Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Palads-grunden

Oprettet: 29. maj 2022
Svarnummer:
5

Indsendt af

Elisabeth Houe Hansen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Med Axel Towers og Radisson SAS Royal Hotel har området allerede rigeligt med høje bygninger på et særdeles lille areal. At omdanne Palads til endnu en tårnhøj bygning vil skæmme bydelen. Hertil kommer, at vores smukke gamle forlystelsespark Tivoli vil fremstå indespærret. Endelig vil grundejers planer ikke hænge sammen med Københavns image som en grøn, lys og åben by. For mange høje bygninger lukker lys og luft ude, de kommer let til at give en mørk og klaustrofobisk stemning. Langt hellere bør grundejer lade sig inspirere af Chaplin museet i Schweiz. Her har man bevaret filmgeniets smukke hjem og ladet et museum om filmlegenden opføre under jorden. Det ville imponere og lokke folk fra nær og fjern til, hvis grundejer bevarede det gamle Palads og lod et underjordisk mediehus (filmmuseum, kulturtilbud, undervisningslokaler o.lign.) opføre i tilknytning til Palads. Ikke kontorer og administration, men et sted for kreative aktiviteter, et levende kulturhus, der byder gæster indenfor. Det vil være noget, der kan stå for eftertiden.