Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Palads-grunden
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er født og opvokset i Vestjylland med få meter til både fjord og Vesterhavet - men jeg har nu boet mere end halvdelen af mit liv i København, og det kan jeg uden tvivl takke bl.a. Palads for. Jeg glemmer aldrig, da jeg som 10-årig fik lov til at rejse alene med toget for at min storesøster i Kbh. - alt var så stort, så højt, så anderledes - og så så jeg Palads og alle farverne - og jeg ELSKEDE det hele og besluttede dén dag, at jeg ville flytte dertil, når jeg blev stor.
Næste år har jeg boet her i 25 år - og jeg er stadig vild med de efterhånden få bygninger, som skiller sig ud fra mængden af kedelige, masseproducerede og ganske sikkert helt farveløse bygninger, som fylder mere og mere i bybilledet.
Mine nevøer og niecer har været på besøg mange gange igennem årene, og der er så absolut ingen af dem, som ikke husker "Farveladehuset" og har efterspurgt det, når de har været her.
Men hvis "Jydestrømmen" skal stoppes, så tror jeg bestemt, at dette er et skridt i den rigtige retning. Fjern alt det unikke - så er der nok ikke så mange, der bliver lige så forblændet, som jeg gjorde i 1989.