Ny skolestruktur på Amager

Borgerrepræsentationen har sendt et forslag om en ny skolestruktur for fire skoler på Amager i høring.

Høringsfrist:

21. januar 2011
Indsendt af:
betina bakhauge
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
61
By:
søborg
Postnr.:
2860
Hej jeg er en pædagog fra søborg, som via mit arbejde ved at visse "sårbare børn,kunne have kæmpe fordele af at gå på en mindre skole, hvor de ville føle sig mere trygge. For det andet syntes jeg ikke det rimeligt de afstande børene nu skal cykle, for at komme i skole . Skoler burde være noget som lå i nabolaget og et sted bærne fæler sig trygge jeg mener at det vigtigeste i denne sag er børne ogderfor nej tak til skole sammenlægninger. med venlig hilsen Betina Bakhauge
Læs høringssvar fra betina bakhauge
Indsendt af:
lianne ring
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
60
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Skolesammenlægningen på amager... Er en rigtig dårlig ide, vi har valgt en skole med få spor fordi nærvær bla er et at de vigtige nøgleord. Tryghed er endu et nøgleord som bliver svært at opfylde hvis børnene skal til at køre over på den anden side af amagerbrogade for at komme i skole.. Jeg har 2 dybt ulykkelige børn som bar gerne vil blive på deres skole.. Så vil i ikke godt hoæde fingerene væk fra vores skole.. Mvh Lianne mor til 2 børn på sundbyøsterskole
Læs høringssvar fra lianne ring
Indsendt af:
Scarlet Daniel
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
59
By:
Dragør
Postnr.:
2791
Som folkeskolelærer og mor til to børn er det min erfaring, at effektiv læring fordrer tryghed og godt kammeratskab. På mindre skoler kender alle lærere alle elever og kan dermed tage del i det store ansvar, det er at få børn og unge hele og styrkede igennem grund-uddannelsen. På større skoler, kan læreren nødvendigvis kun have kendskab til egne elever og måske nogle fra parrallel-klassen og har dermed intet forhold til de elever hun møder som vikar for en kollega, endsige på gange og i gård og har dermed ingen mulighed for at give eleverne opmærksomhed og tryghed i samarbejde med kolleger om trivslen på skolen som helhed. Lige nu berører sagen ikke min familie personligt, men om få år risikerer mine børnebørn at komme i en undervisning-fabrik i stedet for at begynde i skole. Det finder jeg meget uheldigt. En af gevinsterne ved velfærdsamfundet burde vel være, at give alle børn mulighed for en god skolegang ? Det har jeg svært ved at forene med planen om skole-sammenlægninger.
Læs høringssvar fra Scarlet Daniel
Indsendt af:
Laura Tugcu
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
58
By:
kbh s
Postnr.:
2300
kære kommune Jeg går på en af de omtalte skoler i forslaget om Skolesammenlægninger på amager. Jeg ville lige spørge jer om de nuværende 7 klassers 9klasses år hvis i laver om på det... I 9 klasse skal man jo kun koncentrere sig om sin exsamne... hvis der bliver så meget rod... hvordan kan de så få en fair chanse til afgangsprøven? Jeg ville gerne have hvis i tog dem med i jeres overvejelser, tak ! :)
Læs høringssvar fra Laura Tugcu
Indsendt af:
sille zimermann
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
57
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Hej.. ? Det jeg vil sige til jer er ikke for mig selv men for mine 2 små søskende (som på det tidspunkt går i 1. og 2. klasse) at de er meget kede af jeres beslutninger og synes hellere at i skulle bygge nogle nye skole i stedet for at slå 4 skoler sammen og gøre en masse elever (og for den sags skyld også forældre) kede af det. De håber i finder en anden beslutning som alle kan se meningen i og kan respektere. -Fra Tilde og Ibi my som jeg skriver for. ps. I ville blive mere populære i blandt den del af befolkningen på amager med børn på de skole hvis i snakkede med dem om hvad de synes!
