Klubfællesskaber

Høringsfrist:

12. oktober 2012
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
46
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1466
Børne- og Ungdomsforvaltningen har sendt et forslag om sammensætning af 15 klubfællesskaber i kommunen i høring med svarfrist 12. oktober 2012. Lokaludvalget har ingen bemærkninger til forslaget, men gør opmærksom på, at lokaludvalget har vedtaget Indre By Bydelsplan med projektet ”Kulturhus for bydelens elever”. Lokaludvalget samarbejder med bydelens elevråd, særligt de store elever, om projektet, og ser en mulighed for at koble initiativet på klubbydelsplanen. Lokaludvalget vil gerne tilbyde, at være sparringspartner for den dialogproces, der skal være om det fremtidige klubarbejde. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Channe Bjerringgaard
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
45
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høring om klubfællesskaber. Forslaget om klubbydelsfælleskaber har to sider 1. En faglig 2. En strukturel Bemærkninger til den faglige del. Den faglige side af klubbydelsfælleskaberne er en mulighed for at opkvalificere arbejdet til gavn for de 14-17 årige. Det betragtes som positivt at man ønsker at skyde ekstra ressourcer i arbejdet m.h.p . at øge muligheden for faglig opkvalificering, samt en ekstramålrettet indsats. Særligt bemærkes det at der vil være mulighed for ekstratildeling ved mere ressourcekrævende unge som ift Bispebjerg i dag varetages af Underhuset og Rymarksvænge. Det konstateres også at økonomien og dermed de faglige ressourcer der kan sættes ind ikke er afhængig af medlemstal, men i højere grad af hvilke aktiviteter/indsatser klubberne varetager. Det er dog stærkt bekymrende at den økonomiske og dermed mulighederne for den faglige indsats ikke er gennemskuelig ved gennemlæsning af materialet. Med så løst et grundlag, fagligt og økonomisk, kan man ikke anbefale klubbydelsfælleskaber for Bispebjerg. Den indsats der i dag ydes af nogle få klubber, i en af Københavns mest tiltrængte bymiljøer har behov for at blive styrket fagligt og økonomisk, men da materialet er uigennemskueligt og bl.a. henviser til materiale uden for høringen, så anbefales det at man på Bispebjerg fastholder indsatsen som den er, sekundært øger den økonomiske tildeling til de aktive klubber m.h.p. at styrke fagligheden og indsatsen ad den vej. Bemærkninger til den strukturelle del Generelt er materialet omfangsrigt og har et større fokus på organisatorisk og strukturelle elementer end på den faglighed og indsats der er efterspurgt. Man bevæger sig så at sig væk fra brugeren og dem der har behov for indsatsen ved at fokusere på strukturelle og ledelsesmæssige løsningsforslag. Den opstillede model for ledelse angiver at skulle kunne fungere på tværs af klyngestrukturere selvejende som kommunale enheder med en entydig ledelsesstreng. Dette er en klar overforenkling, når man læser materialet. Lederen af de kommende klubfællesskaber, som er kontraktstyret af forvaltningen og hvis kompetence er uklar skal lede/styre så vel sin egen enhed, som de øvrige enheder i fællesskabet via en kontrakt. - Det giver mindst to kontrakt niveauer og et meget bureaukratisk og neo-liberalistisk tilsnit som ikke klæder kommunen og som helt sikkert vil koste en masse energi. Energi der med gevinst kunne være brugt på de varme hænder nær de unge som det hele jo handler om. Risici ved at der fokuseres for meget på struktur og for lidt på civilsamfund I lokalområdet er beboerforeningerne og frivillige foreninger en vigtig interessent. De selvejende institutioner har en tæt kontakt til lokal frivillighed via bl.a. vi mange møder og aktiviteter. Man har så at sige flere steder gjort områdets unge til et fælles anliggende. Motivationen for dette samarbejde kan svinde ved en stram centralisering ligesom den synergi der er i kraft af samarbejdet. Samarbejdet med lokale frivillige er meget følsom for akademiske ledelsesstrukturer og vores bekymring kan være at vi med den foreslåede struktur ligeledes kommer for langt væk i denne sammenhæng fordi netværk etableres og virker bedst lokalt, men svinder ved en central styring Bemærkninger i forhold til klubfællesskaber på Bispebjerg Der er udarbejdet tre plancher (side 24, 25 og 26) der tegner dels to klubfællesskaber Bispebjerg nord og Bispebjerg Syd, samt en alternativmodel. Bispebjerg nord Bispebjerg nord er kendetegnet ved at man lader TK`s ungdomsgård stå for ledelsen af klubfællesskabet. TK er en anerkendt institution i området, men holder sig på afstand af det opsøgende gadearbejde og fokusere mere på sit eget koncept omkring fodbold. Det er derfor vanskeligt at forstå logikken i at TK er udpeget som leder, når det egentlige arbejde omkring målgruppen pt. foretages af Rymarksvænge aktivcenter. Modellen kan derfor ikke anbefales. Det anbefales at ledelsesfunktionen tildeles Rymarksvænge aktivcenter Bispebjerg syd Bispebjerg Syd er i dag karakteriseret ved et stærkt opsøgende arbejde fra Underhuset, Klokkergården og Klubben i Bispeparken. Tegningen angiver at lederen af det kommende klubfællesskab er lederen af Smedetoften. En klub der ikke er etableret endnu. Det bemærkes at Klokkergårdens ungdomsklub og Ungdomsklubben i Bispeparken ser ud til at være nedlagt i denne model. Uagtet de gode strukturelle intentioner ved at centralisere så vel klokkergården som Bispeparkens ungdomsklubber i Smedetoften må det siges at være meget problematisk at nedlægge disse to klubber. Bispeparken som kaldes en "ghetto" har klart brug for sin egen klub på matriklen. Afstanden mellem Smedetoften og Bispeparken er kulturelt for lang og vurderes fagligt og af beboerne i området ikke at kunne få den fornødne indsats fra eksempelvis Smedetoften. De unge bevæger sig ganske enkelt ikke over Frederiksborgvej, så en nedlæggelse af klubben i Bispeparken vil sætte ungearbejdet ti år tilbage, hvor det faktisk var sådan at man havde svært ved at få medarbejdere der turde gå i Bispeparken. Modellen kan derfor ikke anbefales, men det anbefales at man fastholder den nuværende klubstruktur, med opsøgende gadeteam fra Underhuset, Klokkergården og klubben i Bispeparken, samtidig med at det gode arbejde forstærkes økonomisk og fagligt således som det er intentionen. Bispebjerg - Det alternative forslag Det alternative forslag minder meget om en stor centraliseret rodebunke, hvor det også er gået lidt galt for grafikeren eller Djøferen på rådhuset. Det ser nemlig ud til at TK`s ungdomsgård er blevet kommunaliseret og tilsvarende er sket for Rymarksvænge aktivcenter og Kantorparkens fritidscenter. Det antages at grafikeren ikke har styr på hvem der i det alternative forslag er kommunale og hvem der er selvejende, men det anbefales klart at de tre institutioner forbliver selvejende. Det bemærkes også her at Klokkergården og klubben i Bispeparken ser ud til at være nedlagt og her til er samme bemærkninger som under forslaget til Bispebjerg Syd. Den alternative model kan ikke anbefales. - Det virker for lidt gennemtænkt til at man kan tage det alvorligt, hvilket er beklageligt de gode faglige og økonomiske intentioner taget i betragtning. det anbefales at man fastholder den nuværende klubstruktur, med opsøgende gadeteam fra Underhuset, Klokkergården og klubben i Bispeparken, samtidig med at det gode arbejde forstærkes økonomisk og fagligt således som det er intentionen Med venlig hilsen Mogens Wassermann, Channe Bjerringgaard Frederiksborgvej 150B 2400 København NV Medlemmer af Bispebjerg Kulturcenters bestyrelse samt Bispebjerg Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Channe Bjerringgaard
Indsendt af:
Stig Poulsen
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
44
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skole og Forældre København
By:
København V
Postnr.:
1710
Læs høringssvar fra Stig Poulsen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
