Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Provstevej

Oprettet: 24. juli 2023
Svarnummer:
9

Indsendt af

Dikte

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Til Københavns Kommune

jeg er som beboer på Provstevej stor tilhænger af projektet, da det vil gøre det muligt at fremtidssikre vores område i forhold til stigende varme og flere regnskyld. Det er rettidigt omhu at mindske biltrafikken og implementere grønne løsninger til at motivere dette samt klimasikre vejen. Dernæst er der det sociale aspekt, som vil understøtte en lokal udveksling og brug af byrummet i stedet for at det blot er til trafik og parkering.
Derudover er projektet i sig selv et udtryk for et stærkt lokalt liv, som man ikke kan tage for givet men derimod som kommune burde gå ind og understøtte, da der her ligger frivillige ressourcer som ikke koster kommunen med tværtimod fjerner på længere sigt udgifter ved at sikre en stærk lokalt forankret kultur i at passe på sine grønne områder i byen, samt at selve projektet har til udsigt at nedbringe tilfælde af vanvidskørsel.
Hvad jeg ønsker at se mere af er, hvordan Rentemestervej ikke bliver en ny "motortraffikvej" når Provstevej gøres sværere at kører igennem for at komme til Frederikssundsvej.