Høringssvar vedrørende Jernbanebyen - lokalplanforslag og kommuneplantillæg

Kære Borgerrepræsentation, teknik- og miljøborgmester Line Barfod, teknik- og miljøudvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Baneby Konsortiet, Nrep, Novo Holdings, Industriens Pension, DSB Ejendomsudvikling A/S og chefudvikler Lars Bloch

Som boligejer i Carlsberg Byen med barn, der kommer til at skulle gå i folkeskole i Jernbanebyens, er jeg interesseret i bydelens udvikling.
Som beboer i et nyudviklet område har jeg også input til udviklingen, som er baseret på erfaringer fra udviklingen af mit eget nabolag - ligesom Lars Bloch også har. Og jeg tænker, vi kan lære af de beslutninger, der er truffet i forbindelse med udviklingen af Carlsberg Byen. 

Adgang til Jernbanebyen via Ingerslevsgade
Jernbanebyens selskab lover:
"Jernbanebyen bliver en levende bydel med en central placering tæt på eksempelvis Tivoli, Rådhuspladsen og havnebadet ved Kalvebod Brygge. Vi transformerer området, så det bliver en åben og indbydende bydel med masser af muligheder lige i hjertet af København".
Bydelen omkranses af Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade. Alligevel er der kun planlagt adgang via to sider af trianglen, nemlig med en udvidelse af den eksisterende gang-/cykeltunnel fra Enghavevej og forskellige adgange fra Vasbygade-området. Der er ikke planlagt nogen adgang fra Ingerslevsgade.
Det forekommer mig uforståeligt, at den nye bydel ikke skal være bedre forbundet til Vesterbro.
Som forældre til et barn, som efter købet af lejligheden i Carlsberg Byen har fået flyttet sin distriktsfolkeskole til Bavnehøj i indskoling og Jernbanebyen i mellem og udskoling bliver logistikken i forvejen svær. Derfor har vi brug for at få nemmere adgang tilbage til Vesterbo - blandt andet i form af en passage under jernbanen ud fra Jernbanebyen til Ingerslevsgade.
Det går imod jeres plan om '15-minutters byen', hvor københavnere inden for 15 minutter skal kunne nå fra deres hjem og frem til de kommunale services enten på gåben eller på cykel, hvis vi skal til at lægge endnu mere tid til, fordi I ikke stiller krav om endnu en adgang fra Ingerslevsgade.
I øvrigt har kommunen netop haft høring omkring fravigelse fra kravet om den nærgenbrugsstation, der var i lokalplanen for Carlsberg Byen. I skriver, at vi på sigt vil skulle bruge en planlagt nærgenbrugsstation i Jernbanebyen. Det er langt væk. Adgangen dertil er besværet – især med større genstande.

Tunneludvidelse på Enghavevej skal være funktionel i udvidelsesperioden
Det er - også ift. 15. minutters byen - vigtigt, at den eksisterende tunnel ved Enghavevej er funktionel i hele udvidelsesperioden. Det er en kæmpe omvej at skulle rundt om Jernbanebyen for at kunne komme til den. Fx for de børn, der pt går i skole på Otto Busses Vej.
Det glæder mig, at I allerede har planer om at dele tunellen op i en cykel- og gangsti. Jeg håber, det bliver med en fysisk barriere imellem, så det er trygt for fx skolebørn at færdes til fods - uden videre opsyn - inde i tunnelen.
Desuden vil jeg bede jer genoverveje, om tunnelen kan føres under Enghavevej, så både gående og cyklister kan komme ned i tunnelen på den anden side - det er trods alt den vej fra, den store tunnel-trafik vil komme. Og når nu  vores børns skolevej skal gå via den vældig trafikerede indfaldsvej, så så jeg gerne, at deres den blev så bilfri som mulig.

Tilstrækkeligt med institutions- og folkeskolepladser
I 3. kvartal af 2024 var den Københavnske demografi skruet sådan sammen, at 5,73 % af indbyggerne var i institutionsalderen (0-4) og 8,54 % var i skolealderen (5-14). I Carlsberg Byen var der til gengæld bosat 12,3 % i alderen 0-4 år og 10,1 % i alderen 5-14; altså langt flere end gennemsnittet blandt de øvrige københavnere. Det endda inden de sidste 35 % af beboerne er flyttet ind - herunder den store del af de almene boliger er opført.
Så vidt jeg kan se, er det en tendens, der gør sig gældende for mange nybyggerområdet. Jeg vil derfor anbefale, at I etabler institutioner og skoler i området, som kan rumme et højere estimeret antal børn.
I min egen bydel ser jeg tendenser til, at familier fraflytter, fordi de ikke kan få hverdagen til at gå op, fordi der simpelthen ikke er tilstrækkeligt med især institutionspladser. Det kan næppe være i kommunens interesse, at unge borgere med et højt skattegrundlag fraflytter kommunen.

