Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er andelsdhaver i HF Strandbo, som ligger midt i den nye parkeringszone.
Vi er 108 andele/familier, som har vores sommerliv her, fra april til oktober.
Vi lever her hele sommeren og går på arbejde og kører vores unger i istitutioner etc.
Hvorfor skal vi ikke have lov til at parkere her, som alle andre der bor her omkring??
Vi er godkendt af Københavns Kommune til at bebo vores haver 7 måneder om året, vi er tilsluttet offentlig kloak og vandforsyning, vi har en BBR, der bekræfter, at vi ejer et sted her, vi handler lokalt og føler os som en del af lokalbefolkningen og har for vores vedkommede gjort det i 20 år.
Det har aldrig været et problem med parkering, før Metroen kom, og hvis man får fjernet de biler, som langtidsparkerer, når de skal ud og rejse, så er der rigelig plads til os alle sammen.
Det er diskriminerende, at jeg ikke kan få lov til at stille min bil her om sommeren, bare fordi jeg ikke har en helårsbeboelse.
Jeg synes, man skal kigge på det her en gang til og tilgodese alle de mennesker, der bor og arbejder i området, også selv om det kun er i sommerhalvåret.
Med venlig hilsen
Karsten Holst
HF Strandbo/Signelilvej 75