Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Valdemarsgade

Oprettet: 9. august 2023
Svarnummer:
18

Indsendt af

Preben Conrad

Postnr.

1665

By

København V

Høringssvar

Hej København

Som udgangspunkt er det en god ide med grønnere områder i København, det vil vi gerne alle have.

Jeg er beboer på vejen og bilejer og har behov for i bil i forbindelse med mit arbejde.

Det fremgår af materialet at parkeringspladser reduceres med 41 pladser. Jeg kan ikke se nogen steder at det fremgår at disse pladser oprettes andre steder.

Der skrives at det vurderes at virksomheder og foreninger på Valdemarsgade ikke har behovet for disse pladser. Dog er det åbenlyst at alle nuværende pladser er optaget efter kl 17, således at bilejere, som har behov for bil, ikke har mulighed for at parkere lovligt.

Jeg ville ønske at kommunen ville indregne parkeringsmulighederne i deres plan, således at kommunen gør det muligt for bilejere at overholde lovgivningen.

I forhold til problem med cykler mod ensretningen, oplever jeg ikke noget større problem, hverken som cyklist eller billist. Jeg oplever tvært i mod at trafikanter er gode til at vise hensyn til hinanden. Jeg frygter at med cykelsti i vestsiden, flyttes en del af cykeltrafikken fra den nyanlagte cykelsti på parallelvejen Enghavevej til vores gade.

Jeg er således imod projektet, sålænge man ikke gør det muligt for bilister at overholde lovgivningen.

Man gør det muligt for cyklister, men flytter problemet i stedet for at løse det.

Islands Brygge, der har kommunen været i stand til at løse problemet, således at det altid er muligt at overholde lovgivningen. De har masser af grønne områder og de har mulighed for at overholde lovgivningen (spørg Parkering København)

Vh

Preben