Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Metrolinje M5 - idéfasehøring for miljøvurdering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Der er sådan set ingen af de 2 forslag som er helt optimale for Lynetteholm, for at Lynetteholm skal blive en succes, så mener jeg at det ikke må være en endestation. I begge forslag er der selvfølgelig mulighed for en forlængelse hvilket vil være et must for at det kan blive attraktivt. Hvis der kommer en forlængelse hvor lilla forslag vil have en forgrening til hhv. Østerport og evt også en til Nordhavn, så vil det klart være lilla linje der foretrækkes. For alle øvrige fordele de 2 linjer ellers skal løse, er det Lilla linje der overordnet set er klart det bedste bud. Derfor mener jeg at lilla linje skal vælges.
Hvis det er lilla linje der vælges, så tænker jeg , at der er relativt langt mellem Prags Boulevard og Refshaleøen, måske en idé at lade linjen slå et smut inden om operaen/Papirøen/”Christianshavn Nord”, blot en tanke,, men det er måske for dyrt i forhold til passagergrundlag. Husk at indtænke en eventuel fremtidig afgrening til Malmö, det virker oplagt at en sådan linje skal tænkes ind allerede nu da det vil være oplagt at koble den sammen med M5 linjen. Og det vil være et kæmpe plus for både Kbh og Malmö med en sådan linje.
Amagerbrogade Syd/Sundbyøsterplads virker som det mest oplagte forslag til placering af en metrostation.
Omkring placering af stationen på Hovedbanegården, så virker Reventlowsgade som det mest oplagte bud, da der ellers vil være ret lang mellem de to metro stationer. Det kan selvfølgelig være at der er nogle beregning på hvilken type omskiftning der vil være flest af i forbindelse med M5, hvis det klart er busforbindelser der skal skiftes til/fra, kan Bernstorffsgade selvfølgelig overvejes.
Man bør allerede nu overveje, at planlægge forlængelsen efter hovedbanegården. Skal der virkelig ikke være nogen station mellem hovedbanegården og Forum? Der er ret langt i forhold til at vi er i så tæt et bymiljø, og måske det kunne være at Frederiksberg gerne ville skæppe flere penge i projektet hvis de får en station et eller andet sted på Gl. Kongevej mellem søerne/Vodroffsvej og HC. Ørstedsvej. I så fald vil det være lidt tosset at placere slutskakten ved Vester Søgade. Og ved Rigshospitalet skal man lave et afgreningskammer til en Husum/Brønshøj linje. Hvis de skal have en metrolinje, så skal det tænkes ind fra starten.
Vi har nu i 20 år haft metroen, og det må sige at være en succes som vi har taget til os og elsker i en sådan grad at toge og stationer er for små. Dette bør tænkes ind i linje m5 og jeg mener også vi bør bide i det sure æble og udvide stationerne på m1/m2 på trods af de gener det vil medfører i flere år, men det vil altså være det værd.
Som en sidste bemærkning (som ikke har noget med metro at gøre), man bør tage et helikopterkig på hele region hovedstadens offentlig transport, S-togsnettet fungere på ingen måde optimalt. Der burde kigges på en samlet løsning som kunne lede flere s-tog gennem København, det vil gavne hele regionen og også København. Det kunne enten være at lave den såkaldte eksprestunnel fra Ryparken over Rigshospitalet, Forum til enten hovedbanegården eller København Syd (Ny Ellebjerg). Eller at få S-tog til Helsingør og så benytte alle spor gennem København til S-tog. Blot en tanke.