Oprettet: 10. juni 2022
Svarnummer:
9

Indsendt af

Mikkel

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Opbakning herfra til forslaget om 3 timers tidsbegrænset p-zone på hverdage fra 08-22 i Sundbyøster, så parkeringspresset ikke er så højt og områdets parkeringspladser ikke fyldes op af udefrakommende køretøjer og/eller langtidsparkeringer.

Ang. gæstelicenser bør det overvejes, eftersom der arbejdes på en (fuldautomatiseret) elektronisk løsning, at der tildeles eks. 10 gæstelicenser pr. husstand pr. kvartal, som udløber efter det pågældende kvartal og dermed ikke kan akkumuleres. Et nyt kvartal giver 10 nye licenser. Det giver ca. mulighed for en gæsteparkering pr. uge i gennemsnit. Gæstelicensen kan fortsat gælde for én kalenderdag til det køretøj, som licensen er udstedt til.

Kommunen opfordres samtidig til at informere områdets beboere direkte om, hvortil og hvordan der kan søges om optegning/opstribning eks. med gul kantstensmarkering hen til indkørsler eller carporte for at markere, hvortil der kan parkeres uden at beboernes ind-/udkørsel fra ejendommen chikaneres.  Samme information bør gives om såkaldte ”servicemarkeringer”. Informationen bør også indeholde beskrivelse af, om optegningen kan købes af eller via kommunen.