Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Andreas Bjørns Gade

Oprettet: 28. august 2023
Svarnummer:
60

Indsendt af

Jan Petersen

Postnr.

1429

By

København

Høringssvar

Alle forslag til forbedring af byens rum, skal naturligvis modtages og dyrkes, men jeg må sige, at i det foreliggende tilfælde med den plan der er lagt op til i Andreas Bjørns Gade, kan jeg ikke blive andet end skuffet. Når jeg læser skitseforslaget, får jeg umiddelbart det indtryk, at dem der har udarbejdet det, ikke har været på stedet, og oplevet gaden som den tager sig ud i hverdagen.

Der er i beskrivelsen nævnt, at de omkringliggende gaders ensretning er årsag til, at ABG bør ensrettes mod syd

De to andre parallelgader Burmeistersgade og Ovengaden oven vandet, er ikke ensrettede. Der er dog en skiltet sluse ved Brobergsgade, der forbyder gennemkørsel mod syd i OGOV, og hvor Burmeistersgade møder Brobergsgade, er den ensrettet ud mod Prinsessegade på de første 15 m.

Det er kun muligt, at komme ude af området, ved Bodenhoffs Plads mod Prinsessegade, eller ved Burmeistersgades begyndelse, ligeledes mod Prinsessegade. Hvis trafikafviklingen skal forgår så gnidningsløst som muligt, giver det ikke mening at man skal en omvej rundt, for at komme ud. 

Der beskrives et scenarie med udeliv, borde og bænke og solrige pladser.

De to ejendomme på hver side af gaden har hver især meget fine gårdanlæg, som det påtænkte opholdsrum i gaden næppe vil kunne konkurrere med. Den mængde sol der tales om som et attraktiv, er samtidig meget begrænset, pga gadens orientering ca 35 gr. nord/215 gr. syd, og høje bygninger omkring det smalle gadeforløb.

At tale om ABG som en port til Christianshavn, giver heller ingen mening. Den munder i den ene ende ud midt på Bodenhoffs Plads, der udelukkende fungerer som korridor for den tværgående trafik, fodgængere såvel som cykler og biler der skal til og fra Prinsessegade mod kanalen eller broen over til Nyhavn. I den modsatte ende ender den på samme måde i en tværgående vej, Brobergsgade, der ligeledes fungerer som trafik korridor. Så udtrykket "en port" i den sammenhæng, er efter min mening totalt misforstået. En port hvorfra???

Der beskrives at antallet af parkeringspladser i ABG skal reduceres med ca 20. Det betyder jo blot at der bliver ekstra meget pres på de øvrige begrænsede pladser i de nærliggende gader, hvor en tilførsel på 20 biler, naturligt vil medføre øget forgæves kørsel i jagten på ledige pladser. Det ses meget tydeligt når der er vejarbejde eller stilladser i vejen, så er det alles kamp mod alle, I forvejen har de efterhånden mange elbiler  presset parkeringssituationen markant, da de jo ikke kan nøjes med 1 plads pr bil, men både skal have en plads til at lade på, og derefter finde en plads, når de er færdige med at lade.

Jeg må sige, at det forslag på papiret lyder rigtig fint, flot og visionært men, at det totalt mangler afsæt i de faktiske forhold, og hvis det bliver gennemført, vil være en markant forringelse af de eksisterende forhold i området. Det bør derfor tages af bordet