Oprettet: 29. oktober 2022
Svarnummer:
282

Indsendt af

Kvistgaard/Torpegaard

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

HØRINGSSVAR 

M5 Lilla-forslaget er på mange måder et godt forslag. Vi forstår dog slet ikke, hvis man vælger den linieføring, at man så vælger at lave del af "metro"-linjen som højbane, som blandt andet skal forløbe kun cirka 20 meter fra en beboelsesejendom med 456 lejligheder på Margretheholm. Dels vil det betyde en uforholdsmæssig larm, når togene skal køre forbi utallige gange i løbet af et døgn. Noget andet er, at højbanen kommer til at ødelægge et stort grønt område med træer og vild bevoksning. Det vil forvandle kvarteret fra et grønt åndehul, som både beboere og besøgende bruger og nyder hver dag, til et område, folk flytter væk fra så hurtigt som muligt. Der er jo en voldsom kritik af projektet Lynetteholmen , som vi finder visionært, men vi kan ikke begribe, at man ikke imødekommer noget af kritikken ved at lave en attraktiv nedgravet metrolinie. Vi er klar over, at det på kort sigt er væsentligt dyrere at lave en nedgravet metro frem for en højbane, men ift hele projektets økonomi og tidshorisont, så er investeringen minimal, og vil skabe langt mindre kritik på kort sigt og tilfredshed for alle på lang sigt.  Vi håber beslutningstagerne er visionære, frem for kortsigtede. På forhånd tak!