Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 31. oktober 2022
Svarnummer:
364

Indsendt af

Jesper Møller Petersen

Virksomhed / organisation

SDK Shipping A/S

Postnr.

4600

By

Køge

Høringssvar

 Høringssvar til idéfasen af Metrolinje M5

 

SDK Shipping A/S ejer et pakhus på Prøvesten, Fyrtårnsvej 17, 2300 København S (Ejendoms nr.: 199720). Bygningen bruges til opbevaring af forskellige type af gods, der primært enten afskibes eller landes via havnekajer på Prøvestenen.

SDK Shipping har valgt at investere i pakhus og faciliteter på Prøvestenen i tiltro til, at selskabet kunne drive denne specifikke del af vores forretning til gavn for virksomheder og borger i og nær København.

Når SDK Shipping har valgt Prøvestenen som en del af vores aktiviteter er det bl.a. af følgende årsager:

  1. Prøvestenen er et erhvervsområde (havnerelateret) med mulighed for et erhverv, som i forhold til det nærmeste miljø støjer, støver og lugter. Hvilket vores forretning til tider vil gøre.
  2. Prøvestenen er den eneste havn med en dybgang på 12 meter på det østlige Sjælland. Køge Havn (vor vi også har aktiviteter) har f.eks. kun 9,50 meter. Skibe med stor dybgang skal ved en eventuel hel eller delvis lukning af Prøvestenen derfor sejle gods til Kalundborg eller Stigsnæs, med heraf efterfølgende transport til København. Transport på veje er medfører væsentlig højere miljøbelastning end søtransport og er også væsentlig dyre for slutbrugeren (borgerne i København)
  3. Prøvestenen består af en Klyngen af virksomheder, der primært arbejder med miljø, mineraler og byggematerialer og som dermed supplerer og understøtter hinanden godt. Ofte kan skibe, der losses på Prøvestenen efterfølgende lastes med andre materialer, hvilket igen er positivt for en reduktion af miljøbelastningen.
  4. Prøvestenen har en central placering tæt på København. Byen har 1-2 mio. indbyggere der, måske uden at vide det, kræver mange mio. tons gods ind og ud af byen. Prøvestenens central placering er meget fordelagtig, logisk i forhold til miljø og økonomi.

SDK Shipping anerkender fuldt ud behovet for en Metro line (M5) til betjening af det nordøstlige Amager, men undres over, at Metrolinjens vedligeholdelsescenter (CMC) samt byggepladsen i begge forslag er tiltænkt placeret på Prøvestenen. Prøvestenen er netop placeret ved havet, da skibstransport og tilhørende aktivitet kræver en placering ved havet. I øvrigt i modsætning til en Metro, som typisk opererer under jorden.

På den baggrund skal det foreslås, at der findes og undersøges alternative placeringer Metrolinjens vedligeholdelsescenter (CMC) samt byggepladsen. Umiddelbart kan SDK Shipping pege på en placering syd for jordvolden på Prøvestenen eller alternativt, at der indvindes en del af lavvandsområdet mellem Prøvestenen og ”Kløvermarken”.

I tilfælde af, at der ikke kan findes alternativ placering, opfordrer SDK Shipping til, at der i videste muligt omfang tages hensyn til ½bevarelse funderede bygninger og anlæg på Prøvestenen samt, at Prøvestenen udvidedes mod øst således, at der skabes erstatningsarealer til de nuværende virksomheder.

SDK Shipping A/S står gerne til rådighed for yderligere uddybning af vore forslag og af vores holdning til in-frastrukturudviklingen og havneudviklingen i København i øvrigt.