Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Holsteinsgade
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Pænt nej, tak. Som beboergruppe fra andelsboligforening Kongens Fiskedam, skolens nærmeste nabo (Holsteinsgade 43 – 45 og Fiskedamsgade 21), må vi som rigtigt lokale borgere sige pænt NEJ TAK til forslaget. En etablering af en plads / skolegård i gaden vil ikke være en gevinst, men i stedet et tab, for os af flere grunde:
Støjgener og utryghed
Vi er bekendt med at skolen er blevet udvidet fra fire til fem spor. Det har øget de støjgener fra skolegården (i vores baggård) og Holsteinsgade, som i og omkring skoletiden var på et højt niveau og meget forstyrrende i forvejen. Dette forslag vil helt klart føre til yderligere støjgener, da man i praksis vil etablere en ny skolegård foran vores andelsforening. Larmen vil nu komme i stereo og mere permanent. I forvejen bliver flere beboere nødt til at opholde sig i værelser væk fra skolegården for at kunne studere og arbejde og opholde sig uden støj. Forslaget vil gøre det umuligt at ”flygte” fra støjen.
Derudover er vi bekymret for at den plads, der bliver etableret i gaden, vil blive opholds- og ”hængud”-sted for unge i eftermiddag-, aften- og nattetimerne. Det vil skabe støjgener i længere tid og eventuelt også skabe en utryghed, som der for nuværende ikke er i området.
Endelige skal det også siges, at vi forvejen oplever temmelig kaotiske forhold med cykelparkering omkring skolen. Ifølge forslaget skal samtlige cykler, som i dag står foran skolen, stå foran vores andelsforening. Det er der ikke plads til.
Parkering
At nedlægge 19 parkeringspladser vil gøre det stort set umuligt at finde en parkeringsplads i området. Som lokale beboere oplever i forvejen, at man må køre rundt i kvarteret i længere tid (i nogle tilfælde op til en time) for at finde en plads eller helt opgive og parkere dobbelt, udenpå blomsterbede, vejtræer eller ulovligt. Parkeringskaosset i kvarteret vil blive stærkt forværret med forslaget.
Så derfor. Pænt nej tak. Vi håber virkeligt ikke at forslaget bliver til noget. Som et konstruktivt indslag foreslår vi, at man i stedet bruger pengene på f.eks. nyt skolebyggeri, flere lærere i skolen eller andre tiltag som forbedrer forholdene for københavnske børn og unge.
Med venlig hilsen
Rikke Ludvigsen
Jeppe Matzen
Gunn Weihe Reinart
Lene Gottlieb
Reduan Marrouni
Sami Aarnimetsä
Göksel Balsizan
Noah Marrouni
Sandra Koks Andreassen
Sofie Fürst
Gitte Christensen
Jean-Claude Petit