Høringssvar vedrørende Vermlandsgade og Siljangade

Oprettet: 8. februar 2023
Svarnummer:
37

Indsendt af

Andreas Blinkenberg

Postnr.

2300

By

københavn S

Høringssvar

Undertegnede beboer på Amager Øst forventer at den fortsatte planlægning af Siljangade kvarteret følger de tidligere tilkendegivelser fra Københavns kommune om at modvirke gentrificering af området. Det forudsætter at der fortsat bør tilstræbes byggeri i lille skala med største højder på 2-3 etager. Når en større ejendom som AGA grunden kommer i spil er det således altafgørende at der ikke laves en ny homogen bebyggelse med f.eks. boliger, der skiller sig ud fra områdets karakter med små værksteder og gamle bygninger som kan udlejes eller sælges til kreative startopvirksomheder. Det betyder at en ny  lokalplan for AGA grunden skal respektere den eksisterende bystruktur. Som et skrækeksempel kan vi pege på det nye Pelican Storage på hjørnet af Vermlandsgade og Prags Boulevard som er medvirkende til at skabe et frastødende miljø for os beboere der dagligt færdes i kvarteret.