Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Andreas Bjørns Gade

Oprettet: 8. juli 2023
Svarnummer:
24

Indsendt af

Emil Fromberg

Postnr.

1428

By

København K

Høringssvar

Jeg er beboer på gaden og har været med i projektets arbejdsgruppe. Jeg er rigtig glad for kommunens skitseforslag, som med enkle indgreb vil give stor effekt i gaden.

 

Gaden er i dag domineret af parkerede biler. Med forslaget kommer vi til at få en flot grøn gade med træer og plantebede og bedre forhold forhold for cykelparkering. Og gaden kommer til at hænge fint sammen med de omkringliggende gader som også har træer og bede. 

 

Jeg tror ikke at et par bænke vil invitere til støjende ophold, men hvis det er en stor bekymring hos andre, kan man for min skyld godt fjerne nogle bænke og give mere plads til cykler/ grønt. Generelt tror jeg at indsnævringerne vil føre til mindre støj, da hastigheden for biler vil nedsættes. 

 

Jeg håber projektet går videre så vi kan få en grønnere gade, der er rarere at færdes på og som kan give en smule plads til biodiversitet.