43
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Karsten Jensen
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
42
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rymarksvenge AktivCenter
By:
Bispebjerg Nord
Postnr.:
2900
Læs høringssvar fra Karsten Jensen
Indsendt af:
Steen Bernhard Munch-Steensgaard
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bodenhoff Fritidscenter (personale)
By:
København K
Postnr.:
1422
Høringssvar omkring klubfællesskab Christianshavn. Vores fysiske og centrale beliggenhed gør at mange unge, i dag allerede naturligt færdes i og omkring Bodenhoff Fritidscenter og Holmen med dens gode idrætsfaciliteter. Vi synes, at et vigtigt aspekt i en ungdomsklub bl.a. er at de fysiske rammer er i orden, og at den er centralt beliggende på Christianshavn i forhold til alle de muligheder der er, og kommer. Idræt på Holmen, sejlads i kanalen, multihal, cykelsti til Amager strand og Kløvermarkens sportsarealer, tryg skolevej, fitnesscenter. I forbindelse med at der vil blive bygget på Trekantsgrunden er det oplagt at man tilgodeser de unge som holder til på og omkring hele Holmen, og frekventerer vores nuværende Ungdomsklub. Vi har gode faciliteter til udendørs leg og idræt og ligger kun et ”stenkast” fra Holmens gode idrætsfaciliteter. Disse muligheder vil kun blive forstærket når multihallen og den nye institution på Trekantsgrunden er færdigbygget. Ud over dette er det planlagt, at der skal etableres en ny cykelsti på Christianshavn, der sørger for bedre trafikale forhold mellem indre by, Christianshavn og Amager. Dette vil medvirke til, at mange unge vil benytte den for, at komme til og fra bl.a. Christianshavns skole og andre uddannelses institutioner på Holmen, som jo for mange unge er omdrejningspunktet for deres start på dagen, samt de trafikale forhold der er bedre og roligere end på Torvegade. Dette gør at vi mener at man bør samle de unge i en enhed og på Holmens side af Torvegade. Bodenhoff har altid vægtet sundhed, bevægelse og miljø højt, hvilket vores fysiske beliggenhed er med til at kunne opfylde. Det er også dette der gør at så mange børn og unge hvert år søger om at komme i vores klub. Vores ønske og vision er, at man som forældre kan aflevere sit barn i vuggestuen, og lade sit barn færdes og vokse i trygge rammer med kendte relationer under hele opvæksten. Her vil begreber som nærhed og tryghed være centrale omdrejningspunkter. Barnet/den unge vil have mulighed for at flytte sig fra fritidsklub – juniorklub – ungdomsklub efter egen evne i forhold til fx modenhed og udvikling m.m. Dette uden pres, men med et tilhørsforhold til kendte voksne, og de rammer som følger den unge, dette mener vi vil skabe tryghed for den enkelte. De unge vil kunne fastholde deres sociale relationer samtidig med at de vil kunne skabe nye, der vil være plads til at ”hænge ud” og være ”højt til loftet”. Vi mener at ”den røde tråd” som man så tit taler om vil være med til at forebygge og fastholde de unge i positive relationer. En anden ting der er vigtig i forbindelse med byggeriet på trekantsgrunden er at det vil frigøre Brobergsgade 10 som i dag er et fritidshjem og fritidsklub. Denne bygning vil også være god til ex. Et ungehus , hvor der kan være tilknyttet forskellige samarbejdspartnere, det være sig uu vejleder, koordinator for gadeplans arbejde, psykolog, ssp m.m. Bygningen er indflytningsklar med IT installationer, køkken, kontorer, værksteder m.m. Udover dette vil det være en fordel for mange unge at de har et hus hvor de kan få ”ejerskab” på egne præmisser og ikke også skulle tilgodese yngre børn og unge. Hvis de unge får deres egen enhed vil det også kunne lade sig gøre at tilgodese de unge der har behov for at komme i Klub lige efter skole, og have mulighed for at være et sted til ud på aftenen. Det vil også være forebyggende i forhold til at de unge begynder at hænge ud på gaderne eller Christiania. Det er en forventning at hvis man etablerer et ungehus i Brobergsgade samtidig opnormerer og løfter fritids og juniorklubbberne som skal være på trekantsgrunden. Den fysiske afstand mellem de to bygninger er ikke større end at der vil komme et naturligt flow mellem enhederne. Det ideelle vil være at man på trekantsgrunden laver fritids, juniorklub og i Brobergsgade ungdomsklub, med mulighed for at de unge selv kan vælge hvornår de føler sig parat til at gå i Ungdomsklub, evt. kunne følges med venner fra samme klasse og ikke efter hvornår de bliver 14 år.
Læs høringssvar fra Steen Bernhard Munch-Steensgaard
Indsendt af:
Thomas Hedemann
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
40
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klyngebestyrelsen IB9
By:
København K
Postnr.:
1401
Se vedhæftede word dokument
Læs høringssvar fra Thomas Hedemann
Indsendt af:
Carsten Lund
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønsparkens Fritidscenter
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Carsten Lund
Indsendt af:
Karsten Jensen
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den selvejende institution Haunstrupgaard
By:
Østerbro
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Karsten Jensen
Indsendt af:
Carsten Lund
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
37
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Underhuset/Tagenshave
By:
Bispebjerg
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Carsten Lund
Indsendt af:
Annette Marie Homilius
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
36
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rideklubben - Artillerivej
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Annette Marie Homilius
Indsendt af:
Pernille Centervall
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Integrerede Institution Gyldenrisparken
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Pernille Centervall
Indsendt af:
Helle Pind Jensen
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Frie Børnehaver og Fritidshjem
By:
København
Postnr.:
1308
Frie Børnehaver og Fritidshjem finder klubbernes arbejde understøttende for de unge københavneres fritidsliv og for deres mulighed for at møde nærværende voksne. Medarbejderne i klubberne har netop øje for alle unge i bydelene, uanset om de i øjeblikket frekventerer den lokale klub eller tilbringer tiden udenfor ”matriklen”. Tanken om en fælles indsats, hvad enten den nu kaldes ”den femte klub”, ”den matrikelløse klub” eller ”et klubfællesskab” er relevant. Frie har særligt fokus på udviklingen af forældrenetværk, der med et helhedsblik følger barnet fra spæd til voksen. Vi kalder det ”helhed i et 0 – 18 års perspektiv”. Her vil det være naturligt at indtænke lokalområdernes foreninger, netværk og særlige ressourcer – der udover de ressourcer der i dag er aktive (SSP, boligsociale medarbejdere mv.) kan være med til at udvikle og virkeliggøre ny typer indsatser til gavn for de unge. Frie skal tydeligt markere sin uenighed i oplæggets ”entydige ledelsesstreng”, hvor der foreslås ”ledelse på tværs af juridiske enheder”. Derved kommer oplægget til at skabe uklarhed om ledelsesforholdene. For Frie er det uomtvisteligt, at der ikke kan være kommunal ledelse af en selvejende klub – ligesom en selvejende klub ikke kan have ledelsesansvaret for kommunalt ansatte. ”Selvejende daginstitutioner er ikke en del af den kommunale forvaltning, og der kan derfor ikke være ledelsesfunktioner på kommunalt niveau i forhold til den selvejende daginstitution”, (dagtilbuds- og klubvejledningens kapitel 5, stk. 5.1). Klubfællesskaber er et samarbejde – et forpligtende samarbejde – mellem kommunale og selvejende institutioner, ikke som det hedder i oplægget enten kommunale eller selvejende klubfællesskaber. Derfor må der tænkes nyt og anvendes andre styre- og koordineringsmodeller. Vi henstiller derfor til, at der ses på alternative