Høringssvar vedrørende Palads-grunden

Oprettet: 15. juni 2022
Svarnummer:
155

Indsendt af

Mette Ørskov

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Bevar Palads som kunstværk, bymiljø og kultur.

Skalaforhold er vigtige i en by, og når man blot bygger opad uden respekt for det eksisterende så ryger byens sjæl. 

Palads er, foruden en turistattraktion, også et pejlemærke og et stykke kulturarv fra en tid, hvor det at få i biografen var noget ganske særligt. Bygningens mondæne indvendige udtryk giver en helt særlig oplevelse som biografgænger.

Når de ikke kan få biografen til at give overskud, så mener jeg ikke, at svaret skulle være at bygge om/større. Byen har i forvejen mange biografer, til mange andre typer publikum, ejeren skal derfor i stedet søge indad, kigge på stedets sjæl og bruge dette til at generere et overskud. Kunne man lave særlige visninger på andre sprog, vise en særlig type film, som de store mainstream ikke viser, åbne op for historien eller på andre måde gøre dette kunstværk mere åbent overfor danske og udenlandske turister. Palads er et pejlemærke for byen og et vigtigt kulturstykke som bør bevares som det er.