Høringssvar vedrørende Vermlandsgade og Siljangade

Oprettet: 9. februar 2023
Svarnummer:
43

Indsendt af

Amitai Romm

Postnr.

1800

By

Frederiksberg C

Høringssvar

Jeg har atelier i den gamle AGA bygning mod Vermlandsgade. 

 

Bygningen (og området i det hele taget) er et godt eksempel på hvor meget man kan få ud af efterladte industrielle områder — uden egentlig at skulle gøre meget andet end 1) at sikre en lav husleje, 2) sikre medbestemmelse fra brugere udviklingen af deres omgivelser.

 

AGA bygningen, med dens solide betongulve, vareelevator, garage og lysindfald er særdeles velegnet til en lang række kreative erhverv - som den står allerede i dag.(Hermed opfordring til også at indtænke AGA bygningen som kreativt erhverv zone fremover.) 

 

Jeg er godt klar over det er et lukrativt område at udvikle for en lang række aktører, men udover at være bevaringsværdigt som arkitektur og bymiljø, huser området altså allerede en solid, nyere historie (minimum 20 år!) hvor brugere af området har kunnet organisere sig i faglige fællesskaber. Det har dannet grobund for et miljø som bidrager til udviklingen af en lang række produkter, services, kunstværker og lokale offentlige arrangementer. Det er alt sammen noget der påvirker lokalmiljøet positivt og som bidrager til byen og dens interne differentiering. Og det er værdi som cirkuleres globalt. (Her tænker jeg bl.a. på udstillinger, arkitektur, mode med meget mere. Det er nemt at finde konkrete eksempler på nettet.)

 

Jeg mener det er misvisende at enkelte høringssvar forsøger at beskrive områdets brug som hobby erhverv. Og at det er et stråmandsargument, når det opstilles som om en generel mangel på boliger skulle være i konflikt med områdes nuværende brug. Den samfundsmæssige værdi af området som det ser ud allerede er veldokumenteret og det muligt for jer at forsøge at sikre, eller endda udvikle, dens eksistens.