Oprettet: 24. juni 2022
Svarnummer:
5

Indsendt af

Mogens Rüdiger

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Det er dejligt, at KK addresserer, at der er p-problemer på Rymarksvej, men forslaget løser kun en del af problemet og skaber til gengæld andre.

1. Der er forskellige problemer i forhold til hvor på vejen, man bor. Den sydlige del er fx plaget af gæster til hallen/svømmehallen og institutionsansatte, hvilket forslaget ikke løser. Forslaget vil uden tvivl have en bedre effekt på langtidsparkering på den nordlige del af vejen.

2. Forslaget tyder ikke på, at de samme regler vil komme til at gælde begge sider af vejen, hvorfor der er lagt op til forvirring pga flere regelsæt på vejen.

3. Antallet af gæstelicenser er absurd lavt og modsvarer ikke behovet for fx besøg af familie. Gæsteparkeringskort vil i høj grad være at foretrække, fordi det er let og fleksibelt og fungerer godt andre steder. Et antal gæsteparkeringskort kan yderligere tænkes at overflødiggøre, at der fastsættes et bestemt tidsrum for tre-timersparkeringen.

4. Parkering på begge sider af vejen - endsige på vendepladsen bør forbydes - trafikken er al for intens på vejen og det vil skabe yderligere problemer med overskuelighed