Læs høringssvar fra sille zimermann
Indsendt af:
Randi Mohr
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
56
By:
København K
Postnr.:
1401
Til Københavns Kommune Som moster til tre små piger på Amager er det dybt beskæmmende at være vidne til urimelige nedskæringsplaner i Københavns Kommune, der rammer dem, som ikke kan sige fra selv - nemlig børnene. Sammenlægningen af skoler på Amager har jo først og fremmest det sigte at spare penge - og endnu engang på de små,s bekostning. Resultatet bliver, at børn af de ressourcestærke ender på privatskoler, og at de svage bliver overladt til "discountskoler". Det kan i ikke være bekendt. Så kom nu til fornuft og find en ordentlig og værdig løsning for alle hovedstadens små. v.h Randi Mohr
Læs høringssvar fra Randi Mohr
Indsendt af:
Sinan
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
55
Virksomhed / Organisation :
Dyvekeskolen
By:
KBH S
Postnr.:
2300
SPIS MIN BÖK! Lorte samlægning.. jeg er alligevel gået ud der, så kan min lillebror bare lægges sammen og spises!! slut prut finale..
Læs høringssvar fra Sinan
Indsendt af:
Leif Nielsen
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
54
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Til Københavns Kommune Som bedstefar til 3 børn på Amager kan jeg simpelthen ikke forstå, hvad Københavns Kommune får ud af at lave en skolesammenlægning, der uden tvivl vil få mange forældre til at finde en anden skoleløsning til deres børn. Det er bekymrende. Kom nu til fornuft og find en ordentlig løsning. Vh. Leif
Læs høringssvar fra Leif Nielsen
Indsendt af:
Sundbyøster Skole
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
53
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sundbyøster Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Sundbyøster Skole (samlet svar fra skolebestyrelse og personale) er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Sundbyøster Skole
Indsendt af:
Dyvekeskolen/Helene Thruelsen
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
52
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Dyvekeskolen/Helene Thruelsen
Indsendt af:
Tina Møllmann Jensen
Dato: 20. januar 2011
Svarnummer:
51
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældreforeningen Brug Folkeskolen på Amager
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Tina Møllmann Jensen
Indsendt af:
Mette Hall-Andersen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
50
By:
København S
Postnr.:
2300
Til Københavns Kommune Jeg er mor til to børn på Gerbrandskolen i henholdsvis 3. og 8. klasse. og jeg har derfor fulgt processen ang. skolesammenlægningerne nøje. Jeg har gennemlæst materialet her på nettet og deltaget i møder, men der er fortsat områder, som jeg ikke synes er belyst, nemlig: - Hvor på Amager er det den store befolkningstilvækst vil være? - Hvilken problemstilling er det først og fremmeste man ønsker at adressere - er det de manglende spor eller er det fordelingen af to-sprogede elever, der er i fokus? (begge problemstillinger er relevante, men løsningen er ikke nødvendigvis den samme) - Hvad vil en omlægning betyde for indskolingsklasserne? Disse spørgsmål synes jeg ikke, der er kommet et klart svar på i høringsprocessen, så jeg føler på ingen måde overbevist om at skolesammenlægningerne er vejen frem. Der er jo ikke tale om små landbyskoler, hvor sammenlægninger kan fremme fagligheden og muliggøre sammenlægninger af klasser. Sammenlægninger af klasser sker allerede i udskolingen på Gerbrandskolen, når elevtallet rammer et kritisk punkt. Og mon ikke det samme gælder de andre skoler, som er underlagt samme reglesæt!??? Og skolerne har en størrelse, så der heller ikke burde være problemer med det faglige miljø. Der er skrevet en del om, hvad sammenlægningen vil betyde for udskolingen, men jeg synes der mangler beskrivelser af hvad det vil betyde for indskolingen - der vil uværgeligt være børn, der får længere til skole i et område med stor færdsel. Lærerne har rejst problematikken ang. fordelingen mellem kvindelige og mandlige