Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Holsteinsgade

Oprettet: 31. august 2023
Svarnummer:
122

Indsendt af

Jonas Lieberkind

Postnr.

2100

By

KØBENHAVN Ø

Høringssvar

Som beboer i kvarteret omkring Holsteinsgade vil jeg give min fulde støtte til, at kvarteret ved Langelinieskolen (Holsteinsgade) udvikles i en mere beboervenlig, fællesskabsorienteret og grøn retning. Holsteinsgade kunne være en af Østerbros hyggeligste gader, men alt byrum optages af biler og cykler. Som beboer er der ingen steder at være, have en samtale med en nabo, nyde solen og slet ingen steder for kvarterets unge at mødes. Der en legeplads for børn i 2-6 årsalderen, men intet for de større børn og unge. Der mangler et byrum i Holsteinsgade. Hvis forslaget for Holsteinsgade tilmed kan øge uderummet og dermed styrke Langelinieskolens pædagogiske arbejde med de større elever og styrke deres trivsel i en tid, hvor mistrivsel blandt børn og unge er en kæmpe udfordring, er dette forslag en enorme styrke for livet i kvarteret. Som bilejer er det en udfordring, at projektet reducerer i antallet af parkeringspladser, men dette holdt op i mod et mere beboervenligt miljø, et mødestede for unge & ældre og et styrke pædagogisk arbejde med kvarterets børn og unge, så vil jeg ubetinget vælge miljø og unges trivsel over min længere gåtur hen til min bil.