har den bedste viden om forholdene på bryggen.
Læs høringssvar fra Mette Vitved Bjørkvik
Indsendt af:
Trine
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil helt sikkert pege på scenarie 3, hvor den eksisterende Islands Brygge skole bliver indskoling og den nye skole på Artillerivej bliver udskoling. Det er lettere at kunne tilgodese børnenes behov i de forskellige aldersgrupper, hvis man deler børnene op aldersmæssigt.
Læs høringssvar fra Trine
Indsendt af:
Signe Bang
Dato: 17. april 2015
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen, Den Integrerede Institution
By:
København S
Postnr.:
2300
JEG ANBEFALER SCENARIE 3. Således vil den nuværende Skolen på Islands Brygge varetage indskolingen til og med 6. klasse. Derefter rykker eleverne videre til udskoling (7. - 9. klasse) på den nye skoleadresse Artillerivej 126. Jeg deler samtlige argumenter fra de andre indkomne høringssvar der også peger på SCENARIE 3. Tiden er atter inde til mindre enheder, der kan sikre en bedre kommunikation og fordybelse, så vi ikke taber de nuværende og kommende generationer på gulvet i et stort ræs.
Læs høringssvar fra Signe Bang
Indsendt af:
Mette Broberg Hejlesen
Dato: 16. april 2015
Svarnummer:
19
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. etablering af ny skole på Artillerivej. Det er mest hensigtsmæssigt, og logisk, fortsat at have én skole på Islands Brygge, med udskoling, d.v.s. 7-, 8.- og 9-klasse i den nye skolebygning, som skal opføres, og de yngre klasser i den eksisterende skole, hvor udendørsfaciliteterne findes. Én skole vil bibeholde det vigtige sammenhold, (man hilser ofte, med smil, på hinanden på gaden), følelsen af nærhed, og den landsbyagtige stemning, som ret unikt findes her på Bryggen. Børnene har venner på kryds og tværs af Bryggen, og i begge ender, fordi de, og vi forældre, møder hinanden på legeladserne, i Kulturhuset, og på gaden; Det giver overskuelighed, at de mødes i skolen. Den gamle del af Bryggen favner den nye del, og alle hører til. Skolen skaber stor sammenhængskraft, og da det sidste byggeri af boliger snart afsluttes, og Bryggen således ikke vokser yderligere, vil det være passende, at værne om den gode og, i forhold til størrelsen, velfungerende skole. To skoler og to skoledistrikter vil knække bryggen midt over, og skabe afstand mellem bryggeboerne, og det vil være synd. Så én skole, tak.
Læs høringssvar fra Mette Broberg Hejlesen
Indsendt af:
Ditte Mølgaard - Nielsen
Dato: 16. april 2015
Svarnummer:
18
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Som mor til kommende skolebørn på Islands Brygge, synes jeg, at den bedste løsning er en selvstændig skole på Artillerivej 126 (scenario 1), fordi: - Transport til skole bliver kortere (og mere sikker) og giver bedre logistik for børnefamilier - Legekammerater vil være i nærmeste lokalmiljø og ikke flere kilometer væk - Søskende kan gå længst muligt på samme skole og dermed have en større del af deres barndom sammen. Derudover kan mindre søskende følges med større søskende til skole og dermed også bedre logistik for børnefamilien.
