Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Metrolinje M5
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar til Københavns Kommune om afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 vest for Sundbyøster Plads.
Dette høringssvar vedrører mulige miljøkonsekvenser for M5-strækningen under G/F Dyveke og G/F Gimle frem mod øst fra DR-byen til den påtænkte station under Sundbyøster Plads. Jf. vedhæftede billede
Undertegnede kan fuldt tilslutte sig betragtninger og kravene, nævnt i høringssvar nr 35 fra "min" G/F Dyveke
Derudover vil jeg pege på følgende
Specielt ønsker jeg, at afgrænsningerne af miljøkonsekvenserne nøje kvantificerer de relevante lyd- og vibrationskonsekvenser for vort område ved forskellige alternative linjeføringer (geografisk-horisontalt og vertikalt/dybde) frem mod de alternative placeringer (geografisk-horisontalt og vertikalt/dybde) af stations-skakten.
For så vidt angår afgrænsningerne af miljøkonsekvenserne for grundvandsspejlet i vort område skal konsekvenserne for områdets beplantninger med træer (herunder de af foreningerne bekostede vejtræer, jf vedhæftede billede) vurderes og kvantificeres for både anlægsfasen og driftsfasen.
Områdets let øgede kote-højder i forhold til tilgrænsende områder er tydelige. Alligevel har undertegnede ved forskellige udgravninger de senere år i området i forbindelse med nybyggerier flere gange observeret mange sandlommer fra forne geologiske tider, hvor Amagers strandlinjer åbenbart har været tættere på.
"Forstyrrelser" fra tunnelboringerne (og senere fra rystelser og vibrationer fra driften) af sådanne større eller mindre sandlommer i undergrunden indebærer risici for sætninger i ovenliggende ejendommes konstruktioner.
Derfor må ejendomme, der kommer til at ligge mere eller mindre direkte oven på M5's konkrete linjeføring - uden udgift for ejerne - nøje registreres for såvel "manglende" som eksisterende sætninger, inden (!) tunnelboringerne går i gang. Grundejerne skal underrettes om indholdet af disse registreringer.
Asger Bo Andersen