lærer i henholdsvis indskoling og udskoling, som forekommer meget relevant. Og meget jordnært, så har mine børn stor glæde af at være på samme skole, så de har samme referenceramme at tale ud fra. Spørgsmålet for mig er derfor om skolesammenlægninger er vejen frem eller om udbygning af en af skolerne kunne være en bedre løsning. Det kunne fx. være Dyveke Skolen, som såvidt jeg ved alligevel står foran en renovering (og hvis forvaltningen havde været lidt hurtigere i optrækket, så ville en udvidelse af Gerbrandskolen samtidig med renovering også have været en mulighed). Kort sagt vil jeg opfordre til, at man kigger på de skitserede modeller en gang til og i samarbejde med skolerne overvejer alternative løsninger. Under alle omstændigheder giver planerne om skolesammenlægning stor utryghed blandt børnene. Så når beslutningen træffes håber jeg, at I har en god proces- og kommunikationsplan klar med klare budskaber, som er til at forholde sig til. mvh. Mette Hall-Andersen Ps. Var for nylig til et foredrag med en lektor fra CBS, som fortalte at offentlige høringer idag mere er et spørgsmål om at afværge efterfølgende kritik end et reelt ønske om at høre folks mening . Myndigheden læser høringssvarene igennem og skriver et pænt tilbagevisende svar på dem og går så uændret videre med processen, som man jo så har legitimeret via høringen. Jeg håber meget, at han tager fejl eller KK vil være undtagelsen, der bekræfter reglen og faktisk vil bruger høringssvarene aktivt i den videre proces.
Læs høringssvar fra Mette Hall-Andersen
Indsendt af:
Charlotte Nilsson Holmen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
49
Vedhæftede filer: 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed følger høringssvar kaldet "Plan B". Høringssvaret er udarbejdet af: Thomas Kirkemann, June Grummesgaard, Joan Christensen og Charlotte Nilsson Holmen, alle fra Gerbrandskolen. Vedhæftet følger 3 filer: Høringssvar, Bilag 1-5 og Bilag 6-11
Læs høringssvar fra Charlotte Nilsson Holmen
Indsendt af:
prøve
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
48
By:
København S
Postnr.:
2300
Dette er en prøve
Læs høringssvar fra prøve
Indsendt af:
Charlotte Nilsson Holmen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
47
Vedhæftede filer: 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed følger høringssvar kaldet "Plan B". Høringssvaret er udarbejdet af: Thomas Kirkemann, June Grummesgaard, Joan Christensen og Charlotte Nilsson Holmen, alle fra Gerbrandskolen. Vedhæftet følger 3 filer: Høringssvar, Bilag 1-5 og Bilag 6-11
Læs høringssvar fra Charlotte Nilsson Holmen
Indsendt af:
Charlotte Nilsson Holmen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
46
Vedhæftede filer: 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed følger høringssvar kaldet "Plan B". Høringssvaret er udarbejdet af: Thomas Kirkemann, June Grummesgaard, Joan Christensen og Charlotte Nilsson Holmen, alle fra Gerbrandskolen. Vedhæftet følger 3 filer: Høringssvar, Bilag 1-5 og Bilag 6-11
Læs høringssvar fra Charlotte Nilsson Holmen
Indsendt af:
Charlotte Nilsson Holmen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
45
Vedhæftede filer: 3
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed følger høringssvar kaldet "Plan B". Høringssvaret er udarbejdet af: Thomas Kirkemann, June Grummesgaard, Joan Christensen og Charlotte Nilsson Holmen, alle fra Gerbrandskolen. Vedhæftet følger 3 filer: Høringssvar, Bilag 1-5 og Bilag 6-11
Læs høringssvar fra Charlotte Nilsson Holmen
Indsendt af:
Kim J. Henriksen
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
44
By:
Købehenhavn S
Postnr.:
2300
Københavns Kommune bør komme op med et nyt forslag, der tilgodeser en samlet Amager løsning. Fremfor at komme med en løsning der er basseret på økonomiske årsager bør det være en løsning der er basseret på pædagogiske årsager. Så det er nødvendigt at kigge på hvad der er bedst for børnene og ikke hvad der er bedst for økonomien. Hvordan får vi en bedre undervisning? må være udgangspunktet.