Læs høringssvar fra Ditte Mølgaard - Nielsen
Indsendt af:
Iben May Dyresen
Dato: 16. april 2015
Svarnummer:
17
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg skriver dette høringssvar som mor til to kommende elever på Skolen på Islands Brygge OG som folkeskolelærer på en skole delt på to matrikler. Både fra det personlige og det faglige perspektiv vil jeg mene, at scenarie 3 vil være at foretrække; at skolen forbliver én samlet skole fordelt på to matrikler. 0.-6. klasse på den nuværende skole og 7.-9. klasse i de nybyggede lokaler OG at de nuværende fritidshjem + KKFO bevares. Jeg ser det som en fordel og en stor ressource, at bevare et samlet skoledistrikt på Islands Brygge. Vi vil undgå et usynligt skel mellem "det nye" og "det gamle" Bryggen - desuden kan den mangfoldighed som Bryggen rummer bevares - og dette kan kun ses som et positivt input i vores børns liv. Når skolen bliver så stor, som den gør, er det også vigtigt, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud, som vi mener passer vores barn bedst - derfor finder jeg det yderst vigtigt, at BÅDE skolens SFO og de små fritidshjem bevares. Hvad angår min faglige vurdering ift. skolen, vil jeg mene, at det er klart bedst at dele skolen mellem 6. og 7. klasse. Det hænger bedst sammen fagfagligt at have en indskolings- og mellemtrinsdel samt en udskolingsdel. Selvom der vil være syv klasser på hvert trin, vil det stadig være muligt, at arbejde med tætte relationer via. f.eks. "venskabsklasser" o.l. De sidste tre år af folkeskolen hænger uløseligt sammen og med nye lokaler på en ny matrikel, vil der være gode muligheder for elever og lærere, at skabe en god og sund ungdomskultur. Det vil nu være muligt, at skabe en udskolingsdel med fokus på netop dette. Med venlig hilsen Iben May Dyresen
Læs høringssvar fra Iben May Dyresen
Indsendt af:
Maria Johansen
Dato: 16. april 2015
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Pædagog og mor til 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Angående den nye skole på Islands Brygge. Eneste fornuftige ide jeg ser er at indskoling og mellemskole skal være på den oprindelige skole på Islands Brygge og den nye skole skal være for udskoling. Skolen på Islands brygge har faciliteterne for de mindre børn. Jeg vil også gerne tilføje at de skønne frittidstilbud vi har på islands Brygge skal bevares. Børnene skal ikke presses ind i store klasser med mange børn, for derefter skulle i frittidshjem med 500 børn. Logikken siger klart at det ikke er noget man skal byde børn. Skal vi også sige at politikkerne skal sidde i et fælles rum og så må de arbejde med deres opgaver mens der er larm, en masse ting der forstyrre. Børnene vile ikke kunne trække sig hvis de skal stuves sammen, de vil ikke få mulighed for ordentlig voksenkontakt mens de er i fritter. Der vil ikke være mulighed for at pædagogerne kan se på børnene om de har det skidt, er de kede af det, er de syge. Fordi kontakten mellem barn-voksen bliver minimal.... Jeg er selv pædagog om det det enorme pres der vil være på personalet kan jeg kun se for mig at man som pædagog/ medhjælper vil få flere sygedage, det vil give pres på det personale der er tilbage, og de vil så blive ramt af det pres der ligger på deres skuldre. MAN KAN IKKE BYDE BØRN AT LUKKE DERES FANTASTISKE FRITTIDSTILBUD VI HAR HER PÅ BRYGGEN, FOR AT PRESSE DEM IND I ET HUS DER SKAL RUMME 500 børn. Det vil jeg simpelthen ikke være med til, det vil jeg som mor til 3 IKKE byde mine børn.
Læs høringssvar fra Maria Johansen
Indsendt af:
Charlotte
Dato: 16. april 2015
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Gl Islandsbrygge skole forældre
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil have en indskoling for børn fra 0-6 klasse på nuværende skole hvor udearealerne er fine og en udslusningsskole for børn fra 7 - 9 klasse på den nye skole. Alt andet vil komme til at dele Islandsbrygge i to og det er vel ikke meningen
Læs høringssvar fra Charlotte
Indsendt af:
Camilla Vogler Johansen
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København
Postnr.:
2300
Den nye skole der bygges på Artillerivej bør blive for udskolingen mellem 7-9 klasse, så man bevarer en sammenhængende bydel og ikke laver en uheldig opdeling mellem den nye og den gamle del af Islands Brygge. Der vil umiddelbart være langt bedre ude/lege faciliteter for de mindre børn på den eksisterende Skolen på Islands Brygge end området ved den nye skole lægger op til.
Læs høringssvar fra Camilla Vogler Johansen
Indsendt af:
Marie Juul Baumann
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
13
By:
København S
Postnr.:
2300
Helt klart en separat skole! Og så bør det være muligt at få genhuset de beboere, der er i bygningen i dag, så projektet kan komme i gang noget tidligere. Det er jo usandsynlig dårlig planlægning at man har bygget en hel bydel med rene familieboliger, og så ikke tænkt på at der kom børn!