styringsmodeller. Frie Børnehaver og Fritidshjem kan f.eks. foreslå en såkaldt partnerskabsmodel, som vi har anvendt på 0 – 10 års området. Specifikt vil Frie Børnehaver og Fritidshjem bemærke følgende: • Ny ungestruktur med klubfællesskaber – og nye fællesskaber bestående af de unge selv Frie Børnehaver og Fritidshjem ser ungdomsklubben som et relevant socialt mødested for unge. Nogle af de foreslåede klubfællesskaber ser ud til at blive for store. Det er vigtigt, at de tilbud der gives, har afsæt i de lokale forhold. Ellers vil der ikke være interesse for dem. I nogle af bydelene vil vi derfor foreslå, at området deles op, f.eks. et i en nord og et i syd. Vi vil også pege på, at der flere steder er et velfungerende samarbejde i gang allerede, som bør understøttes. Det skal stadigt være muligt at videreudvikle det gode samarbejde med SSP, boligsociale medarbejdere, foreninger, forældrenetværk og med andre aktiviteter i lokalsamfundet. • Økonomiske incitamenter til at understøtte klubdeltagelse Medlemskab af fritidshjem og herefter juniorklub vil i sig selv fremme interessen. Imidlertid opleves et stort frafald, når forældrene økonomisk prioriterer medlemskab af f.eks. fodboldklubben højere end klubben. Et reduceret kontingent i fritids/juniorklubben vil derfor virke befordrende for tilgangen til ungdomsklubberne. • Mål og formål med klubber og klubfællesskaber En måde at styrke et samarbejde på er at definere mål og formål for indsatserne, både konkret og lokalt. Vi vil derfor også foreslå, at mål og formål tydeliggøres: Klubarbejdet og klubsamarbejdet er mere end aktiviteterne i sig selv. Gennem aktiviteter og relationer skal de unge ”lære noget for livet”, de skal have mulighed for at se sig selv og sine venners udvikling som en dannelsesrejse, hvor man oplever sig selv som en betydende del af et fællesskab. Her skal der eksperimenteres, findes veje og afprøves muligheder. De unges tanker om demokrati, verden og det lokale samfund skal også inddrages i udviklingen af klubberne og klubsamarbejdet - og det på nye måder. Der er mere end nogensinde behov for mangfoldighed, diversitet, inddragelse og helhedsorienteret forebyggelse. Det er således også en indsats mod en standardiseret og fjernstyret pædagogik. • Klubfællesskabets ledelsesstruktur For de selvejende klubber er bestyrelsen ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver. Den enkelte bestyrelse vil altid være ansvarlig for eget personale, og som allerede antydet kan således ikke delegere sit ledelsesansvar til en klyngeleder uagtet kontraktudformning. I den foreslåede model vil en selvejende leder f.eks. skulle referere til en klyngeleder (med overordnet budgetansvar og ledelsesansvar) samt en leder af kommunal klub (med dagligt budgetansvar). Frie Børnehaver finder alene en model baseret på samarbejde om konkrete opgaver realiserbar. En model for dette kunne som nævnt være en partnerskabskontrakt. Klubberne kan indgå som partnere i aktiviteter, samvær og gadeplansarbejde mv. Opfølgningen på Ungebydelsplan bliver således en klubbydelsplan baseret på de omhandledes klubbers samarbejde og koordinering af indsatser med accept og ressourcetildeling besluttet i Børne- og Ungeudvalget. • Tilhørsforhold Frie noterer sig at klubberne alene kompenseres for 50 pct. af indtægtsgrundlaget ved kontingentfrihed. Frie vil gerne pege på, at ikke alle klubber finder det problematisk, at få de unge til at registrere sig som klubmedlem. Eksempelvis giver dette en mulighed for at modtage data og kunne kontakte familie, skole etc. Det synes uklart, hvorledes en pladsprisafhængig sats kan realiseres i en ikke databaseret model. At der ydes et begrænset beløb i kontingent ses også som et relevant aspekt af det at gå i klub. En anden relevant faktor er, at temaklubberne er baseret på faste hold, der gennemfører et forløb. Også disse klubber indgår i den fælles ansvarlighed for at den enkelte unge finder den relevante platform for kontakt med såvel andre unge som voksne via et kontingent. • Økonomimodel Frie har forstået oplægget således, at ny struktur- og ressourcetildelingsmodel ikke ledsages af besparelser på området. Dette bortser imidlertid fra den manglende kompensation for kontingentfritagelse. Hertil kommer, at såvel omfordeling som en alternativ anvendelse af nuværende ressourcer til f.eks. sociale kompensationer og fællesbudget forventeligt opleves drastisk i nogle af klubberne. Frie finder det derfor relevant, at omfordeling minimeres og kompensationer samt fællesbudget finansieres af nye midler. Særligt de små klubber vil få det svært, da flere af de skruer der drejes på favoriserer de største enheder. Det vil udfordre den mangfoldighed, vi har i dag. Børn og unge er forskellige og har forskellige behov. Nogle trives ikke i de store miljøer, og nogle ikke i de små. Derfor bør der være rammevilkår, der sikrer, at begge alternativer har den økonomiske mulighed for at eksistere under en ny ressourcetildelingsmodel. Det skal bemærkes, at den sociale demografi ikke giver et retvisende billede af de konkrete unge, som benytter de enkelte klubber. De unge opfattes generelt som loyale i forhold til egen klub og optageområde er generelt bredt geografisk. Således bør en økonomisk tildelingsmodel tage højde for den konkrete belastning som klubbens konkrete unge afspejler. I den forbindelse skal det endvidere bemærkes, at ikke alene unge fra socialt belastede hjem har behov for særlig opmærksomhed. Også unge fra hjem med f.eks. meget karriereorienterede forældre har brug for en ganske særlig opmærksomhed. Der bør være et afbalanceret forhold mellem driftstilskud baseret på medlemmer og tilskud baseret på socio-kulturelle forhold. Med venlig hilsen Helle Pind Jensen Chef for Politik, Pædagogik og Psykologi Frie Børnehaver og Fritidshjem
Læs høringssvar fra Helle Pind Jensen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
høringssvar Klubfællesskaber Valby Lokaludvalg hor modtaget ”Klubfællesskaber” fra Børne- og Ungeforvaltningen i høring. Lokaludvalget glæder sig over at der nu er sat fokus på ungeområdet og har følgende kommentarer til forslaget: Valby Lokaludvalg støtter op om ideen om at udarbejde ungebydels-planer og klubbydelsplaner og håber, at forvaltningen lokalt vil lade Lokaludvalgets bydelsplanprojekt: ”Ung iværksætterbydel - Adopter en Klub & Valby Iværksætterskole” smelte sammen med unge- og klubbydelsplanerne. Lokaludvalgets projektforslag er netop målrettet klubområdet og den store udfordring, som målgruppen står overfor i forhold til fastholdelse i uddannelsesforløb og tilknytning til arbejdsmarkedet. En indarbejdelse af ”Ung Iværksætterbydel” vil stimulere aktivitetssiden i unge- og klubbydelsplanerne samtidig med at den tilsigtede tværforvaltningsmæssige tilgang understøttes. Valby Lokaludvalg stiller gerne sin ekspertise omkring udarbejdelse af bydelsplaner til rådighed for klubfællesskaberne. For så vidt angår modellen for budgettildeling, så understøtter Lokaludvalget ideen om prioritering af økonomiske midler efter den sociale demografi. Med hensyn til det ledelsesmæssige perspektiv, fremstår den foreslåede struktur enorrm kompleks og lægger et nyt lag administravtivt led ovenpå det eksisterende. Såfremt forslaget indebærer en ekstra administrationsudgift, støtter Lokaludvalget ikke op, i og med at ungeområdet, frem for mere administration, trænger til ressourcer der direkte kommer de unge til gode i form af flere pædagoger. Med hensyn til de to forskellige forslag til organisering af klubfællesskaberne i Valby mener Lokaludvalget, at der er ræson i at vælge den todelte model som allerede nu er indarbejdet i bydelens klyngestruktur sådan, at klubberne som skal indgå i et forpligtende samarbejde ligger fysisk tættere på hinanden, og problematikkerne som skal løses, bliver mere målrettede det helt lokale miljø. Mvh. Formand, Skole-, børn- og ungeudvalget Lisbeth Ritter Karen Lumholt Lokaludvalgsformand