Læs høringssvar fra Kim J. Henriksen
Indsendt af:
Charlotte
Dato: 19. januar 2011
Svarnummer:
43
By:
2300
Postnr.:
ny skolestruktur på Amager
Det her var ikke det jeg håbede på da jeg skulle sende min søn i skole for lidt over 1½ år siden. Havde overvejet privat skole, men blev overtalt til kommune skole, det må jeg sige at jeg har fortrudt rigtig mange gange, efter at dette er kommet frem, det er jo ikke noget der er kommet med fuglene, alle børnene, i har jo vidst at børnene kommer. Og hvorfor renovere stort set alle skolerne og så bagefter lave al den ballade?? I tænker kun økonomi og ikke på fremtiden for elever og lærer. De er jo kun vores fremtid!!!! Og at lave en udslusning skole, har i også råd til at politi og forældre skal stå vagt foran hver dag, så der ikke bliver ballade, og hvor er de svage elever henne i denne tumult. Nåh de er blevet glemt i jeres rod igen!!!! DET HER ER EN OMMER Anne Vang. DU kan ikke gøre det over for vores børn, og dem der gør en stor indsats ved at prøve være lærere og gode eksplemer.
Læs høringssvar fra Charlotte
Indsendt af:
Lasse Høgh Andersen
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
42
Virksomhed / Organisation :
Far til elev i Højdevangens Skole
By:
København
Postnr.:
2300
Kære politikere Jeg er far til en pige i 0. klasse på Højdevangens Skole, og jeg ønsker at gøre indsigelse mod de planlagte skolesammenlægninger på Amager involverende min datters skole. Der fremgår af de tilgængelige mødereferater, at der er tre erklærede formål med sammenlægningen (reference 1): A Få plads til flere elever, B få en bedre fordeling af tosprogede og C at spare penge. Men... Ad A) Ja, sammenlægningen skaber plads til flere, men nej, det er ikke den eneste måde. Vi vil ikke have en kæmpestor skole. - Ingen forældre, børn eller lærere ønsker en mega-skole. Der bliver for langt mellem mennesker. Byg dog nyt! - Det er manglende respekt for børnene at man kaster dem ud i fundamental usikkerhed samt langvarigt unødigt byggerod og midlertidig indkvartering. På vores skole har børnene lige måttet tåle en omfattende renovering af gård og indendørs faciliteter. Stopper det aldrig?! Er et børneliv i København lig med permanente lappeløsninger, skurvogne, trådhegn og lukkede legepladser? - Erfaringerne fra lignende projekter er dårlige! Både hvad angår faglighed og tilfredshed fra brugerne. Det anføres på kommunens hjemmeside (reference 2), at erfaringerne fra andre skolesammenlægninger er ”hovedsageligt positive”. Som effektparameter angives den efterfølgende søgning til skolen. Naturligvis er søgningen god – der er jo ikke noget reelt alternativ for langt de fleste børn. På Amager skal man for praktiske formål skrives op fra fødslen, hvis man ønsker at få plads på en privatskole. Tilfredshed med sammenlægninger skal måles i… tilfredshed. - Store enheder er i øvrigt upraktiske, når man om føje år pludselig har overkapacitet pga. små årgange eller stor fraflytning - eller mindre søgning af folkeskolen, hvilket kan blive en konsekvens af den førte politik. Ad B) Det er en fin målsætning af fordele tosprogede mere ligeligt, men den opfyldes ikke af den model, hvor skolerne sammenlægges to og to. Så vil Dyveke-Højdevang få en uforholdsmæssigt høj andel (48% ifølge de opgivne tal i kommunens faktaark (reference 3)) tosprogede i fht. Sundbyøster-Gerbrand (18%), og så er missionen jo absolut ikke løst. - I stedet for at operere med fordeling af to-sprogede, bør man nok snarere operere med fordeling af børn af forældre med ikke-vestlig baggrund. Det fremgår bl.a. af Skolerådets rapport fra 2008 (reference 