Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 25. august 2022
Svarnummer:
7

Indsendt af

Peter Andreas Rosbak Juhl

Virksomhed / organisation

Hr.

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Til rette vedkommende, 

Høringssvar til forslag til tillæg 3 til lokalplan 391 F.L. Smidth II

  • Reduktion ift. til tidligere lokalplan af antal træer giver mindre grønt i lokalplanområdet, som er en del af et større område som i forvejen ikke er specielt grøn. Andre løsninger bør undersøges for at bevare det oprindelige antal træer. 

  • Krydsudvidelsen ved Vigerslev Allé/Ramsingsvej med højre- og venstresvingsbane bør tage hensyn til, at det er en meget befærdet skolevej. Et støttepunkt i midten af den østlige fodgægerovergan bør etableres. Ligeledes bør det skiltes væsentligt bedre, at det er en befærdet skolevej, evt. med (dynamiske) skilte i begge retninger på Vigerslev Allé.

  • Støj fra banearealet i den sydlige del af loklaplanområdet bør reduceres væsentligt ved at støjvæggen bliver 5 m, og ikke ”op til 5 m”, som det fremgår af lokalplanforslaget, så det flugter mere med parkeringshuset. Tidligere har G/F Valby Have sagt ”ja tak” til at “sammenbygge” støjvæg med parkeringshuset, så det kan fungere som en sammenhængende og effektiv støjreducerende løsning. Denne aftales bør genbekræftes.

  • I forhold til facader vil tegl være at foretrække, da det så passer med resten af Valby Have, Maskinparken og FL Smidths hovedbygninger.

  • Parkeringsdækning reduceres væsentligt fra 1 plads pr. 143 m2 til 1 plads pr 214m2. Dette betyder færre pladser og dermed øget pres på parkeringspladserne i Valby Have, som ligger lige op ad lokalplanområdet. Andre løsninger bør undersøges for at undgå at parkeringspladserne i Valby Have belastes yderligere.