Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Saxogade
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg bor i den del af Saxogade, som dette projekt berører. Jeg er imod flere dele af projektet.
LARM/BÆNKE: Der er i forvejen en del larm i gaden – som man må forvente, når man bor i byen. Men der er masser af andre opholdssteder i byen, hvor man generer beboere mindre. Bænke vil invitere til at man bliver i gaden - også hele natten! Hvem skal stå for at vedligeholde og låse bænkene? Og hvem skal bestemme hvad tid det skal ske?
PARKERING: Jeg er ikke indehaver af bil, men ser problematikken i, at der kommer færre parkeringspladser. Det er i forvejen meget svært at finde en parkeringsplads på Vesterbro.
BEGRØNNING: Træer vil – med tiden – vokse sig høje og tage det lys, der kommer ind i lejlighederne. Facadebegrønning vil vokse sig bredt – måske ind foran vinduerne, samtidig ødelægger det bygningen. Hvem skal i øvrigt stå for vedligeholdelsen?
DRIFT: Der står, at ”der må med forslaget forventes en øget drift”. Betyder det, at andelsforeningerne skal bekoste dette?
TRAFIK: Ensretning af cykeltrafikken, vil besværliggøre det for dem, som har børn på OEH at aflevere via Saxogade.
EJERSKABET: Hvem har ansvaret for de rammer, som skal beskrives i forhold til de ting, der står i skitsen? Og hvem kan deltage i udarbejdelsen af dem? Vil beboerne få trukket noget ned over hovedet?
URIN: Vi har allerede store problemer med folk, der urinerer i gyden ved skolen/Saxogade. Det er virkelig ulækkert. Er der tænkt i hvad man vil gøre ved det voksende problem? Som givet vil blive værre, hvis skitseforslaget bliver godkendt?
FORMÅL: Hvad er værdien for beboerne i gaden? Og der er ikke taget hensyn til beboerne i forhold til larm og mere urin i gaden.
I lyset af de trafikale, støjmæssige og hygiejniske konsekvenser i projektet samt mangel på hvad/hvem/hvordan i projektet kan jeg som beboer ikke bakke op om det.