Høringssvar vedrørende H.C. Ørstedværket - Naboorientering

Oprettet: 2. november 2022
Svarnummer:
1

Indsendt af

Vesterbro Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Vesterbro Lokaludvalg

Postnr.

1758

By

København V

Høringssvar

Vesterbro Lokaludvalg har den 13. oktober modtaget Naboorientering – ombygning af H.C. Ørsted Værket til nyt varmekoncept.

Sagen blev drøftet på Lokaludvalgets ordinære møde d. 26. oktober 2022, og Lokaludvalget har på baggrund af denne drøftelse følgende kommentarer:

1) vi har med tilfredshed konstateret, at "projektet understøtter initiativer i KBH 2025 Klimaplanen om udvikling af fremtidens fjernvarmeproduktion og -system, hvor en større del af varmen kommer fra vedvarende energikilder, og hvor der sker en større kobling mellem el- og fjernvarme". 

 2) vi er betænkelige ved, at forvaltningen i sin stillingtagen overhovedet ikke forholder sig til, at bygningen er udpeget som bevaringsværdig og indgår som en del af et nationalt industriminde. Lokaludvalget har derfor kontaktet Københavns Museum, som ikke havde modtaget materialet til udtalelse fra forvaltningen. Vi har som lokaludvalg ikke den fornødne indsigt i, hvad projektet vil betyde for det nationale industriminde og anbefaler derfor, at Københavns Bymuseum og Slots- og Kulturstyrelsen får lejlighed til at udtale sig.

 

 

Venlig hilsen

Thomas Egholm,

Forperson, Vesterbro Lokaludvalg