Oprettet: 31. oktober 2022
Svarnummer:
346

Indsendt af

Katrine Stokholm

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Det er afgørende, at planlægningen af M5 tager udgangspunkt i en nuanceret vurdering af brugen af offentlig transport på Amager i dag. Belastningen af de oprindelige metrolinjer - særligt den til lufthavnen - skyldes at borgerne på Amager i høj grad cykler eller bruger bus for at tage metro resten af vejen. Antallet af pendlere på lufthavnslinjen må formodes at blive reduceret, hvis der findes et hurtigt alternativ. Det er derfor sandsynligt, at jo længere M5 forlænges mod syd på Amagerbrogade, jo større vil aflastningen blive af de oprindelige metrolinjer. Samtidig vil antallet af busser til Kbh H kunne reduceres betragteligt. Det er derfor helt afgørende, at de nye station på Amagerbrogade fremtidssikres ved at afkorte rejsetiden mest muligt for borgerne syd for Øresundsvej og ved de bedst mulige rammer for omstigning til busser i sydgående retning. Det bør derfor overvejes at forlænge linjen til Sundbyvester Plads, der er et væsentligt trafikknudepunkt i dag.  

Placeringen ved Sankt Elisabeths Hospital vil være uhensigtsmæssig i forhold til omstigning til busser, og har ikke et potentiale i forhold til at reducere bustrafikken fra Amager til Kbh H.