Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Sundbyøster
Oprettet:
4. juli 2022
Svarnummer:
42
Indsendt af
Frederik Seidelin
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Den sydligste del af Parkeringszone Lergravsparken - lige nord for grænsen til den nye parkeringszone - er et tæt bebygget område med boligblokke og relativt få parkeringspladser, hvor det derfor allerede er svært at parkere. Det bliver så godt som umuligt hvis villavejene bliver omdannet til en ny licenszone med tidsbegrænset parkering, hvor borgerne på fx Palermovej og Caprivej ikke kan parkere.
Forslaget om en ny licenszone er derudover dybt asocialt, da mange af villaerne i den foreslåede nye zone har indkørsler og derfor parkeringsmulighed på egen grund - og således slet ikke har brug for parkering på gaden.
Jeg støtter princippet i licenszonerne, men forslaget skal revideres for ikke at afskære mange mennesker fra deres nuværende parkeringsmulighed. Det kunne fx være ved at lave et overlap mellem de to licenszoner eller ved at overføre boligområdet syd for Øresundsvej til den nye licenszone.