Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Andreas Bjørns Gade

Oprettet: 15. august 2023
Svarnummer:
47

Indsendt af

Camilla

Postnr.

1427

By

københavn K

Høringssvar

Jeg synes som langt de fleste der har givet høringssvar, at det er fantastisk at der nu sker noget med Andreas Bjørns gade. Hvor er det dejligt at læse de mange overordnet positive og konstruktive kommentarer til skitseforslaget, og jeg kommenterer også på flere af disse tidligere høringssvar.

Inddragelse nærliggende områder:

Jeg er enig i at det kunne være rart, hvis der indtænkes, hvordan Brobergsgade og Bodenhoffs plads (og Overn Gaden) også får flere grønne tiltage og bedre trafikafvikling med flere af skitseforslagene og de konstruktive høringssvar.

Planter og biodiversitet:

Det er rigtigt dejligt at skitseforslaget tænker i træer og grønne bede både langs facaderne og på vejbanen.

Her tilslutter jeg mig også flertallet, og vil tilføje at man tænker i sommerfugle- og bi-venlig beplantning som fx i Middelfart på A.C. Hansens Alle.

Jeg kan godt forstå nogles bekymring om, at træer kan skabe mørke i lejlighederne, men her kan træerne begrænses i højden (fx naturlig højde ikke overstiger 3 m) og at de trækkes ud mod kørebanen. Jeg kunne godt forestille mig endnu flere træer, da de skygger og reducerer varmen på gaden om sommeren.

Cykelvenlighed:

Reetablering af brostensbelægning er også godt, og for at få cyklisterne til at køre på kørebanen vil belægning med cykelvenlig belægning som fx Frederiks holms kanal være oplagt, dette i begge sider af gaden.

Etablering af overdækket cykelparkering (med sedumtag) vil forhåbentligt få cyklisterne til at respektere, at fortovene ikke skal anvendes til cykelparkering, samtidig med at det vil kunne beskytte cyklerne noget mod vind og vejr.

Affald:

To personer gør opmærksom på behov for skraldespande, og det er der generelt behov for på Christianshavns mindre gader, da der er mange der passerer gennem gaderne.

Noget som ikke er indtænkt i skitseforslaget er dagsrenovationsløsninger som fx centralsug, hvilket kunne være en interessant løsning for at frigive plads inden i gårdene og lette dagrenovationen i fremtiden.

Parkeringspladser og gadens forløb:

Reduktion i antal af bilparkeringspladser til fordel for cykelparkering støtter jeg også, men kan man gentænke bilparkeringen, så der fx bliver skråparkering? Dette vil også bidrage til et hastighedsreducerende ”svunget” gadeforløb. Her foreslår en, at der indtænkes p-pladser for delebiler - hvilke er en rigtig god ide. Det vil også være nødvenligt at klargøre til flere EL-biler med ladestandere.

God ide med ensretning af bilkørsel, da det vil give bedre plads til andre tiltage på kørebanen, men løsninger for færdselsretningen bør nok især indtænkes med de nærliggende gader.

Opholdspladser på gade:

Jeg deler synspunkt, med de mange personer der har bekymring om at opholdspladser på Andreas Bjørns gade vil bidrage til mere støj og uro. Vi er vandt til en vis for form uro, da vi er bosat et af de steder der er mest interessante for turister, og de er mere end velkomne. Alligevel mener jeg ikke at turister vil opholde sig i ABG i løbet af dagen, da der jo er mulighed for ophold langs kanalen, der alt andet lige er mere attraktivt. Det er korrekt som flere pointere, at der i de seneste år har været tiltagende uro om natten, det er ikke turister, men unge der holder til på gaden med små gadefester. Det larmer en del. Jeg tror også at opholdspladser vil give problemer med øget nattestøj. Jeg mener også at man i stedet skal indtænke flere træer,  cykelparkeringspladser eller grønne bede. Jeg tror om mange andre ikke at det er beboerne i området der kommer til at opholde sig nede i gaden, fordi flertallet har altaner, og hvis man vil ned, så er for at sætte sig langs kanalen. Igen kan man måske tænke i at forbedre opholdsmulighederne langs kanalen, så disse ikke generer beboerne her!, evt ved at lave skråparkering ud mod kanalen og træer, bede og cykelparkering langs fortovet.