Læs høringssvar fra Marie Juul Baumann
Indsendt af:
Rikke Nyegaard
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
12
By:
København S
Postnr.:
2300
Mit høringssvar vedr. den nye skole på Islands Brygge er en separat 3-sporet skole med eget skoledistrikt og 0. - 9. klasse på egen matrikel. Den nuværende skole på Islands Brygge har altid haft et meget positivt rygte, og været en skole som rigtig mange har været glade for. De seneste par år har dette dog desværre taget en negativ drejning i takt med at skolen er vokset og vokset til en i dag 6 sporet skole og måske endda en 7 sporet skole til næste år. Skolen har enormt MANGE sygemeldinger blandt lærere hvilket giver stor mistrivsel blandt elever og lærere. Så tanken om at skolen nu skal være endnu større med en ny tilhørende skole, virker fuldstændig ugennemtænkt. Skolen på Islands Brygge trænger til arbejdsro, så skolen igen kan blive en velfungerende skole for alle. Det sidste vi har brug for er endnu et kæmpe projekt, hvor vi bare kun stiler mod endnu en kæmpe organisation uden sjæl med tilhørende stressede elever og personale. Der er så mange klasser hvor der er problemer, så lad os nu få den gode skole tilbage, det er så ærgerligt at ødelægge noget som er / var godt. Jeg kunne skrive stolpe op og ned på hvorfor jeg / vi beder til at den nye skole bliver en SEPARAT skole, men det bliver for langt, men et ganske lille eksempel som egentlig kan beskrive en for stor skoles bagside var eksempelvis børnenes første skoledag sidste år 2014. Første skoledag er ethvert barns HELT store dag i livet og en dag man altid vil huske fremover. Men denne store dag bar desværre for mange af os netop præg af at nu er skolen blevet for stor! Fordi der er så mange elever var dagen delt op i 2. Første hold nye 0. klasser havde velkomst fra 8-10, og andet hold 0. klasser havde velkomst fra ca. 10:30. Da andet hold kom var der mindre kaos, og vi blev taget imod med udtrådte flag etc., og en rektor som endnu engang skulle fyre den samme tale af samt lærere, hvor er så den berømte nærhed og charme henne, det var i hvert fald ikke noget børnene kunne mærke ! En skole må godt være stor, men man skal heller ikke overdrive. Det er mennesker og børn vi taler om. Jeg har hørt at nogen er bekymrede for at der ved 2 skoler bliver en ulige opdeling på Bryggen ( rent skoledistrikt mæssigt ), men dette synspunkt deler jeg slet ikke. Den gamle bydel på Bryggen er i stor udvikling hvor der er rigtig mange tilflyttere af samme type mennesker som på Bryggen syd. Og det at en bydel har to separate skoler betyder jo heller ikke at disse børn slet ikke får noget med hinanden at gøre - præcis som i andre bydele - det er præcis det samme -
Læs høringssvar fra Rikke Nyegaard
Indsendt af:
Christina Sørensen. Krudtugleforælder. Rettelse.
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
11
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Rettelse: Jeg ønsker selvfølgelig en skole der skaber mulighed for et mindre (ikke mere) homogent samfund.
Læs høringssvar fra Christina Sørensen. Krudtugleforælder. Rettelse.
Indsendt af:
Christina Sørensen. Krudtugleforælder
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
10
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Høringssvar ang. den Nye Skole på Islands Brygge Artillerivej 126 Jeg vil som forælder, og Bryggeboer klart anbefale at de folkevalgte beslutter sig for en løsning, der nærmer sig løsningsforslag nr. 3. Anbefalingen lyder at den ny skole for enden af Artillerivej, bliver udslusningsskole for de store børn, og at den nuværende fortsætter som nu, blot med de mindre klasser. Fritidshjemmene fortsætter på nuværende matrikler, men med en enkelt ledelse, da disse institutioner er helt utroligt unikke og velfungerende, og en fantastisk valgmulighed for de forældre, der ønsker at tilvælge nærhed i trygge rammer. Da Bryggen er så småt og overskueligt et område, er vi så heldigt stillede, at vi ikke behøver at diskutere