4). Hvis bedre fordeling af tosprogede er en målsætning, hvorfor angår planen så kun fire skoler? Hvad med resten af Amager, fx. "den hvide ghetto-skole" Skolen Ved Sundet? - Skæv fordeling af tosprogede børn i skolerne er et resultat af skæv fordeling af tosprogede rent geografisk. Når man kaster vores børn ud i usikkerhed, byggerod, klasseopbrud og påtvinger dem en uønsket mega-skole, så lader man dem betale prisen for byens fejlslagne boligpolitik og byplanlægning. Ad C) Ombygningsomkostningerne på 80 mio kr (en post der særdeles ofte sættes for lavt i forhold til virkeligheden) står i skærende kontrast til den forventede driftsbesparelse på 3,2 mio kr/år fra 2013 (en post der særdeles ofte sættes for højt i forhold til virkeligheden). Selv hvis de angivne beløb mod al sandsynlighed skulle holde stik, vil projektet først gå i nul efter 25 år! I realiteten nok senere eller aldrig... Jeg er klar over, at det er vanskeligt at løse problemerne på området. Mit ukvalificerede bud ville være, at man forlader distriktskole-tanken og i stedet fordeler bydelenes tosprogede børn mere ligeligt. Det vil give mange længere til skole, men det vil kunne løse fordelingsproblemet og måske hindre enkeltskoler i faglig deroute og elevflugt. På daginstitutionsområdet fordeles man jo over et større område, hvor der snildt kan være et par km. til børnehaven. MVH Lasse Andersen Bekymret far Referencer (1) http://www.kk.dk/eDoc/B%c3%b8rne-%20og%20Ungdomsudvalget/08-09-2010%2013.15.00/Referat/13-09-2010%2014.32.58/5743695.PDF (2) http://www.kk.dk/Borger/PasningOgSkolegang/ISkole/NySkolestruktur/AmagerNySkolestruktur.aspx#1a (3) http://www.kk.dk/eDoc/B%c3%b8rne-%20og%20Ungdomsudvalget/08-09-2010%2013.15.00/Referat/13-09-2010%2014.32.58/5721506.PDF (4) http://www.skoleraadet.dk/sitecore/content/skoleraadet/viden_om/beretninger/~/media/Raadet/VidenOm/Beretninger/2008/Samlet%20tryktUdg.ashx
Læs høringssvar fra Lasse Høgh Andersen
Indsendt af:
Helle
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
41
By:
københavn
Postnr.:
2300
Nu må i altså stoppe det er her! Der er intet af det i siger der giver mening! Hvorfor løse ét problem ved at skabe så mange flere?! Lad nu være med at ødelægge vores børns fremtid. STOP STOP STOP!!!
Læs høringssvar fra Helle
Indsendt af:
lars brandt
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
40
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Af de fremlagte forslag foretrækkes ingen af dem. Da ændringen nok alligevel bliver besluttet , foretrækkesløsning med 2 storskoler på hver side af Amagerbrogade. Da det kan have store konsekvenser for især børn med særlige behov ,, ADHD, Aspergers etc. bør det for disse grupper sikres ,at de får en anstændig og lempelig skoleændring. Dette fordrer opnormering af PPR - psykologer, specialskolepladser og øget pædagogisk støtte- hvordan løser I dette? Det er besluttet ,at folkeskolen skal være mere rummelig og flere elever med sociale adfærdsproblemer skal bibeholdes i folkeskolen , men de får svære vilkår ved en så drastisk ændring af hverdagen-hvordan vil I gribe dette an? Alle de forældre ,der har valgt lige netop den skole deres børn går i idag , har valgt ud for deres børns forudsætninger .Derfor foreslår jeg ,at forældrene får en garanti for at deresbørn bliver på deres nuværende skole i barnets skoleperiode ud .Dette er vel også rimeligt , da det er en fremtidig skoleudvikling ,man ønsker at være på forkant med.
Læs høringssvar fra lars brandt
Indsendt af:
Joakim A. Holmen
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Mit høringssvar har jeg vedhæftet.
