Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Andreas Bjørns Gade

Oprettet: 13. juli 2023
Svarnummer:
30

Indsendt af

Thomas Manley

Postnr.

1428

By

København K

Høringssvar

Ifm. skitseforslaget for Andreas Bjørns Gade.

Som beboer på gaden vil jeg gerne forholde mig negativt til forslaget, og synes ikke at det er en idé som bidrager til bedre omgivelser for os som bor på gaden og de omkringliggende gader. Idéen med et grønnere rum lyder på papiret godt, men der er en række praktiske ting som vil blive tilsidesat ifm. igangsættelse af dette projekt.

1. Der vil være færre p-pladser til dem med bil. Det er i forvejen svært at få en p-plads, hvilket forslaget vil bidrage til. Det vil resultere i at der kommer større pres på pladser i de omkringliggende gader.

2. Der er først sol sen eftermiddag i gaden. Derfor ser jeg ikke at beboere vil benytte området i tilfredsstillende grad, men i stedet benytte vores i forvejen glimrende gårdmiljø som har græs, bænke, grill og sol langt flere timer om dagen.

3. Andreas Bjørns Gade vil risikere at blive et opholdssted for udefrakommende hvor der er risiko for mere affald i gaden når gæster 'glemmer' at ryde op efter sig selv. Derudover er der risiko for et højere og hyppigere støjniveau end hidtil, hvilket heller ikke synes attraktivt.

4. Der er et stenkast ned til kanalen med bænke og masser af siddepladser langs kanalen. Derudover langt mere sol i løbet af dagen, og jeg kunne forestille mig at folk hellere vil opholde sig dér i stedet.

Jeg vil derfor stille mig kritisk til skitseforslaget og anser det ikke for et positivt tiltag for os beboere.