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Jean Thierry
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Formand for Bispeparken (fsb afd.1-22)
By:
København NV
Postnr.:
2400
Fra Bispeparken vil vi indtrængende advare imod den model, hvor der oprettes klubfælleskab i Bispebjerg bydel, og Bispeparkens Ungdomsklub lukkes. Der bor næsten 1500 mennesker i Bispeparken, deraf er et stort og voksende antal børn og unge, og der er behov for et helt lokalt klubtilbud. Bispeparken betegnes af kommunen som et særligt udvalgt boligområde, og fra politisk hold på Rådhuset har der lydt opbakning til vores ønske om længere åbningstid og åbent hver dag i Bispeparkens Ungdomsklubs lokaler. Derfor er det en stor overraskelse for os, at Bispeparkens Ungdomsklub slet ikke er nævnt i forslaget og dermed lukkes. Dertil sker det tilsyneladende helt uden overvejelser og argumenter, som kan diskuteres i høringsfasen. Det kan blive problematisk og give store omkostninger på længere sigt, også for kommunen, hvis der ikke er et klubtilbud i Bispeparken. Der er brug for en styrkelse af Ungdomsklubben i Bispeparken, ikke en lukning Derfor fraråder vi modellen med klubfællesskab i Bispebjerg bydel. Jean Thierry, formand for Afdelingsbestyrelsen i Bispeparken (fsb afd.1-22)
Læs høringssvar fra Jean Thierry
Indsendt af:
Carsten Lund,Dorte Vangsø, Karsten Jensen, Steen Houmark, Søren Truelsen, Søren Schou
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Foreningen SBBU
By:
København
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Carsten Lund,Dorte Vangsø, Karsten Jensen, Steen Houmark, Søren Truelsen, Søren Schou
Indsendt af:
Rasmus Schmidt
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A19
By:
København
Postnr.:
2300 S
Læs høringssvar fra Rasmus Schmidt
Indsendt af:
Britt Riese-Andersen
Dato: 12. oktober 2012
Svarnummer:
29
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kvisten
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar til forslaget om klubfællesskaber Jeg vil gerne indledningsvis give en positiv tilbagemelding på forslaget om klubfællesskaber. Jeg er enig i intensionerne med forslaget, og vil især fremhæve to punkter: • De klubbydelsplaner, der lægges op til i forslaget, er en god ide. Disse planer vil give overblik over opgaver og fælles indsats og stille krav om samarbejde. • Det er desuden meningsfuldt at skille indsatsen på Indre og Ydre Nørrebro ad. Selvom de to områder på nogle punkter ligner hinanden, er der også store forskelle, som ville gøre det svært at koordinere en fælles indsats. Herefter vil jeg fremsætte nogle generelle kommentarer til organiseringen af klubarbejdet: • Det ville have været fornuftigt at lave en enstrenget model for klubarbejdet, så man udskilte klubberne fra de nuværende klynger og lavede egentlige klubfællesskaber. Jeg er klar over, at det giver problemer at ændre på den klyngestruktur, der lige er opbygget. På den anden side er jeg nødt til at sige, at det er trist for klubarbejdet, at man af pragmatiske grunde fravælger den bedste løsning. • Det ville samtidig have givet god mening at dele 0-17 års området op i to aldersgrupper (0 til 9/10 år og 10/11 til 17 år). De to aldersgrupper stiller meget forskellige krav til indsatsen. Jeg forestiller mig, at det igen er hensynet til den nydannede klyngestruktur, der har spærret for dette. • Det er svært at forstå, at man har valgt ikke at medtage fritids- og juniorklubberne i den fælles klubstruktur. Man har dermed fravalgt muligheden for at samle indsatsen for de 10-17 årige under en fælles ledelse i forbindelse med den nye struktur, og det er ærgerligt. Måske kan man med tiden ændre på det forhold. Indtil da må vi få det bedste ud af de eksisterende betingelser. Jeg vil desuden udtrykke en undren over prioriteringen af indsatsen i forhold til de udsatte børn og unge: Der bliver i øjeblikket gjort en stor indsats - både kvalitativt og kvantitativt - for at opprioritere arbejdet med de udsatte unge over 18 år. Det samme gør sig gældende for arbejdet med de 14-17 årige. Det er forslaget om en ny klubmodel for ungdomsklubberne et udtryk for. Begge initiativer er indiskutabelt positive. Men jeg synes de 10-14 årige i de udsatte boligområder bliver overset. Det kan eksemplificeres gennem en beskrivelse af Blågårdsområdet: Der er kun relativt få 10-14 årige i Blågårdsområdet, der føler sig tiltrukket af det begrænsede fritids- og juniorklubtilbud der eksisterer. Størstedelen af de udsatte unge tilbringer deres tid på gaden og lærer herigennem en uhensigtsmæssig gadeadfærd. Det forsøger vi at rette op på gennem opsøgende gadearbejde, lokale aktiviteter og brobygning til Kvistens ungdomsklub. Men hvorfor dog ikke gøre en særlig indsats for de udsatte 10-14 årige gennem at opprioritere fritids- og juniorklubarbejdet i området? Det er både bedre, nemmere og billigere at forebygge end at reparere. Som det fungerer lige nu, bliver vi ved med at producere problematiske unge i 10-14 årsalderen – kommende brugere til ovenstående indsatser for de ældre grupper. Afslutningsvis vil jeg i forlængelse af ovenstående fremsætte forslag omkring klubstrukturen specielt på Indre Nørrebro: (For yderligere uddybning henviser jeg til vedlagte notat.) • At alle kommunale klubber på Indre Nørrebro samles under en fælles ledelse. Det vil give mulighed for en styrkelse af børne/ungearbejdet i hele aldersgruppen 10-17 år. • At man i forbindelse med dannelsen af ovennævnte klubfællesskab på Indre Nørrebro samler Blågårdsområdets fritids- og juniorklubpladser i en enkelt institution – så der fremover vil være én stor fritids- og juniorklub og en ungdomsklub i Blågårdsområdet. Man kunne samtidig overveje at udvide kapaciteten i fritids- og juniorklubben. • At man i projekteringen af klubpladser i København er opmærksomme på området omkring Guldbergsgade og Ryesgade. Der er mangel på ungdomsklubpladser i det område. Begrundelser: Ved at samle hele klubområdet under en fælles ledelse kan man sikre bedre betingelser for en koordineret indsats for alle aldersgrupper. Man opnår desuden at få en enhed, der er ressourcemæssigt bærdygtig – både økonomisk og personalemæssigt – og det vil ikke mindst komme fritids- og juniorklubarbejdet til gode (se nedenfor). Med et stort klubfællesskab på Indre Nørrebro vil man også få bedre betingelser for at harmonisere klubtilbuddene i området. Det er p.t. meget ujævnt sammensat på hver side af Nørrebrogade: I Blågårdsområdet er der et relativt stort ungdomsklubtilbud i Kvisten. Det nuværende fritids- og juniorklubarbejde lider derimod under at være spredt på spredt på flere små enheder: Med den begrænsede personaledækning, der naturligt er i hver lille enhed, er det vanskeligt at udøve en socialpædagogisk indsats over for de børn som har behov, og samtidig lave aktiviteter, der kan tiltrække flere børn. Af samme grund er de små klubber sårbare i forhold til sygdom, ferie, osv. Guldbergsgadeområdet har et ret stort og velfungerende fritids- og juniorklubtilbud, som primært frekventeres af velfungerende børn. På den side af Nørrebrogade er der derimod behov for flere ungdomsklubpladser. Med venlig hilsen Britt Riese-Andersen, Leder af Kvisten Forslag til styrkelse af økonomisk og faglig bæredygtighed i forbindelse med børne- og unge arbejdet på Indre Nørrebro. Baggrund • I forbindelse med forslag til ny økonomimodel vil Kvisten på Indre Nørrebro miste sin særbevilling. Det vil gøre institutionen mere økonomisk sårbar. • De to fritids- juniorklubber i Murergården og Capella i Blågårdsområdet er meget små, og er derfor allerede nu sårbare både personalemæssigt og økonomisk. Denne sårbarhed blev yderligere øget med den nye budgetmodel. Det er mærkbart at fritids- og juniorklubberne fik mindre økonomi efter den nye budgetmodel. • Ungdomsklubben under Stjerneklubben i Guldbergsområdet