Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Andreas Bjørns Gade

Oprettet: 11. juli 2023
Svarnummer:
27

Indsendt af

Rógvi

Postnr.

1427

By

København K

Høringssvar

Forslaget anses overordnet for at være positivt for nærmiljøet. Da de nuværende træer på Brobergsgade i stor stil anvendes til at urinere på af fulde turister alle ugens dage alle dagens timer, anbefales det at anlægge lavere bede og/eller buske i stedet for træer. Såfremt der alligevel plantes træer, henstilles der til, at der tages hensyn til lysindfald og altaner, da de nuværende træer allerede påvirker disse negativt, og da gaden allerede er mørk. Dette kan gøres ved at plante lavere træsorter (max. 2-3m høje), end de i forslaget nævnte, og/eller ved at plante træerne med behørig afstand til lejlighederne, fx mellem lejlighederne og tilstrækkeligt langt inde på gaden. Hertil frarådes det på det kraftigste at etablere afskærmede opholdspladser, da det, som nævnt i adskillige andre høringssvar, kan forventes at lede til salg og brug af euforiserende stoffer og alkohol på gaden til stor gene for beboerne. Alternativt kan der etableres udendørs fitnessanlæg som set andre steder i kommunen.