afstand til skole i denne debat. Alt på Bryggen er inde for rækkevidde. Det ved man, hvis man bor herude. Jeg mener af flere grunde, at forslag 3 vil være det bedste for alle. • Eleverne vil gennem forslag 3 have mulighed for at skabe relationer til mange forskellige Bryggebørn i samme aldersgruppe. Bryggen er, og vil fortsat være, meget opdelt i den gamle del, og den nye, med en god blanding af børn fra forskellige typer af samfundsgrupper. Det er en enestående mulighed for at benytte den ny skoleudformning, som bindeled på tværs af skel, da skolens miljø og de venskaber der knyttes, særligt hos de større elever, vil være noget de tager med sig i deres fortsatte liv. Jeg vil gerne have en skole, der skaber mulighed for et mere homogent samfund. • Man kan gennem forslag 3 skabe et læringsmiljø, specifikt indrettet med en konkret aldersgruppe for øje. Da eleverne med den nye reform, alt efter klassetrin, bruger mere og mere tid på skolen, er dette et rigtig vigtigt perspektiv, og vil give bedre mulighed for at den nye skolereform kan udfolde sig, på allermest positive vis. Den ”gamle” Islandsbrygge skole, er allerede indrettet med rigtig gode udearealer, der egner sig vældig godt til de mindre klassetrin. Forslag 3 giver, efter min mening, bedst mulighed for nytænkning. Jeg håber inderligt, at de folkevalgte vil høre på Bryggeboernes mening i denne, på vores vegne, så vigtige beslutning. Vh. Christina Sørensen
Læs høringssvar fra Christina Sørensen. Krudtugleforælder
Indsendt af:
Karen POstvang
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg foreslår senarie 3. Den "gamle" Islands brygge skole som indskoling og den nye på Artillerivej 126 som udskoling. Ligesom i de gode gamle dage, hvor altid fungerede rigtig godt, og hvor børn og lærere var glade. Der var det bare Amagerfælled skole der fungerede som udskoling. Jeg voksede selv op med denne ordning og det var helt fantastisk. Karen Postvang Krudtugle forældre
Læs høringssvar fra Karen POstvang
Indsendt af:
Magali
Dato: 15. april 2015
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
KBH.S
Postnr.:
2300
Jeg anbefalder Scenarie 3 At den Nye Skole på Islands Brygge Artillerivej 126 bliver en 7 sporet skole for 7-9 kl børn At den nuværende sklole på Islands Brygge bliver en 7 sporet skole fra 0-6 klasse børn, plus Fritidshjemme og KKfO pladser
Læs høringssvar fra Magali
Indsendt af:
Anette Beyer
Dato: 14. april 2015
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Tidligere Forældre i Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil pege på Scenarie 3, som beskriver, at Den Nye Skole på Islands Brygge Artillerivej 126, bliver en udslusningsskole for unge mennesker mellem 7-9 kl. Denne muligheder for at samle de ældste børn på en skole og muligvis skabe et særligt klubmiljø tænker jeg, kan være med til at fastholde de unge mennesker i et sundt læringsmiljø med sunde fritidsaktiviteter. Jeg ser heller ikke, de gode udearealer på den nye grund, når jeg tænker på mindre skolebørn fra 0 – 6 klasse som Jan Trojaborg fra læreforeningen ser på det og mener klart, at udearealerne er mere optimale, ved den nuværende skole, altså når jeg medtænker arealerne på Fritidshjemmene og Amager Fælled. At Jan Trojaborg slår på, at Skolen på Islands Brygge ikke skal involveres i flere om – og tilbygninger er korrekt, men hans anbefaling for en selvstændig skole, betyder jo ikke at det alligevel ikke kommer til at ske, da skolen først står klar til brug 2020 og der i de mellemliggende år flytter børnefamilier til bryggen der også har børn i skolealderen, så en om – og tilbygning kan uanset hvad ikke forhindres. Derudover mener jeg, at to selvstændige skoler være med til at dele Islands Brygges børnefamilier, over i to og som ingen relationer og dermed sammenhold, vil kunne opbygge. Er det to bydele I vil have i e´n – så syntes jeg simpelthen I er med til at ødelægge et ellers udmærket sammenhold der eksisterer mellem nye og gamle Bryggefamilier.