Tilstrækkelige og funktionelle legepladser - ikke blot arkitektoniske 
Jeg håber, Dan Stubbergaard og det øvrige COBE er optaget af at skabe funktionelle legepladser for flere aldersgrupper - helst nogen, hvor de inddrager professionelle legepladsudviklere. 
Ligeledes håber jeg, at DSB Ejendomsudvikling A/S og især chefudvikler Lars Bloch er optaget af at skabe en bydel, hvor det er tilladt at være barn, og hvor børns væren og færden er tænkt ind, så det bliver et problem for de øvrige beboere at tolerere, at børn så  i stedet færdes der, hvor de kan, fx oven for vandinstallationen ved Carl Jacobsens Have. 
Der er de facto tre legepladser i Carlsberg Byen, som er tilgængelige hele dagen - altså foruden dem, der ligger indhegnet i tilknytning til offentlige institutioner i Københavns Kommune. Der er en legeplads med en rutsjebane, nogle klatreredskaber, der trodser tyngdekraften og derfor konstant er i stykker og til fare for børnene, og en vandfeature. Der er en med en sandkasse. Og så er der en med nogle ret kønne, men ufunktionelle pæle, hvor grundejerforeningen har følt sig kaldet til at hegne det ind og opsætte skilte, der beskriver, at det er en børneplads. Desværre lader børnene ikke til at kunne læse skiltene. I hvert fald er den legeplads øde og forladt hele døgnet rundt undtaget den lejlighedsvise hundeluftning i gruset, der omkranses af smukke kirsebærtræer på pladsen. Hertil kommer to boldbaner og en bullbane. Og rundt om i rabatter, i krat og i klimasikringszoner er der noget, der skulle ligne legeredskaber - hvoraf en stor del er gammelt træ fra grunden, der er livsfarligt, fordi det er gået i opløsning og er glat som bare f***, mens andet bare er lagt i vejen for en fartglade bilister midt i en legezone i stedet for egentlige fartreducerende tiltag. Alle legepladser ligger i øvrigt neden for Valby Bakke og er derfor ikke spredt rundt om i bydelen.
Jeg vil anbefale, at kommunen som planpartner stiller krav til bygherre om, at antallet af legepladser afspejler den forventede andel børn  i forhold til den samlede mængde pladser. Derudover vil jeg anbefale, at legepladser ikke blot skal opfylde arkitektoniske krav, men at der stilles krav om  mindst 3 redskaber, som dækker flere aldersgrupper. I kan ligeledes overveje krav om, at det er en legepladsleverandør, der skal designe pladserne. Og endda at tænke børn og leg ind i alle de mange pladser, der bliver skabt, så forældre ikke behøver at spæne rundt efter deres børn, men kan få et tiltrængt hvil.

Lukkede baggårde hvor der er plads til fællesskab - uden offentlig adgang
I Carlsberg Byen har vi offentlig adgang til vores baggårde med storslåede staudehaver, arkitektoniske perler m.v. De åbne baggårde er til stor gene for beboerne. Det er de, både fordi de bliver brugt til gennemgang af hundredevis af beboere og ansatte i området, men også fordi børn ikke kan lege i et sikkert miljø. Samtidig er der ikke lagt op til fællesskab i baggårdene. Det er prydshaver, som beboerne varetager driften af, men som de har meget lidt glæde af. Flere steder er der ikke beboelse i stueetagerne, hvorfor der ikke - som i fx Sluseholmen, hvor stueetagerne har små haver ud til baggårde, hvor der også er lavet beboerrum, grillsteder, legepladser m.v. - får skabt et stærkt og trygt nabofællesskab. 
Jeg anbefaler, at alle de københavnere, der flytter ind i Jernbanebyen, får samme ret til en privat og tryg gård, de kan opholde sig i og udvikle et godt naboskab i som i resten af de gamle brokvarterer. Som minimum bør det tænkes ind i de ejendommen, som er familievenlige.

