Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Poppelgade

Oprettet: 6. juli 2023
Svarnummer:
10

Indsendt af

Kirsten Andersen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Helt fantastik at Poppelgade er udtaget til at blive en lille oase mere på Nørrebro. Ikke mindst fordi baggården ved Poppelgade 8 - 16 er lille og ret mørk og det vil give mulighed for at man kan fange fx aftensolen i højre grad. Helt konkret kunne jeg ønske mig, at der ikke bliver bilparkering ud for Poppelgade 10, da det er en lav stuelejlighed og det ikke vil fremme livskvaliteten i lejligheden. Lejligheden er i forvejen mørk og trænger i den grad til naturligt liv og mulighed for et åndehul udenfor. Kunne der evt anlægges parkeringspladser ud for lejligheder der har en højere beliggenhed? Eller ønskesenariet ville selvfølgelig være at bilerne slet ikke var der, hvilket burde være en mulighed, da vejstykket, det drejer sig om, er så relativ kort. Hvis det ikke er muligt at bilerne er helt væk, vil det være godt at der er ensrettet, da vejen er så smal. Plantekasser under stuevindueslejlighederne ville kunne forhindre at cykler i fremtiden bliver sat der, som det er problemet nu.

Poppelgade bruges også af og til som offentligt toilet. Ikke særligt lækkert. Hvad kan man gøre for at forhindre den slags i en fremtidig byoase?