Læs høringssvar fra Joakim A. Holmen
Indsendt af:
Anette Tholstrup Fredsbo
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Som født og opvokset i Sundby på Amager - nærmere betegnet i Polensgade - vil jeg hermed give mit besyv med til de påtænkte skolesammenlægninger, som I prøver at gøre spiselig med overskriften "Ny skolestruktur på Amager". Mit høringssvar kan ses i vedlagte dokument. Med venlig hilsen Anette Tholstrup Fredsbo
Læs høringssvar fra Anette Tholstrup Fredsbo
Indsendt af:
XXXXXXXXXXXXXXXXX
Dato: 18. januar 2011
Svarnummer:
37
By:
København
Postnr.:
XXXX
Kære Anne Vang m.fl., jeg har fulgt med på sidelinien men grundet sygdom responderer jeg først nu. Jeg er frygtelig ked af, at dette eksperiment skal være på bekostning af mine sønners læring. Jeg ved, at i umiddelbart vil forsøge at forsikre forældrene om dette ikke er tilfældet. Jeg har gået på kurser med rigtig mange af lederne i Københavns Kommune (og har selv været leder i mange år, både mellemleder og i chefstilling) og det er hver gang den samme historie. Intet byggeprojekt har holdt budgettet, intet større tiltag har været med succes. (jeg vil gerne ringes op så jeg kan give specifikke detaljer) Jeg skriver dog ikke her for at skyde med skarpt, men for at ytre min bekymring. Jeg kan på ingen måde få ind i mit hoved hvorfor vi ikke i stedet bruger pengene på, at uddanne lærerne væk fra tavlediktaturen (den undervisningsform der har været praktiseret gennem de sidste min. 40 år) Vi ved i dag så meget om læringsmodeller og bare den mest simple - inddragende/involverende læringsform ville kunne håndtere flere elever i klasserne uden problemer. Derudover kunne man betragte skoleeleverne individuelt og bruge deres kompetencer i den involverende undervisning. Det korte af det lange er, at måde at gribe statestikker omkring pladser an på, synes at bruge samme princip som undervisningsformen. Hvis kommunen arbejdede sammen med forældre og privatskoler er jeg sikker på plads problemet kunne løses. (for nogle år siden opstod samme problem med daginst. her valgte kbh. kommune at bruge en formue på at bygge, hvilket efterfølgende viste sig at være noget der ikke var brug for alligevel - skatteborgernes penge gik op i røg). Jeg vil inderligt appellere til, at Kommunen forsøger at gå ind i regeringens målsætning om hæve fagligheden i den danske folkeskole og dette kan kun gøre med fokus på læring. Københavns kommune havde i sin tid en fortrinlig lederuddannelse (lavet af egebæk og Bent Suhr) hvor undervisningsformen var/er tidssvarende. Det er den eneste vej hvis vi vil højne niveauet på Amager og undgå en forældreflugt fra et område som ellers er i god vækst. De bedste hilsner XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Læs høringssvar fra XXXXXXXXXXXXXXXXX
Indsendt af:
Heidi Munch
Dato: 17. januar 2011
Svarnummer:
36
By:
København S
Postnr.:
2300
Min datter går i 0. klasse på Sundbyøster Skole og min søn skal starte på Sundbyøster Skole i 2012. HJÆLP - hvad er det lige der sker!!!! Jeg har læst og læst alt hvad jeg har kunne finde om skole-samlægningen på Amager og jeg beklager men jeg kan ikke finde fordelene i planenerne - TVÆRDIMOD! Hvem er det lige der har lyst til at sende sine børn ud i myldertidstrafikken alene - krydse de stor trafikerede veje og få op til 25 minutters gang til skole (det er jo ikke lige frem fordi det er en fordel at bruge Movia - ikke mange busser kører tværs over Amagerbrogade). Hvad gør vi hvis fritidshjemmene ikke længere vil følge børnene til/fra skole pga. den længere vej eller skal de også skifte fritidshjem i takt med at de skifter skole? Hvad når de starter i klub - idag er der jo ikke nok pladser til alle, så endnu engang alene ud i trafikken som ca. 10 årig. Skiftende lærer gennem skolegangen gør det også endnu nemmere for de svage elever at gemme sig og når tilliden til den enkelte lærer er opbygget, HOV ja så skal eleven skifte til en anden skole. Hvor er det lige det kendt og tryghed i vores børns hverdag er i samlægningsplanen - for jeg kan ikke finde det? Jeg har to børn men hvad med dem der har 4 børn, de kan risikere at skal have børn på alle 4 skoler. Kære politikere vær god at læse jeres plan igennem og så glem tallene et øjeblik og tænk på at det er BØRN det drejer sig om!! Det er børnene der skal vokse op og være glade og trygge ved at gå i skole. Et ønske fra mange elever og forældre - LAD VORES 4 SKOLE FORBLIVE SOM 4 SEPERATE SKOLER!! En meget bekymret mor!!!
