Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Byggeri på Jernbane Allé 41

Oprettet: 23. oktober 2022
Svarnummer:
56

Indsendt af

Signe Højholt og Esben Sønderstrup

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Vi er følgende grunde betænkelige ved det planlagte byggeri:

- højhusbyggeri egner sig ikke til Vanløse. Enkeltstående højhuse virker uharmoniske i en hyggelig forstad.

- hotellejligheder er ensbetydende med kortvarige ophold af besøgende, som ikke vil have tilknytning til Vanløse og derfor ikke bidrage til det sammenhold og fællesskab, der bør kendetegne vores lokalområde.

- i en tid hvor "Kronen" ikke har tilstrækkeligt kundegrundlag, er der ikke brug for flere butikker.

- pladserne omkring et byggeri som det planlagte vil ofte ligge i skygge, og vil måske ikke være attraktive at opholde sig på.

- byggeriet mener vi er alt for stort til Vanløse

- det ville være langt bedre, hvis grunden blev brugt til at opføre et medborgerhus i innovativ og bæredygtig arkitektur. Dette kunne give smukke og rammer for funktioner som borgerservice, bibliotek, motionscenter og evt. en café drevet som social virksomhed.