Læs høringssvar fra Anette Beyer
Indsendt af:
henning
Dato: 14. april 2015
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
krudtuglen
By:
kbh s
Postnr.:
2300
lad den nye skole blive en udskolning og den gamle bryggeskole være indskolning, på denne måde vil man også kunne fremme det gode børnemiljø på bryggen, og tilgodese de forskellige aldersbehov, samtidig med at man vil kunne holde gang i de fridtidstlbud, som der er ekssistende idag
Læs høringssvar fra henning
Indsendt af:
Jan Trojaborg
Dato: 13. april 2015
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Lærerforening
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1809 C
Læs høringssvar fra Jan Trojaborg
Indsendt af:
Steffen og Radmila Rasmussen
Dato: 12. april 2015
Svarnummer:
4
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg deltog i mødet i Skolen på Islands Brygges arrangeret af Amager Vest Lokaludvalg. Det var et meget informativt møde der satte lys på de mange hensyn der skal tages i en sådan beslutningsproces. Som far til et barn der går i 3. klasse på skolen og til et barn der skal starte i skolen i 2018 er det et emne der også berører vores familie. Høringen omkring ”Fremtidens Fritidsstruktur” er endnu ikke færdig og den beslutning der her vil blive taget vil have indflydelse på hvilket skole scenarie der er bedst egnet. Hvis vi antager at alle børnene fra 0 til 3 klasse skal gå på KKFO på selve skolen som angivet i scenarie 1, vil vi her potentielt have næsten 500 legende børn på skolens arealer alene på den nuværende Islandsbrygge Skole. De vil lege udendørs og alt andet lige vil de forstyrre undervisningen for de større klasser der har undervisning efter kl. tolv. En konsekvens af dette kan være at vi som forælder kan blive nødsaget til at finde private alternativer til vores børn for at kunne sikre dem et godt udgangspunkt for deres videre skoleforløb. Dette burde ikke være nødvendigt. En adskilt skole som forslået i scenarie 1, 2 og 2a har også andre udfordringer. Matriklen på Artillerivej 126 er ikke ret stor og udendørsarealerne, specielt for de små klassetrin, vil være stærkt begrænsede og vil slet ikke være sammenlignelige med de gode forhold den nuværende skole har. Det er specielt de små klasser der benytter de udendørsarealer i frikvartererne. Ved scenarierne 1, 2 og 2a kommer vores børn måske til at lege på taget af den nye skole, hvilket ikke ligefrem er noget grønt miljø, vi forældre og ikke mindst børnene, værtsætter meget på den nuværende skole. Opsplitningen af skolen i to selvstændige enheder med henholdsvis 3 og 4 spor som angivet i scenarie 1 vil også splitte Bryggen i 2 skoledistrikter og potentielt dele Bryggen op i det gamle og det nye Bryggen. Børne vil sandsynligt kun lege med deres ”nabo” og færdes enten i det gamle eller det nye distrikt i modsætningen til i dag hvor de har legekammerater på tværs af Bryggen og betragter hele området som deres hjemsted. Afstanden fra nord til syd ser børene overhovedet ikke som noget problem og er noget de i forvejen er vant til. Selv når vi inddrager den nye bydel vil den længste afstand til den nuværende skole kun være 2 kilometer, så de geografiske afstande er ikke så store. Vi forældre kommer også, i kraft af vores børns aktiviteter, mere på tværs af Bryggen og dermed er børene en katalysator der er med til at skabe et fælles Islands Brygge, noget som vi i vores fortravlede hverdag nok ikke selv ville tage initiativ til. Opsplitningen vil være en uheldig udvikling i et område som vi i dag betragter som en sammenhørende enhed og børene og ikke mindst skolen har en meget stor indflydelse her på. Scenarie 3 lægger op til at 0-6 klasse alle går i den nuværende skole på Islands Brygge og 7 til 9 klasse kommer til at gå på Artillerivej 126. Det er en opdeling der i langt højre grad tager hensyn til de smås behov for at komme ud i de grønne områder i frikvartererne og boltre sig på et stor areal, om det så er fodboldbanen eller legepladsen. De store vil ikke blive forstyrret i deres undervisning af i de smås leg efter skole, og sammenholdet på tværs af Islands Brygge vil fortsat blive opretholdt som vi kender det i dag. De store klasser er også langt mere mobile hvilket kan kompensere for de manglende udendørsarealer som skolen på Artillerivej 126 ikke har. De kan sagtens inddrage Amager Fælled, Hekla Park og Havneløbet og besøge den ”gamle” skole i deres daglige undervisning og ikke mindst besøge den gamle skole når de skal til at stoppe 9 klasse på