Høringssvar vedrørende Palads-grunden

Oprettet: 15. juni 2022
Svarnummer:
169

Indsendt af

Peter Holst Eriksen

Postnr.

2730

By

2730

Høringssvar

Københavns Kommunes (eller er det forvaltningens?) villighed til at imødekomme Nordisk Films ønsker er uforståelige.

Nordisk Film vil forøge Palads nuværende 4.247 etagemeter, til 19.000 etagemeter. Desuden vil kommunen yderligere dispensere, så der kan bygges op i 40 meters højde, hvilket jo er højere end Rundetårn.

Imødekommelsen af ovenstående vil kun kunne resultere i en fuldstændig ødelæggelse af den eksisterende historiske bygning og dens kvaliteter.

Palads er et strålende eksempel på en bygning, der under 1. verdenskrig blev opført som et decideret stumfilmstempel. Desuden er bygningens lave arkitektur en formildende omstændighed i et område, der de senere år er skæmmet af DIs og Axel Towers voluminøse og stemningsforladte bygningskroppe.

Foyeren i Palads er ydermere et af byens fineste rum. Her er tale om en pragtfuld ankomsthall, der i gedigne og kunstfærdigt udfærdigede materialer byder publikum velkommen.

I stedet for en voldsom om- og tilbygning, bør Nordisk Film i stedet opfordres til nænsomt at føre bygningen tilbage til sin originale storhed indvendigt.

Ønsker Nordisk Film at udbygge på stedet, kan nye biografer bygges i flere etager under jorden på Axeltorv. Dette kræver blot en imødekommende holdning fra Borgerepræsentationens medlemmer.

Hvor svært kan det være at undgå enødelæggelse af den historiske Palads biograf?

Med venlig hilsen

Peter Holst Eriksen