Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Valdemarsgade

Oprettet: 10. august 2023
Svarnummer:
27

Indsendt af

Inger D.

Postnr.

1665

By

Kbh V

Høringssvar

Jeg er stor tilhænger af dette forslag og støtter op om projektet.

Som beboer i Valdemarsgade gennem hele mit liv og med børn i skole og børnehave i gaden, ærger det mig at læse, hvor mange der vægter parkeringspladser højere end en grøn gade med sikrere trafikforhold.
Der er dagligt store udfordringer med ensretningen for cyklister fra Vesterbrogade, og både biler og cyklister lider under den nuværende løsning, der har en del trafikuheld, bøder fra politi mm på samvittigheden.

Selve gadens underlag i den del af gaden, forslaget berør, er decideret farligt med store huller i asfalten.

Valdemarsgade er en unik trafikåre på Vesterbro, hvor både biler og cykler skal kunne færdes trygt, og der må tages højde for de mange institutioner i gaden, hvor især børn er udsatte (skoler, børnehave, vuggestue, fritidsklub mm.). 

Parkeringspladser skal der naturligvis findes en løsning på, men det ville være meget trist, hvis så fantastisk en by som København skulle droppe grønne, fællesskabsorienterede projekter pga private parkeringsforhold (tomme biler der optager plads for fælles byrum).