den store karamel dag som alle de små klasser ser meget frem til. Herved vil børene helt naturligt betragte hele Bryggen som deres bydel. Overgangen fra 6 til 7 klasse og samtidig flytte over på den ”store” skole vil være med til at modne børene og klargøre dem til at kunne fortsætte deres skolegang på skoler der kræver langt højre selvstændighed (gymnasier, handelsskoler osv.) Jeg har selv personligt gået på en udenlandsk skole hvor vi var de ”store” når vi kom til 6. klasse og det at vi skulle starte på High School var noget jeg og mine klasse kammerater så meget frem til. Undervisningen tog vi også mere seriøst for nu skulle vi jo til at starte på High School. I 6. klasse var vi også de store på skolen og det gjorde at vi alle følte at vi havde lidt mere ansvar over for de små, noget som vores nuværende skole system først giver mulighed når eleverne når til 9.klasse og på det tidspunkt er distancen til de små klasser så stor at det alligevel ikke har den store indflydelse. Jeg kan se det samme mønster blandt 3. klasserne i deres SFO, hvor børene virkelig glæder sig til at starte i klubben. Denne positive virkning, en opdeling af skolen i 0-6 klasse på den ene skole og 7-9 på den anden, vil gøre vores skole her på Islands Brygge endnu mere eftertragtet og dermed understøtte et samlet Islands Brygge. Derfor vil vi som forældre anbefale det forslåede scenarie 3 hvor: • Den nuværende Islandsbrygge Skole har 7 spor 0-6 klasse • Den Nye Skole på Islands Brygge Artillerivej 126 har 7 spor fra 7-9 klasse
Læs høringssvar fra Steffen og Radmila Rasmussen
Indsendt af:
Linda Kjær Petersen
Dato: 7. april 2015
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Linda Kjær Petersen
By:
København S
Postnr.:
2300
Deltog i lokaludvalgets høring idag og fik mange gode inputs. Der er absolut gode argumenter muligheder, men som mor til to kommende skolebørn og bosiddende på det sydligste Islands Brygge, fandt jeg absolut de mest tungtvejende for løsningen med.. ..2 selvstændige skoler: Fra børnenes synspunkt: 1) (Meget) mere overskueligt at starte i en skole med tre eller fire 0. klasser - istedet for 7 klasser (over 180 børn) 2) Kammerater vil være i nærmeste lokalmiljø - og ikke op til tre kilometer væk 3) Transport til skole kortere og sikrere. Trafikale problemer formindskes ift en indslusningsskole, hvor mange vil køre små børn i bil - især når afstand er længere 5) Mindre søskende kan følges med større søskende/venner til skole - en bedre logistik for familien og mindre stress for børn 6) En komplet skole med små og store børn hvert sted giver mulighed for at de små kan spejle sig i de store - som kan være "buddy" for én i 0. klasse - dette skulle fungere godt på andre skoler. Iøvrigt: A) Mindre skoler med selvstændig ledelse giver mere fokus og større tilfredshed hos lærere -> bedre undervisning (fremgår af notat i Børne/Unge udvalget fremhævet på høringsmødet af tilhører) B) To skoler giver forhåbentlig mere fleksibel løsning ift. usikkerheden om befolkningstilvækst - der fødes jo pt langt flere børn på Bryggen end 7 spor kan dække - de fleste på det sydlige IB. Vil KRAFTIGT opfordre til at befolkningsprognosen på Bryggen granskes grundigt - folk køber rækkehusene for at blive - og næsten alle har små børn! C) Problematikken omkring et "knækket Bryggen" skal ikke løses af skolen. Børnefamilier på både nye og gamle Bryggen er i høj grad samme "segment" (ifølge flere sundhedsplejersker, der jo kommer i alle hjem). I en almindelig kommune med Bryggens nuværende 15000 indbyggere ville det være helt naturligt med (minimum) to selvstændige skoler og skoledistrikter. D) Bygning af selvstændig skole på Artillerivej giver mindst byggeri på IB skole, som i forvejen er meget belastet af udvidelser og de ekstra midlertidige pavilloner, der skal opstilles for at dække behov frem til 2020. mvh Linda Kjær Petersen
Læs høringssvar fra Linda Kjær Petersen
Indsendt af:
maria Elshave
Dato: 24. marts 2015
Svarnummer:
2
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Jeg foreslår at man laver den nye skole til en udskolening, og islandsbrygge skole til indskolening - ligesom i gode gamle dage, da tingende fungerede :-) dengang var det bare amagerfælledskole der var udskoleningen.
Læs høringssvar fra maria Elshave
Indsendt af:
Bestyrelsen I Krudtuglen
Dato: 20. marts 2015
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Integrerede Institution Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Bestyrelsen I Krudtuglen