Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Palads-grunden
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Palads-bygningen er blevet et af Københavns mest markante vartegn. Med Poul Gernes' fantasifulde farvelægning findes der ikke noget sidestykke i andre hovedstæder, og bygningen bør bevares præcis som den er - udvendigt.
Det vil være et arkitektonisk mord at opføre endnu et glas- og ståltårn i indre by - så bevæger vi os mod det sjælløse.
Vi bør værne om Palads-bygningen som en ikon der vækker stor overraskelse og forundring når man ser den første gang. En festlig lagkage der bringer farver til et "gråt" kvarter, og lyser op i det centrale København.
Hvis ejerne ikke kan respektere kulturarven, må Københavns kommune opkøbe bygningen - der i øvrigt kunne blive et fantastisk kulturhus/bibliotek/medborgerhus/koncertsted til glæde for både Københavnere og turister.