Læs høringssvar fra Heidi Munch
Indsendt af:
Mette West-Petersen
Dato: 17. januar 2011
Svarnummer:
35
By:
København S
Postnr.:
2300
Der synes at mangle en forudgående offentlighedsfase, hvor berørte borgere kan komme med forslag og indsigelser. Det lader til, at planen om at sammenlægge 4 skoler, med påvirkning på flere tusinde elevers skolegang, allerede er vedtaget, og at 0-forslaget – altså hvor man undlader at gøre dette – ikke indgår i overvejelserne. Der indgår heller ikke et forslag om, eksempelvis at opføre ny skole, hvor befolkningstilvæksten rent faktisk foregår. Det synes i hvert fald mærkeligt, at en højprofileret bydel som Ørestad (der i øvrigt kun tiltrækker ressourcestærke, etniske danskere, grundet den høje kvm.pris) ikke kan tilbyde en folkeskole. Dette fremstår som dårlig, for ikke at sige fravær af planlægning. Det er i øvrigt tvivlsomt, om benævnte ressourcestærke Ørestadsbeboere vil sende deres børn i storskole, da disse mennesker sandsynligvis vil prioritere nærvær i deres børns uddannelse, og derfor vælge private alternativer til folkeskolen. Et forslag herfra er, at opføre en folkeskole i Ørestad eller i området omkring Islands Brygge. Det lader i øvrigt også til, at man med sammenlægning af fire skoler, rent administrativt, kommer uden om den udfordring som går på, at der er 'skoler med forholdsvist få tosprogede elever og skoler med forholdsvist mange tosprogede elever'. Sammenlægning af disse to typer skoler, giver et pænt resultat rent statistisk, men det løser ikke den udfordring, der rent faktisk findes, når en skole har for mange tosprogede elever. En sådan udfordring bør tages op med en dedikeret ledelse og personalegruppe der er i stand til at håndtere denne udfordring. I stedet for at styrke grundlaget for at give alle en god folkeskole – både de tosprogede og de etniske danskere, der går på skoler domineret af tosprogede elever, vælger man at lave en 'decentralisering' af ledelsen, hvilket enhver med en 9. klasse fra folkeskolen, kan sige sig selv, vil medføre det modsatte. En ledelse, der ikke er tæt på sin personalegruppe, kan umuligt tage de rette beslutninger. Der vil blive tale om gennemsnitlige løsninger der er 'nogenlunde' for alle skoler, frem for gode løsninger, der styrker den enkelte skole, med det behov der findes her (med skolerne hentyder jeg til de fire skoler, man ønsker at gøre til en).
Læs høringssvar fra Mette West-Petersen
Indsendt af:
Tessa Johannesen
Dato: 16. januar 2011
Svarnummer:
34
By:
København S
Postnr.:
2300
Dyveke som profilskole i distrikt Ørestad og inddragelse af Solvang Bibliotek til nye spor. Det burde løse alle udfordringerne, men koster mere end oprindeligt tænkt, så må politikkerne være kreative :o) Solvang bibliotek flyttes til nye lokaler eller nedlægges.