Adgang til cykelkældre
Det glæder mig, at der ikke er samme krav til mængden af overdækket cykelparkering, som der er i Carlsberg Byen, hvor der er krav om, at kun 15 % af parkeringspladserne er over terræn. For cykelkældrene er der mere af navn end af gavn. Og det er de blandt andet, fordi de er utilgængelige på grund af ramperne er for stejle og der ikke er tænkt elevator ind i fremkommeligheden - især for kvinder, ældre og forældre med børn på cyklen og ladcykler. Jeg vil derfor anbefale, at der bliver tænkt i en langt bedre adgangsforhold. 
Jeg kan se, at der er projekteret med en hældning på cykelramper på højst 150 promille - altså 15 cm per meter. Det undrer mig, at I ikke kræver, at Bygningsreglementets §56, 4 bliver overholdt, hvor "Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister udelades."
Det synes jeg, I skal overveje grundigt. 
Desuden vil jeg som ejer i et af Carlsberg Byens to ejerforeningen, der rummer offentlig cykelparkering, anbefale, at I overvejer, at der skal være seperate og velaflåste cykelrum for beboere og for offentligheden.

Stil krav til bygherre om at levere detaljerede as built-tegninger
En ejerforening i Carlsberg Byen har alene fået udleveret hovedprojekttegninger af Carlsberg Byen. Det indeholder ikke detaljer, men alene beskrivelser af, at stort set alle detaljer i byggeriet aftales mellem entreprenør og leverandører. 
Det betyder ret beset, at detaljerne slet ikke er på plads, inden byggeriet påbegyndes. Det virker måske nok ikke troværdigt, men omvendt kan det være årsagen til, at der er meget store problemer med at holde vand ude af selvsamme bygning.
Ejerforeningen har bedt Carlsberg Byen udlevere "as built"-materiale og detaljetegninger fra arkitekt, ingeniør, producent/leverandør og entreprenør, samt tegningsmateriale med alle rettelser, der er lavet af entreprenør siden overdragelsen af Ejendommen. Men Carlsberg Byen fastholder, at de har aftalt aflevering af ”as built”-tegninger i niveau 2 med entreprenøren, hvilket ifølge dem ikke omfatter detailtegninger af konstruktioner. Og de fastholder, at det efterspurgte rettelsesmateriale ikke findes og at ejerforeningen ikke har krav på det efterspurgte materiale. Det betyder de facto, at ejerne ikke kan få nogen som helst informationer om detaljerne i byggeriet.
Jeg vil anbefale, at der stilles krav til bygherre om, at as-built-tegninger skal afleveres med 100 % detaljeringsgrad

Stil krav om, at der er udarbejdet en drift- og vedligeholdelsesplan for de første 20 år af bygningernes levetid, og at der er lagt budget i henhold til det. Det gælder også grundejerforeningens domæner.
I Carlsberg Byen har mange ejerforeninger fået overdraget ansvaret for bygningerne uden forudsætninger for eller budget til at kunne drifte og vedligeholde dem fra start og på længere sigt. 
Trods overdragelse af et excel-ark med uanede mængder instruktioner om drift og vedligehold for hvert eneste materiale, der er anvendt i bygningen, er de ikke overdraget noget operationaliserbart.
Jeg tror fx ikke, nogen havde forestillet sig, at de skulle vaske deres gulve og tørre deres døre af hver eneste dag, hvis de ville opretholde garantien på deres gulve eller døre. Ikke desto mindre er det nogle af de urimelige krav, der er stillet til ejerne. 
Ligeledes er der pludseligt problemer med at opretholde bygherres pligt til fx at holde vand ude af bygningen, fordi ejerforeningen ikke har efterset hver en fuge for ca. en kvart million kroner to gange om året allerede fra bygningens første år - penge, der ikke er afsat i budgettet og heller aldrig er kommet på tale, selv om chefjuristen sad i selvsamme ejerforeningsbestyrelse de første år.
Bestyrelserne består primært af helt almindelige frivillige, som ikke aner, hvordan store komplekse bygninger skal driftes og vedligeholdes - hverken på kort eller længere sigt. Det kræver stor viden og et kæmpestort arbejde at danne sig et overblik over det. Og det vil jeg anbefale kommunen, at hjælpe jeres borgere med ved at kræve, at der er udarbejdet en drift- og vedligeholdelsesplan for de første 20 år af bygningens levetid, og at der er lagt budget i henhold til det. 
Det samme krav mener jeg skal gøres gældende for grundejerforeningens områder.

Bopælspligt i alle boliger
Det har undret mig, at kommunen i en tid, hvor der er så stort behov for boliger i byen, ikke har stillet krav om bopælspligt for private ejere i Carlsberg Byen.
Det håber jeg, sker nu.