har p.t. lokalefællesskab med fritidsklubben, og åbner først, når fritidsklubben lukker. Ungdomsklubben har altså kun åbent 18-22 5 hverdage. De unge presser på for at komme ind i klubben om eftermiddagen, og klubben må løbende finde på løsninger for at kunne tilbyde de unge noget udover den korte åbningstid. Det er uroligt område, og der er brug for et tilbud, hvor der kan arbejdes mere målrettet med de unge. Det nuværende tilbud er ikke tilfredsstillende, og matcher ikke behovet. • Den nye budgetmodel lægger som bekendt op til større fleksibilitet, så aktivitetsmidler kan flyttes til forskellige områder, alt efter hvilke indsatser der er brug for. Det vil rejse særlige personalemæssige problemer i forbindelse med den nye budgetmodel, fordi de forskellige klubber p.t. ikke er samlet i samme klynge og medarbejderne derfor ikke umiddelbart er mobile og kan flyttes rundt. Derfor stilles følgende forslag: Fritids- og ungdomsklubarbejdet på Indre Nørrebro ved Blågårdskvarteret samt ungdomsklubben i Guldbergsgadekvarteret samles i et klubfællesskab med Kvisten som hovedinstitution. Det foreslås organiseret på følgende måde: På Blågårds-siden af Nørrebrogade: Fritids- og junior-klubpladserne i Murergården og Capella (i alt ca. 100 pladser) samles i én institution på Capella, og bliver en del af et klubfællesskab. Cappelas fritidshjemspladser flyttes til Murergården, og forbliver i den nuværende klynge. På Guldbergs-siden af Nørrebrogade: Der findes eller bygges passende lokaler til en selvstændig ungdomsklub. Pladserne i den nye ungdomsklub overføres fra den nuværende ungdomsklub i Stjerneklubben. Den nye ungdomsklub indgår i klubfællesskabet. Stjerneklubbens fritidsklub forbliver i nuværende klynge. Ovenstående tiltag vil have følgende fordele: • En styrkelse af arbejdet med børn og unge mellem 10 til 13 år. • Medarbejderressourcerne vil blive øget og samlet, så der kan laves et mere kontinuerligt tilbud for børn og unge. • Der vil blive mulighed for at styrke fagligheden, når flere institutioner og personalegrupper kan sparre, udveksle erfaringer, og fx også deltage i fælles uddannelsesforløb. • Samarbejdet med de lokale skoler kan styrkes. • Der vil blive mere fokus på åbningstider for de 10 til 14 årige, så de matcher behovet. • Et samlet klubfællesskab vil have en større økonomisk bæredygtighed i den nye budgetmodel. • Det vil i klubfællesskabet øge mulighederne for fleksibilitet i aktivitetstilbuddet efter de behov, der opstår forskellige steder i kvarteret. De nævnte institutioner er bekendte med mine holdninger omkring behovet for at styrke indsatsen for de yngre børn: På Blågårds-siden af Nørrebrogade går kun en lille procentdel af børn i fritids- og juniorklub. Resten - både drenge og piger - holder til på gader og i gårde.
Læs høringssvar fra Britt Riese-Andersen
Indsendt af:
Formand Alex Heick
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Tak for muligheden for at kommentere indstillingen til ”Klubfællesskaber”. Bispebjerg Lokaludvalg har på møde den 27. september drøftet indstillingen. Bispebjerg Lokaleudvalg ser den faglige side af klubfælleskaberne som god en mulighed for at opkvalificere arbejdet til gavn for de 14-17 årige i vores lokalområde. Det er efter lokaludvalgets opfattelse glædeligt, hvis økonomien og dermed de faglige ressourcer ikke kun er afhængig af klubbernes medlemstal, men også afspejler sværhedsgraden af de aktiviteter og indsatser, som klubberne varetager. I Bispebjerg Bydel er der i dag flere klubber, der arbejder med særligt ressourcekrævende unge, og det vil være positivt, hvis ressourcetilførslen til disse klubber i højere grad kommer til at afspejle sværhedsgraden ved netop denne type indsats. For at tage hånd om udsatte unge i bydelen har flere af klubberne også ”lukket” unge ind – uden de har været registreret som medlemmer. Alternativet til dette har ganske givet været, at disse unge ville have været henvist til at opholde sig på gader og pladser, med de udfordringer dette vil medføre. I høringsmaterialet kan det dog være lidt vanskeligt, at gennemskue hvorledes det er tænkt, at trængte klubbers heraf afledte særlige økonomiske behov skal imødekommes. Lokaludvalget kan entydigt bakke op om tankerne om en mere helhedsorienteret og tværfaglig indsats overfor hele ungegruppen. Dette ligger helt i forlængelse af det forslag, som Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med samtlige forvaltninger har fået udarbejdet med henblik på, at etablere et Ungehus på Smedetoften 14. Vi håber meget, at Børne- og Ungeudvalget vil arbejder videre med dette forslag. Lokaludvalget har af principielle årsager ingen bemærkninger til, hvorledes strukturen og den formelle styring af klubberne skal organiseres fremover – det må vi overlade til de relevante fagpersoner. I høringsmaterialet, der er benævnt ”Bispebjerg Syd” – ser det ud som om, at der er planer om at nedlægge klubben i Bispeparken. Bispeparken er bekendt betegnet som et ”udsat boligområde” (andre bruger betegnelsen ”ghetto”). Bispeparken har klart brug for sin egen klub på matriklen. Afstanden mellem Smedetoften og Bispeparken er kulturelt for lang og vurderes fagligt og af beboerne i området til ikke at kunne få den fornødne indsats fra eksempelvis Smedetoften. De unge bevæger sig ganske enkelt ikke over Frederiksborgvej, så en nedlæggelse af klubben i Bispeparken vil sætte ungearbejdet i bydelen år tilbage. Med venlig hilsen Alex Heick Formand Bispebjerg Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Formand Alex Heick
Indsendt af:
Henrik Thorup
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den selejende klynge Lumix
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Henrik Thorup
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 2
By:
København K
Postnr.:
1466
Børne- og Ungdomsforvaltningen har sendt et forslag om sammensætning af 15 klubfællesskaber i kommunen og 4 alternative forslag til disse i høring med svarfrist 12. oktober 2012. Borgerdialog Lokaludvalget har drøftet sagen med borgerne på et borgermøde den 3. oktober 2012. Ingen havde bemærkninger til sagen. Lokaludvalget har endvidere deltaget i et netværksmøde den 1. oktober 2012, som lederen af klynge IB 9 havde indkaldt til. Et notat fra lokaludvalgets repræsentant i mødet er vedlagt. Lokaludvalgets holdning Lokaludvalget drøftede sagen i sit møde den 26. september, altså forud for ovenfor omtalte møder. Umiddelbart mener lokaludvalget, at det er fornuftigt, at der skaffes et totalt overblik over aktiviteter for de unge mellem 14 og 17 år, og at der laves handlingsplaner for indsatsen i hvert af de 12 bydelsområder. Den nye budgetmodels sociale vinkel ser ud til at være i orden. Det nye klubfællesskab med både klyngeledere, pædagogiske ledere, institutionsledere, afdelingslederne mv. kunne trænge til en forenkling. Lokaludvalget kan ikke gennemskue behovet for en sådan organisering af ledelsen af klubområdet. Det er uklart om både Sofieklubben og Bodenhoffsklubben skal flyttes til Trekantgrunden på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej. I høringsmaterialet skriver man: "I forbindelse med udbygning af Trekantsgrunden undersøges mulighederne for at omstrukturere på 6 – 9 og 9 – 17 års området. Hvis ikke der kan tilvejebringes nye lokaler, foreslås Sofieklubben fortsat som leder af klubfællesskabet på Christianshavn." Men i hvert fald ønsker lokaludvalget fortsat to og gerne flere ungdomsklubber eller andre former for klublignende aktiviteter på Christianshavn for de unge. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
BUPL Hovedstaden
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BUPL Hovedstaden
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed fremsender BUPL Hovedstaden sit høringssvar til klubfællesskaber
Læs høringssvar fra BUPL Hovedstaden
Indsendt af:
Jan Malinowski
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Jan Malinowski
