Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Metrolinje M5 - idéfasehøring for miljøvurdering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Lynetteholmen ligger fortsat langt ude i fremtiden. I forhold til planlægning af kollektiv trafik, ser jeg det derfor vigtigst at planlægge i forhold til nuværende beboere, arbejdspladser og attraktioner. Lynetteholmen er stadig vigtig at have i tankerne, men nye primær-linjer bør i høj grad servicere den eksisterende by.
Ved planlægning af kollektiv trafik, er eksisterende linjeføringer også af største betydning, og der skal tænkes på hvilke potentielle ændringer der kan ske i forhold til de eksisterende skinnebårne linjer.
Der er (fra DSB's side) lagt op til at regionaltog til Roskilde og Helsingør bør afløses af S-tog. Desuden ønskes en ombygning af Hovedbanegården så regional-tog ikke bebøver at køre gennem "røret" til Østerport og videre. Desuden er både "Landex-tunnelen" og "Ekspressgruppen-tunnelen" foreslået som løsninger der kan afhjælpe trafikken i Hovedstaden.
Jeg tror at S-Tog til Roskilde og Helsingør samt ombygning af Hovedbanegården kan føre til at de 2 regional-tog-skinnesæt kan overtages af S-Tog. Derved er der ikke behov for hverken "Landex-tunnelen" eller "Ekspressgruppe-tunnelen". I stedet for kan der føres 2 sæt S-Tog forbindelser - 1 langsom som stopper ved alle stationer, og 1 hurtig som kun stopper ved "omstigningsstationer". Man kan supplere med en lille tunnel fra Køge-bugt-banen til Roskilde-banen, så tog fra Køge-bugt hurtigere kommer til Hovedbanegården. Derved kan S-Tog Ringbanen overtage stationerne mellem Ny-Ellebjerg og Dybbelsbro (samt en ekstra station ved Jernbanebyen.
Dernæst vi jeg foreslå at S-Tog Ringbanen føres videre fra Dybbelsbro til Lynetteholm og tilbage over Nordhavn til Emdrup. S-Tog Ringbanen skal selvfølgelig konverteres til en metro med metrodrift. På vedhæftede illustration er denne nye Ringbane markeret med en blå streg.
Derudover vil jeg foreslå en ny metrolinje som føres fra Hellerup via Rigshospitalet til Hovedbanegården, over havnesnittet til DR-Byen og Lergravsparken inden den fortsætter mod Refshaleøen. Fra Refshaleøen fortsætter linjen over havnen til Østerport, over Rigshospitalet og fortsætter mod vest forbi Fasanvej og Zoo for til slut at forbinde Valby og Ny-Ellebjerg. På vedhæftede illustration er denne metrolinje markeret med en gul streg.
En linjeføring langs/under Åboulevarden helt fra Ring 3 til Tårnby er også foreslået på vedhæftede illustration. Denne linjeføring kan på store stræk (eller potentielt alle) lægges i gadeplan.
Dertil komme en række mindre forbindelser som kan dækkes af en blanding af højklasse-bus eller sporvogn/metro. Disse linjer kan på lange stræk føres i gadeplan eller anlægges som cut-and-cover.
Generelt vil jeg foreslå at det tænkes i på sigt at dække hele den centrale by med skinne-båren transport med en gennemsnitlig hastighed på mindst 40 km/t og med en frekvens på højst 3 minutter i myldertid og generelt mulighed for at komme fra A til B med kun 2 skift.