Læs høringssvar fra Tessa Johannesen
Indsendt af:
Heidi Brüggemann
Dato: 16. januar 2011
Svarnummer:
33
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg har en søn, som går i børnehaveklasse på Højdevangens Skole. Vi er superglade for skolen, som fungerer over alt forventning. Vi er rigtig glade for, at vi valgte folkeskolen. Derfor er det også en meget frustrerende tanke, hvis der skal eksperimenteres med denne. Og hvorfor tales der egentlig om en ny skolestruktur? Pga. en øget børnetilvækst i kommunen! Sjovt nok er det ikke i vores fire skoledistrikter, at problemet er, men det er os, som nu må betale prisen og agere forsøgskaniner i en ny skolestruktur! Det virker da helt urimeligt.. Ville det ikke være klogt, at bruge tid på at finde en god, spiselig og varig løsning for hele regionen, så vores skoler stadig kan være attraktive emner for nuværende og kommende elever/forældre de næste mange år? At tilbygge to nye spor på et par af de allerede eksisterende skoler, synes jeg griber mindst ind i vores børns hverdag. Eller hvad med at bygge en ”lilleskole” bestående af de to nye spor, som så gradvist kunne udbygges med flere klassetrin og eventuelle nye spor, efterhånden som børnetilvæksten stiger? Så ville fremtidens pladsproblemer være løst, og det ville også give familierne mulighed for at vælge mellem en lille og stor folkeskole i området… Der skal ikke eksperimenteres med vores børn – I skal være sikre på, at det er det rigtige, I gør. For i modsat fald vil vores børn blive tabere i et spil, som kan få konsekvenser for dem resten af deres liv! Er der blevet lyttet nok til lærere, psykologer og andre eksperter på børneområdet, så man kan være sikker på, at disse tiltag ikke vil forringe vores børns skolegang? Jeg har også svært ved at se, hvordan disse sammenlægningsplaner kan bidrage til en styrket folkeskole, og dermed dygtigere elever og bedre resultater i fremtidige PISA-undersøgelser… Og netop denne problemstilling er jo politikerne på Christiansborgs store bekymring.. Sammenlægningsmodellerne, som kommunen har foreslået, kan kun give mig søvnløse nætter. Og lad mig i den forbindelse nævne, at modellen, hvor børnene skal skifte skole ca. hvert 3. år, og dermed ende med at have gået på alle fire skoler i løbet af deres skoletid, er helt forfærdelig. Det er et stort skridt for børn at komme i skole, og det betyder meget for deres udvikling og indlæring, at de er i et trygt miljø. Hvor de ikke skal skifte skole, fritidshjem og konstant forholde sig til nye lærere, pædagoger, elever og omgivelser. Især hvis de skal få det maksimale ud af deres skolegang. Jeg har lovet min søn, at han skal gå på Højdevangens Skole resten af hans skoletid, og at han aldrig kommer til at skulle skifte skole. Måske tvinger I mig til ikke at kunne holde mit løfte til ham! Men I så fald bliver skiftet IKKE til en anden folkeskole, men en privatskole – og han er skrevet op! Så kære politikere, lad os nu finde en god løsning på fremtidens pladsproblemer i skolerne, hvor vi alle bliver vindere og ikke tabere..
Læs høringssvar fra Heidi Brüggemann
Indsendt af:
Heidi Pedersen
Dato: 14. januar 2011
Svarnummer:
32
By:
København S
Postnr.:
2300
Københavns Kommune bør komme op med et nyt forslag, der tilgodeser en samlet Amager løsning Der bør være sikre skoleveje og skolerne kunne slåes sammen to og to (uden klassesammenlægninger) Jeg har 2 børn på Højdevangens skole. Der synes det at være svært nok at få tid til både børn og forældre. Ville det være muligt at Dyveke slåes sammen med Skolen i Ørestad og gøres til en profilskole? Der tages ikke nok højde for den enkelte klasse og elev. Jeg er utilfreds med forløbet fra kommunens side, med de forkerte udmeldinger samt ikke overholdt udleveringfrister og de mange fejl i talmaterialer. Skal det virkelig gå ud over vores fremtid!
Læs høringssvar fra Heidi Pedersen

Sider