Indsendt af:
Marie-Louise Wanscher
Dato: 11. oktober 2012
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen i Klynge Ø10
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Østerbro d. 9. oktober 2012 Høringssvar til valget af den koordinerende funktion for det nye klubfællesskab på Østerbro - fra Ø10’s forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen i klynge Ø10 har set på det fremsendte materiale om de kommende kommunale klubfællesskaber. Vi synes, det ser ud som et rigtig godt initiativ. Vi stiller os dog meget uforstående overfor valget af Haunstrupgård til at varetage den koordinerende funktion. Vi kan ikke i materialet se nogen form for faglig begrundelse for valget ? Der lægges i valget ”vægt på,at Haunstrupgård har et tilbud, som alene er målrettet børn og unge i klubalderen”. Det virker ikke som en seriøs begrundelse at ” Kennedygården i klynge Ø10 også indeholder pladser i de andre aldersgrupper, hvorfor der ikke vurderes at være mulighed for den samme fleksibilitet i forhold til at tilbyde aktiviteter til en større gruppe af unge end de konkret indmeldte” Det kan godt være, at det er en administrativ simpel løsning at lægge funktionen uden for klyngeregi, men det bør ikke gå forud for faglighed og kvalitet ! Vi mener, at den koordinerende funktion af klubfællesskabet på Østerbro bør varetages af Ø10/Kennedygården. Vores holdning kan begrundes med at: • Kennydygården efter den seneste opnormering er Østerbros største klub. • Kennedygårdens pædagogiske leder Henrik Mortensen sidder i SSP- ledergruppen på indre Østerbro og i den koordinerende gruppe for det opsøgende team på Østerbro. • Ø10’s klyngeleder Janne Schirmer har været deltagende i LFS’s sparringsgruppe på klubområdet og har således været dybt engageret i den nye struktur på ungeområdet gennem længere tid. • Kennedygården desuden har haft særligt fokus på ungdomsklubområdet de seneste år Vi håber derfor, at valget kan ændres og Ø10 kan få mulighed for at være koordinerende ift. klubfællesskab Østerbro. På vegne af Ø10’s forældrebestyrelse Martin F. Hildebrandt Andersen Formand & Marie-Louise Wanscher Næstformand
Læs høringssvar fra Marie-Louise Wanscher
Indsendt af:
Naja Bundgaard
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrrelsen i klynge A5
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar om Klubfællesskaber I forlængelse af ledelsens i Klynge A5 høringssvar om klubfællesskaber vil vi gerne benytte muligheden for også at komme med et høringssvar. Vi mener nemlig, at vores klynge vil være den rette til at være leder og ideskaber for Klubfællesskabet i Sundby Syd. Klynge A5 er en etableret kommunal klynge i bevægelse. Vi består af følgende institutioner: Søstjernen (Vuggestue og børnehave), Amsterdamvej (Basisgruppe, fritidshjem og 1 fritidsklub og 1 idrætsfritidsklub) Bakkehuset og Alhambra Park (Fritidshjem og idrætsfritidsklub). Som klynge arbejder vi meget struktureret og dynamisk, og personalet udviser stor gejst og et kæmpe engagement. Alt dette, men især det store engagement og viljen til at arbejde med børn og unge, gør, at institutionerne er meget populære blandt både børn og unge. I klynge A5 arbejdes der med børn og unge på en anden måde end den traditionelle måde at tænke fritidhjem og fritidsklub på. Der lægges stor vægt på hele tiden at skabe aktiviteter, der engagerer de unge og som følger med tiden. Aktiviterene i frittidshjem og fritidsklub er tilrettelagt således, at det enkelte barn/den enkelte unge får skabt positive relationer og får opbygget en sund selvtillid gennem succesoplevelser, der giver tro på sig selv. Ydermere vil der, efter den nye skolestruktur er trådt i kraft og Højdevangsskolen er blevet udskolingsskole, over den næste 6 år blive en udskiftning af eleverne på Højdevangsskolen, hvilket vil resultere i at der kommer til at gå ca. 700 elever fra 12- 16 år. En ny skolestruktur, hvor unge fra 4 forskellige kulturer skal integreres og som også indeholder flere forskellige dynamiker. I referatet fra Børne- og ungdomsudvalgsmødet den 29.08.12, punkt 6, bilag 1, beskrives, at der samarbejdes med skoler, ungdomsskoler, SSP og andre. Samarbejdet mellem klubfællesskaberne og skolen vil give mulighed for at nå en større målgruppe, end vi gør i dag. Som noget helt unikt kan klynge A5 sikre et ungemiljø på tværs af Amagerbrogade, da vores institutioner ligger på begge sider af Amagerbrogade. Samtidig hermed er Alhambra Park en profil institution, der er politisk bestemt. Optaget til Alhambra Park er bydelt bestemt, hvilket betyder at klubben modtager børn/unge fra 8 forskellige skoler, heriblandt 3 privatskoler (Skt. Annæ Skole, Rudolph Steiner Skolen, N. Zahles Skole). I tråd med det nye budget forlig og bilag 3 fra bilagsmateriale fra Børne- og Ungeudvalgets møde den 29. august 2012, punkt 6, hvor der er åbnet op for muligheden for, at fritidshjemmet Bakkehuset flytter over omkring Sundbyøster skole med mulighed for sammenbygning med Spor- To, forestiller vi os, at Bakkehusets lokaler, netop på grund af dets belligenhed på Højdevangsskolens matrikel, kan blive centralt kraftcenter for det nye unge miljø. At Bakkehusets nuværende lokaler ligger så tæt på skolen vil unægtelig kunne lette skole-klub-samarbejdet og give fundamentale muligheder for nytænkning. Vi ser det dog som en forudsætning, at Alhambra Park fritidsklub bliver liggende i dets nuværende lokaler, således at der kan skabes en glidende overgang fra fritidsklub (10-13 år) til ungedomsklub (14-17 år). For ydermere at støtte denne overgang og sikre, at de unger bliver i klubmiljøet, er det et stort ønske fra såvel forældrebestyrrelsen, forældreråd samt ledelsen og medarbejdere i klynge A5, at Alhambra Park med idrætsprofil opnummeres med ungdomsklubspladser. Dette vil også løse udfordringen med de mange manglende ungdomssklubpladser i Sundby Syd. Alhambra Park vil på den måde derfor også være medlemsfundament for ungdomsklubben, ligesom Spor-Et og Spor-To har ønsket ungdomspladser i området. Alle tre klubber er meget efterspurgte blandt de unge og velfungernede. Som klyngeforældrebestyrrelse og forældreråd i fritidsklubberne er vi ikke et øjeblik itvivl om, at klynge A5 kan løfte opgaven som leder af klubfællesskabet i Sundby Syd. Vi anerkender vigtigheden af, at der etableres et solidt samarbejde klubberne imellem, hvor der tages hensyn til de enkelte klubbers styrker, ideer og kompetencer. Dette anses sammen med skole-klub-samarabejdet for værende helt essentielt for at opnå en succesfuld etablering af et brugbart klubfællesskab. Vi er en klynge, der kan lide udfordringer og ved, vi ikke kommer sovende til tingene. Vi ved personalet og ledelsen har modet, ressoucerne og kompetencerne til at udvikle noget nyt, som vil komme mange unge på Amager til gode. Vores forhåbninger er at få dette tiltag implemteret. Vi tror på at det vil give afsæt i vores unges videre vej mod en uddannelse. København 8. oktober 2012 Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen og forældreråd i klynge A5 Hørringssvar vedhæftet i PDF CC. Forældrebestyrelse og Forældreråd i klynge A5 Klyngeleder Diana Jensen Afdelingsledere i Klynge A5 Områdechef Amager Michael Olsen
Læs høringssvar fra Naja Bundgaard
Indsendt af:
Channe Bjerringgaard
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Kulturcenter
