Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Byggeri på Jernbane Allé 41
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Indsigelse mod bebyggelse på Fenger grunden, bymidten i Vanløse.
Jeg vil gerne protestere mod bebyggelse af højhus på Fenger grunden. Det højhus Fenger har planer om at bygge passer ikke ind i det øvrige miljø i bymidten. Det vil give problemer af miljømæssig - og arkitektonisk art.
Jeg færdes dagligt på torvet, men ønsker ofte, at jeg var cyklet udenom på grund af uskønheden og manglen på natur.
Hvis der bygges et højhus på grunden, ville det påvirke hele det grønne miljø i bymidten. Torvet er i forvejen meget fattigt på grøn beplantning. En grøn oase kunne fint anlægges på den tomme Fenger grund, som dermed ville bidrage til den grønne udvikling i området.
Endv. vil byggeriet af det planlagte hotel - og forretnings byggeri. betyde en drastisk stigning af biltrafikken. Bymidten er i forvejen et trafikalt belastet sted. Støjen vil øges og den trafikale sikkerhed vil forringes.
Hvis der ikke bygges et højhus på grunden, kan der planlægges et grønt anlæg med cafeliv, legepladser og oaser med vildt bevoksning til gavn for borgere og bæredygtighed.