Høringssvar vedrørende Palads-grunden

Oprettet: 5. juni 2022
Svarnummer:
23

Indsendt af

Ann Katrine Kristensen

Postnr.

4652

By

Hårlev

Høringssvar

Palads Biograf er mit første minde fra København. Mit første minde om noget varmt, eventyrligt og imødekommende, i en by - der med barneøjne - bød på grå facader og fortravlede voksne. Palads biograf fortsatte derfor også med at være mit yndlingssange at komme som barn. Og ordet biograf er - for mig - synonymt med den farverige facade, fantastiske hall, den storslåede trappe op til salene og hele den atmosphære, som Palads emmer af. Da jeg som voksen skulle finde rammerne, der skulle kunne rumme den kærlighed og nysgerrighed på livet, som et bryllup er, da var der ingen tvivl: Palads skulle være stedet vores eventyr og store dag udfoldede sig. Og således blev det, da min mand og jeg blev gift i sal 2 i 2015. Vores bryllupsbillede taget med hele familien på trappen i den store hall. Palads er for mig klart det varmeste sted i København. Det er stedet hvor jeg, uanset om jeg på et givet tidspunkt har boet i København eller ej, har søgt tilflugt og frirum igen og igen. Jeg elsker det præcis som det er: anderledes end resten af København. Anderledes end noget andet sted. Ikke højt, gråt og spækket med kontorer. Men farverigt, grandiøst og fortryllende - med plads til historier, fantasi og forundring. Bevar Palads.