Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Palads-grunden

Oprettet: 21. juni 2022
Svarnummer:
211

Indsendt af

Margaret Mann

Postnr.

1810

By

Frederiksberg C

Høringssvar

Her er mit forslag til en ny anvendelse for Palads og dernæst mit argument for, hvorfor Palads skal bevares.

FORSLAG
Danmark er kendt globalt for sin enestående talent indenfor design og kunsthåndværk. Bygningens kunstneriske ydre, der netop er skabt af en kunsthåndværker, skal bevares, og Palads skal bruges som et oplagt midtpunkt til at hylde dansk design og kunsthåndværk. Turister, danskere og byens borger kan besøge DANISH DESIGN PALACE og opleve

  • Design og kunsthåndværks butikker i stil med kunstmuseet Louisianas verdenskendte museumsbutik, der har vundet 1.pris.
  • Design stadepladser i stil med Torvehallerne
  • Udstillinger
  • Ferniseringer
  • Foredrag
  • Levende værksteder og demoer
  • Undervisning
  • Cafeer
  • Madboder

Udover at skabe en masse spændende arbejdspladser så vil Dansk Design Palads være en magnet og et summende mødepunkt for danskere og turister.

ARGUMENT
Det er helt og aldeles enestående, at en bygning som Palads ligefrem er i stand til at gøre mennesker glade. Man skal bare kigge på den! Paul Gernes kunne sit kram. Han var fremtidsorienteret og vidste, at der ville komme en tid, når byens borgere og forbipasserende havde ekstra meget brug for farve, der spreder glæde i bybilledet. Derfor skabte han Danmarks og Europas gladeste bygning. Denne bygning er en arkitektonisk enhjørning, og man slagter ikke enhjørninger. At erstatte Palads med endnu en betonklods er en hån mod byens borgere, der igen og igen fortæller, at bygningen gør dem GLADE.

I tider præget af krig, angst, sygdom, inflation og stress har byens borgere brug for så megen glæde og stabilitet som muligt. At rive et elsket vartegn ned, er som at give byens borgere en kæmpe flad. Det giver endnu mere stress, nedstemthed og sorg. Værn om byens unikke skønhed. Bevar København som en levende by med glade mennesker. Skab et mødested og vartegn for vores enestående danske design i et lige så enestående dansk bygningspragtværk.