Kommunen bør have det økonomiske ansvar for drift og udvikling af offentligt tilgængelige arealer i Jernbanebyen 
Vi, der bor i Carlsberg Byen, betaler for al drift, vedligehold og udvikling af hele Carlsberg-bydelen gennem vores grundejerforeningsbidrag. Det vil sige, at det alene er os, der betaler for, at alle københavnere får driftet, vedligeholdt og udviklet veje, pladser, 25 byrum, stier, bil- og cykelparkeringspladser, cykelruter, legepladser, springvand og bassiner, jernbanebroer og ikke mindst de fredede bygningsværker - uden nogen skatterabat, selv om vi i forvejen bidrager 71 % mere til kommunekassen end den gennemsnitlige københavner.
Jeg synes, at Kommunen bør have det økonomiske ansvar for drift og udvikling af offentligt tilgængelige arealer i Jernbanebyen - ligesom i det meste af det gamle København. 
Hvis intentionen er, at Københavns Kommune - ligesom i Carlsberg Byen -  holder sig helt uden ansvar driftsmæssigt, tilrettelæggelsesmæssigt, forvaltningsmæssigt og økonomisk, så synes jeg som minimum, at de bør gøre to ting:

• Sikre sig, at grundejerforeningen får det økonomiske overskud fra fx parkeringsanlæg og andre fælles anlæg, fx udlejning af multibane m.v., så de har en økonomi at drifte de områder fra.
• Desuden bør bygherre stille krav om, at entreprenørerne benytter kvalitetsmaterialer, som ikke efterlader grundejerforeningen med en økonomisk byrde. Fx kender Lars Bloch alt til problemer med betonkantsten, som går i stykker overalt i Carlsberg Byen. Hvis bygherre havde stillet krav om, at det skulle være granit, så ville grundejerforeningen ikke stå med en kæmpestor udgift til at udskifte kantsten inden for en meget kort årrække.

Nærgenbrugsstation
Borgerrepræsentationen har understreget vigtigheden af, at alle i byen samarbejder om at få kommunens ambitiøse Klimaplan i mål i 2035. En plan, hvor København på føje år skal blive ”klimaneutral og et globalt grønt forbillede for storbyer”. Det kræver, at vi ”trækker i samme retning. Derfor vil jeg anbefale, at I holder fast i, at der skal være en større genbrugsstation i området.
Vi har endnu ikke fået svar på, om den planlagt nærgenbrugsstation i Carlsberg Byen bliver til 4 almenboliger i stedet. Kan vi stole på, at den planlagte nærgenbrugsstation i 

Stil krav om overkommelig og nettoprisindeksreguleret beboerparkering
I forhold til parkering, så er vi i Carlsberg Byen stillet urimeligt af kommunen, som nægter os parkeringslicenser på linje med vores naboer i resten af byen. 
Vi er også stillet særdeles dårligt i forhold til at få den fornødne forbrugerbeskyttelse. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S har alene de seneste 3 år ladet prisen stige med 25 % – gennem en kontrakt uden reguleringsprincip eller reguleringsloft, der henviser til regulering efter en lov, der slet ikke findes. Pt. koster det 1.375 hver eneste måned for beboere at parkere i området – uden nogen pladsgaranti. Beløbet svarer næsten til det, de øvrige borgere på Vesterbro betaler om året – altså for 12 måneder. For en moderne bil, der kører 20 km på literen, koster det 1.390 kroner; ejere af el-biler slipper endnu billigere med kun 695 kroner om året – bare ikke i Carlsberg Byen.
Hvis I på samme måde prisgiver Jernbanebyens beboere investorer, mener jeg, I har en moralsk forpligtigelse til at sørge for, at de som minimum får en forbrugerbeskyttelse. Så I stiller krav om en overkommelig og nettoprisindexreguleret parkeringsafgift for beboere.

Kræv etablering af delebilsordning og delebilsparkering i terrænniveau
Jeg vil også anbefale, at I kræver etablering af delebilspladser med fast stamplads, så beboerne kan benytte sig af dem istedet for at anskaffe sig egen bil.

Desuden bakker jeg op om høringssvar vedrørende:

• Skolehaver
  Det er vigtigt, at vores børn kan lære om alt fra pollinering til biotoper. Jeg vil dog nødigt selv spise særlig meget af noget, der har groet i Jernbanebyen.
• Bevarelse af Banegaarden
  Banegaarden har været en kæmpestor gave for området - det er en perle uden lige, et åndehul - som jeg håber, I vil bevare.

Jeg taler gerne videre med jer om mine anbefalinger og ser frem til at følge med i udviklingen af Jernbanebyen og på sigt på at hilse på mine nye naboer
De bedste hilsner
Y. Yigit