Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vermlandsgade og Siljangade
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg har atelier i den tidligere AGA bygning (Vermlandsgade 61) sammen med omkring 50 andre kunstnere, designere og arkitekter. Her er ikke bare en bevaringsværdig bygning men også et bevaringsværdigt kreativt fælleskab på tværs af generationer og praksisser.
Jeg har arbejdet her siden 2018 og der har været kunstnere i bygningen de sidste 20 år. Bygningen er som den står utrolig velegnet som atelier bygning - huslejen er overkommelig og her findes et spirende kunstnerisk miljø af både professionelle, etablerede såvel som nyuddannede. Der er mulighed for at opbevare værker, gode transport- og leverings muligheder samt en vareelevator. Ydermere huser bygningen to udstillingssteder der hver især afholder mellem 5 - 10 udstillinger årligt der er åbne for offentligheden; Tørreloft og Vermland Basement.
Det er svært at finde atelierer i København generelt og det er endnu sværere at finde atelierer der er til at betale. Se evt. rapporten om atelier- og værkstedsforholdende i København af Rådet for Visuel Kunst (2021): https://www.kk.dk/sites/default/files/2021-07/rapport_om_atelier_og_vaerkstedspladser_i_koebenhavn.pdf
I samme omgang vil jeg nævne CBS's undersøgelse af 'Billedkunstnens Økonomiske Rum' (2018), der beskriver hvor prekær en økonomisk situation mange billedkunstnere befinder sig i: https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57120970/Billedkunstens_okonomiske_rum_Billedkunstnernes_okonomiske_arbejds_og_levevilkaar.pdf
For at give et indtryk af hvilket slags arbejde vi laver, vedhæfter jeg en kort liste af udvalgte udstillinger af 5 af kunstnerne der arbejder i bygningen. Det er slet ikke repræsentativt for al den kunst her bliver produceret, men kan måske give et indtryk.