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høring om klubfællesskaber. Forslaget om klubbydelsfælleskaber har to sider 1. En faglig 2. En strukturel Bemærkninger til den faglige del. Den faglige side af klubbydelsfælleskaberne er en mulighed for at opkvalificere arbejdet til gavn for de 14-17 årige. Det betragtes som positivt at man ønsker at skyde ekstra ressourcer i arbejdet m.h.p . at øge muligheden for faglig opkvalificering, samt en ekstramålrettet indsats. Særligt bemærkes det at der vil være mulighed for ekstratildeling ved mere ressourcekrævende unge som ift Bispebjerg i dag varetages af Underhuset og Rymarksvænge. Det konstateres også at økonomien og dermed de faglige ressourcer der kan sættes ind ikke er afhængig af medlemstal, men i højere grad af hvilke aktiviteter/indsatser klubberne varetager. Det er dog stærkt bekymrende at den økonomiske og dermed mulighederne for den faglige indsats ikke er gennemskuelig ved gennemlæsning af materialet. Med så løst et grundlag, fagligt og økonomisk, kan man ikke anbefale klubbydelsfælleskaber for Bispebjerg. Den indsats der i dag ydes af nogle få klubber, i en af Københavns mest tiltrængte bymiljøer har behov for at blive styrket fagligt og økonomisk, men da materialet er uigennemskueligt og bl.a. henviser til materiale uden for høringen, så anbefales det at man på Bispebjerg fastholder indsatsen som den er, sekundært øger den økonomiske tildeling til de aktive klubber m.h.p. at styrke fagligheden og indsatsen ad den vej. Bemærkninger til den strukturelle del Generelt er materialet omfangsrigt og har et større fokus på organisatorisk og strukturelle elementer end på den faglighed og indsats der er efterspurgt. Man bevæger sig så at sig væk fra brugeren og dem der har behov for indsatsen ved at fokusere på strukturelle og ledelsesmæssige løsningsforslag. Den opstillede model for ledelse angiver at skulle kunne fungere på tværs af klyngestrukturere selvejende som kommunale enheder med en entydig ledelsesstreng. Dette er en klar overforenkling, når man læser materialet. Lederen af de kommende klubfællesskaber, som er kontraktstyret af forvaltningen og hvis kompetence er uklar skal lede/styre så vel sin egen enhed, som de øvrige enheder i fællesskabet via en kontrakt. - Det giver mindst to kontrakt niveauer og et meget bureaukratisk og neo-liberalistisk tilsnit som ikke klæder kommunen og som helt sikkert vil koste en masse energi. Energi der med gevinst kunne være brugt på de varme hænder nær de unge som det hele jo handler om. Risici ved at der fokuseres for meget på struktur og for lidt på civilsamfund I lokalområdet er beboerforeningerne og frivillige foreninger en vigtig interessent. De selvejende institutioner har en tæt kontakt til lokal frivillighed via bl.a. vi mange møder og aktiviteter. Man har så at sige flere steder gjort områdets unge til et fælles anliggende. Motivationen for dette samarbejde kan svinde ved en stram centralisering ligesom den synergi der er i kraft af samarbejdet. Samarbejdet med lokale frivillige er meget følsom for akademiske ledelsesstrukturer og vores bekymring kan være at vi med den foreslåede struktur ligeledes kommer for langt væk i denne sammenhæng fordi netværk etableres og virker bedst lokalt, men svinder ved en central styring Bemærkninger i forhold til klubfællesskaber på Bispebjerg Der er udarbejdet tre plancher (side 24, 25 og 26) der tegner dels to klubfællesskaber Bispebjerg nord og Bispebjerg Syd, samt en alternativmodel. Bispebjerg nord Bispebjerg nord er kendetegnet ved at man lader TK`s ungdomsgård stå for ledelsen af klubfællesskabet. TK er en anerkendt institution i området, men holder sig på afstand af det opsøgende gadearbejde og fokusere mere på sit eget koncept omkring fodbold. Det er derfor vanskeligt at forstå logikken i at TK er udpeget som leder, når det egentlige arbejde omkring målgruppen pt. foretages af Rymarksvænge aktivcenter. Modellen kan derfor ikke anbefales. Det anbefales at ledelsesfunktionen tildeles Rymarksvænge aktivcenter Bispebjerg syd Bispebjerg Syd er i dag karakteriseret ved et stærkt opsøgende arbejde fra Underhuset, Klokkergården og Klubben i Bispeparken. Tegningen angiver at lederen af det kommende klubfællesskab er lederen af Smedetoften. En klub der ikke er etableret endnu. Det bemærkes at Klokkergårdens ungdomsklub og Ungdomsklubben i Bispeparken ser ud til at være nedlagt i denne model. Uagtet de gode strukturelle intentioner ved at centralisere så vel klokkergården som Bispeparkens ungdomsklubber i Smedetoften må det siges at være meget problematisk at nedlægge disse to klubber. Bispeparken som kaldes en "ghetto" har klart brug for sin egen klub på matriklen. Afstanden mellem Smedetoften og Bispeparken er kulturelt for lang og vurderes fagligt og af beboerne i området ikke at kunne få den fornødne indsats fra eksempelvis Smedetoften. De unge bevæger sig ganske enkelt ikke over Frederiksborgvej, så en nedlæggelse af klubben i Bispeparken vil sætte ungearbejdet ti år tilbage, hvor det faktisk var sådan at man havde svært ved at få medarbejdere der turde gå i Bispeparken. Modellen kan derfor ikke anbefales, men det anbefales at man fastholder den nuværende klubstruktur, med opsøgende gadeteam fra Underhuset, Klokkergården og klubben i Bispeparken, samtidig med at det gode arbejde forstærkes økonomisk og fagligt således som det er intentionen. Bispebjerg - Det alternative forslag Det alternative forslag minder meget om en stor centraliseret rodebunke, hvor det også er gået lidt galt for grafikeren eller Djøferen på rådhuset. Det ser nemlig ud til at TK`s ungdomsgård er blevet kommunaliseret og tilsvarende er sket for Rymarksvænge aktivcenter og Kantorparkens fritidscenter. Det antages at grafikeren ikke har styr på hvem der i det alternative forslag er kommunale og hvem der er selvejende, men det anbefales klart at de tre institutioner forbliver selvejende. Det bemærkes også her at Klokkergården og klubben i Bispeparken ser ud til at være nedlagt og her til er samme bemærkninger som under forslaget til Bispebjerg Syd. Den alternative model kan ikke anbefales. - Det virker for lidt gennemtænkt til at man kan tage det alvorligt, hvilket er beklageligt de gode faglige og økonomiske intentioner taget i betragtning. det anbefales at man fastholder den nuværende klubstruktur, med opsøgende gadeteam fra Underhuset, Klokkergården og klubben i Bispeparken, samtidig med at det gode arbejde forstærkes økonomisk og fagligt således som det er intentionen Med venlig hilsen Mogens Wassermann Winnie Sjelle og Channe Bjerringgaard Frederiksborgvej 150B 2400 København NV Medlemmmer af Bispebjerg Kulturcenters bestyrelse samt Bispebjerg Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Channe Bjerringgaard
Indsendt af:
Camilla Dolores Berg Holstener
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Teaterbutikken
By:
København V
Postnr.:
1699
Hermed følger Teaterbutikken høringssvar på det fremsendte materiale vedrørende Klubfællesskaber. Som vi læser det ud af det tilsendte materiale, er der et ønske om at klubberne i fællesskab drages til ansvar, for de mere udsatte unge i vores område. Det vil vi gerne være med til at løfte og vi mener også at vi har nogle kompetencer der i en eller anden form kan bruges. Som en klub der til dagligt fungerer som teaterskole har klubfællesskabsideen både fordele og ulemper. Fordelene er at vi med vores teatermæssige tilgang til dannelse, benytter os af andre værktøjer og derfor har mulighed for at nå børn og unge, af andre veje end de gængse. Dette har mange børn og unge glæde af. Både børn der har valgt at gå i Teaterbutikken og være en del af et ensemble, men også børn og unge der kommer via vores Klasseprojekter, som udbydes til hele Storkøbenhavn. Den teaterpædagogiske proces er både for eleverne og deres klasselærere! Det er samtidig en uvurderlig mulighed for at observere og opdage sig selv og hinanden. Man har her en unik mulighed for at gå ind i en klasse og påvirke klassens dynamik på et socialt plan, f.eks. få opløst dysfunktionelle hierarkier. På ganske få dage kan et klasseprojekt påvirke enkelte elevers selvforståelse og flytte hele klasser et nyt og bedre sted hen. At dette kan lade sig gøre skyldes i høj grad de faste og mere ressource stærke elever og det forum de skaber og udvikler i fælleskab med Teaterbutikkens personale. Teaterbutikken favner derfor bredt og