Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 6. juli 2022
Svarnummer:
11

Indsendt af

Rikke Berlin Rasmussen

Virksomhed / organisation

Bestyrelsen, grundejerforeningen Søholm Parkbo

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Vi er en lille grundejerforening, der allerede nu mærker effekten af den øgede bilmængde i København. I løbet af de
sidste 5-10 år er antallet af parkerede biler steget så meget i området, at vores grundejere selv kan have svært ved
at finde plads. Det er næsten et fast punkt på vores generalforsamling, hvor forskellige løsningsmuligheder bliver
diskuteret. Vores grundejerforening hedder Søholm Parkby og inkluderer Birkebakken, samt dele af Engdraget,
Lindebugten og Vestervang (se illustration).

Vi er som bestyrelse stærkt bekymrede over, at de nærliggende områder ser ud til at blive nye parkeringszoner.
Dette vil uundgåeligt skubbe yderligere biler til parkering hos os; håndværkere, gæster og pendlere og herved
forstærke vores parkeringsudfordringer yderligere.
Vi deltog i høringsmødet på Lykkebo Skole i 16. juni, og den bagvedliggende data med stigning i antallet af parkerede
biler mellem 2016 og 2021 afspejler rigtigt fint, det billede vi har af parkeringen i vores område. Ved
forundersøgelsen i 2021 konstarede man at vi i vores område ikke er ramt af pendler trafik, da næsten alle biler i
vores område kommer fra nær-området. Det passer med vores egen fornemmelse; nemlig at det hovedsageligt er
vores naboer på Valby Langgade, der søger ned og ”overnatter” i vores område.
Med 20 års erfaring med etablering af parkeringszoner, er det efter vores opfattelse ret forudsigeligt at pendler
trafikken, nu blot flytter til de næste områder uden parkeringsregulering – bl.a. vores område. Derfor mener vi at
man lige så godt kunne føre de ny zoner til kommunegrænsen med det samme. Alternativt, vil godt bede om at blive
en del af parkeringszonen for Ålholm i Valby allerede nu.

Hvis zonerne etableres som foreslået, vil vi bede om at det umiddelbart efter følges op med nye trafik-tællinger af
berørte nabo-zoner. Vi ønsker ikke at der skal gå flere år før der reageres på det parkeringskaos, vi forudser bliver
resultatet for bl.a. vores område.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i grundejerforeningen Søholm Parkbo