har daglig kontakt med børn og unge, fra mange forskellige samfundslag. Eksisterende netværk Rent geografisk er vi placeret i et andet netværk, som også tæller Musikskolen og Billedskolen. Samarbejdet er i vækst og som vores største satsning, med alle tre institutioners deltagelse, i foråret 2015, er der planlagt en stor abstrakt musical performance. Udover dette har vi fælles kurser, julefrokost, temadage og kulturnatten vi samarbejder om. Vores netværk har som omdrejningspunkt ønske, om at udbyde undervisning til børn og unge der udvikler og eksperimenterer, indenfor de kreative fag og æstetiske læringsprocesser. Styrken ligger i vores forskellige tilgange til den kreative proces, som folkeskoler har stor glæde af, i vores samarbejdsprojekter Arbejdspladsen Som arbejdsplads, er Teaterbutikken karakteriseret ved at have solid faglig viden indenfor vores kernekompetence. Vi ansætter af samme årsag, kun personale uddannet indenfor teaterfaglige og kunstneriske fag. Metode Vores dramapædagogiske tilgang bygger på en opbygget metode, der gennem generationer er rettet til, så den støtter det enkelte barn og unge, i at begå sig blandt andre mennesker. At skabe i fordybelsesrummet, kræver at man bliver styrket i at arbejde alene, såvel som at kunne arbejde i grupper. Vores metode er en lang dannelsesrejse. Metoden er den samme, uanset om vi arbejder med vores faste børn og unge ensemble, eller med børn og unge udefra. Vi møder de unge hvor de er og bruger det de har på hjertet og det de kan, til at fortælle en fælles historie. Hver bidrager med deres historie, som en brik til det fælles ”puslespil”. Vi tror på at alle har noget på hjerte, en historie som endnu ikke er fortalt, en ide som bare må afprøves. Et stykke musik de gerne vil dele. I teaterverdenen er sandheden altid til forhandling, den ene ide kan være ligeså god som den anden. Alt kan som udgangspunkt bruges. Ulemperne ved klubfællesskab Ulemperne ved klubfællesskab ideen, er at vi som beskrevet i praksis, fungerer som teaterskole. Vores dagligdag ligner ikke en almindelig klub. Vi udbyder helt andre og flere produkter end en almindelig klub. Struktur • Formiddage kl. 9 – 13. 30. Klasseprojekter a klasser på 20-30 børn, modtager daglig undervisning, som udbydes som workshop •Teaterbutikken åbner kl. 13 for børnegruppen, frugt mv. og egen forberedelse til dagens undervisning.. •Eftermiddage kl. 14.30 -15.30 Teaterbutikkens børnegruppe undervises dagligt på vores temahold, hvor man fordyber sig i en disciplin. •16 - 18. er der teaterhold hvor vores forestillinger skabes. Hver onsdag mellem 18 – 21 øver ungdomsholdet, samt I fastlagte weekender hen over året. Vi udbyder også teaterworkshops til lærer og pædagog studerende. Vores repertoire består af tre store forestillinger om året, med 30 til 50 børn og unge på scenen. Vores klub er indrettet som teater – sammen løfter vi den kæmpe opgave det er at skabe kvalitets teater for, med og af børn. Vores forestillinger er rettet mod et bredt publikum. Skabt af børns drømme, tanker og holdninger. Vi arbejder ofte med temaer, som ellers kan være svære at tale om, men som i teaterrummet får helt sit eget liv og platform. Vi har holdvisninger og åbent hus en gang om året, hvor udefra kommende, har mulighed for at få et indblik i vores arbejde. Dagen afsluttes med en børneteaterforestilling hvor Musikskolen og Billedskolen og deres elever er indbudt. Dette for at få skabt bindeleddet til den professionelle teaterverden. Udover dette deltager vi på teaterfestivaler både i ind og udland. Ungdomsholdet tager hvert år til Berlin hvor de møder andre unge på teaterworkshop. Vi deltager i dette skoleår med børneholdet i et internationalt projekt der bliver søsat i Paris. Teaterbutikken har 5 ansatte, samt enkelte projektansatte klasselærer for at imødekomme den store efterspørgsel der er på vores klasseprojekter og for at kunne udbyde så varieret et program som muligt. Det vil være os fysik umuligt at løfte de mange tilbud Teaterbutikken rummer ved færre medarbejdere på gulv, såvel som administrativt. Vi har følgende forslag til hvordan Teaterbutikken kan bidrage. 1.Ved at tilføje ekstra økonomiske midler til to teaterlærere vil vi kunne udvide med endnu et ungdomshold. Antal pladser vil være afhængig af hvilken ballast de unge kommer med. 2.Man kunne vælge at forbeholde et par pladser til mere udsatte unge på vores eksisterende ungdomshold. Vi besidder en faglig kompetence indenfor vores felt og vi har et godt og bredt netværk, indenfor den kreative verden, den vil vi meget gerne dele ud af. Kan vi sammen finde en form, der bevarer vores styrke og struktur som Tema klub / teaterskole og kan I finde de økonomiske midler, til to ekstra lærer eller har andre lignende idéer, ser vi helt klart muligheder, for at være med til at løfte fællesopgave om at få unge med i brugbare fællesskaber. Vi håber på at vores bidrag til denne runde, kan være med til at sætte fokus på nogen af de muligheder der er, men også kan være med til at belyse det væsentlige, i at værne om det der allerede er sat i gang og som virker. Vi ønsker også at I har for øje at sikre at der tænkes i det allerede eksisterende netværk: Musikskolen, Billedskolen, Teaterskolen Teaterbutikken også kaldet ”Det børnekulturelle område” Vi glæder os til at følge det videre forløb. De bedste hilsner Teaterbutikken / Camilla Dolores Berg Holstener Som bilag er vedlagt: -Kommentar fra Teaterbutikkens bestyrelse -Side 1 + 2 klasseprojekt evaluering.
Læs høringssvar fra Camilla Dolores Berg Holstener
Indsendt af:
Klubberne i Vanlæse
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
19
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Børne- og ungeudvalget Københavns Kommune Høringssvar vedrørende indstilling om Klubfællesskaber. Klubberne i Vanløse er nået til enighed om at afgive fælles høringssvar, da vi er enige om retningen i, hvordan vi ønsker den fremtidige klubstruktur skal udvikle sig. Vi sætter stor pris på de tilførte økonomiske ressourcer, og bevarelsen af vores individuelle kulturelle forskelligheder i de enkelte klubber samt områder.. Klubberne går ind for de kontingent frie ungdomsklubber, men vi ser stadigvæk behov for at have en forpligtende relation til de unge, der er tilknyttet den enkelte klub. Vi ser et behov for at have data på den enkelte unge for at kunne samle op på eventuelle problematikker i samarbejde med familien, skolen, SSP, uddannelserne etc. Dvs. vi har brug for en eller anden form for dataregistrering. I Vanløse har vi en vision om ”den 5. klub” som en delvis matrikel fri klub, hvor det er aktiviteterne og samarbejde på tværs af de eksisterende klubber, der står i højsædet. Mulighederne her henvender sig til alle unge i området, med udgangspunkt i bl.a. de unges egne ønsker. ”Den 5. klub” ser vi som en mulighed for at nå de unge, som ikke tidligere kom som medlemmer i klubberne. Vi kan møde de unge hvor de færdes og gennem vores kontakt med dem sætte gang i fælles klubaktiviteter på gadeplan, på de eksisterende klubbers matrikler, i vores værksted etc. Vi vægter samarbejdet med SSP, de boligsociale medarbejdere og skolerne meget højt, det giver gode muligheder for at spotte de unge og komme i kontakt med dem der, hvor de holder til i fritiden. Med venlig hilsen På vegne af klubberne i Vanløse Leif Olsen, Børneinstitutionen ”Højen” Sus Ravn, Integreret inst. ”Lønstrupgård” Per Wæhrens, Vanløse Børne- og Ungdomscenter Ulla Mathiesen, Integreret inst. ”Katrinedal”
Læs høringssvar fra Klubberne i Vanlæse
Indsendt af:
Dorthe Thorbech
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
p.o.v., Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Dorthe Thorbech
Indsendt af:
Smørhullet
Dato: 10. oktober 2012
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritids- og ungdomsklub
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Smørhullet

Sider