Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Beboerlicens til kolonihave-ejere.
Forslaget er rigtig fint i forhold til at undgå lufthavnsparkeringer og pendlerparkeringer.
Men det rammer os, som bor i kolonihaverne.
Kolonihaverne omkring Kastrup Fort har ikke parkeringspladser på egen grund, og det er ikke længere som i "Mormors kolonihavehus", at man fylder cykelkurven fredag efter arbejde og kun er der i weekenden, hvis solen skinner.
Mange af os flytter herud i april/maj og bor her indtil sæsonen slutter i sep/okt. Hvis vi arbejder i centrum, er det praktisk med metroen eller cyklen, men hvis vi arbejder uden for centrum, så er bilen nødvendig.
Hvis man er hjemme kl. 15/16/17 efter arbejde, skal man (uden licens) ud at flytte bilen 1-2 gange hver aften. Bøvlet! (Og giver faktisk mere trafik og forurening!)
Hvis man arbejder hjemmefra fra kolonihaven, skal man flytte bilen flere gange om dagen. Mere bøvlet. (Og endnu mere trafik og forurening!)
Hvis man mener, at kolonihave-ideen er god og man skal kunne bo og være i sin kolonihave, og f.eks. arbejde hjemmefra herfra nogle dage, så gør det muligt for kolonihave-ejere at få en beboer-licens.
Kolonihave-licens kunne gerne have begrænset gyldighed, f.eks. april-oktober.
Venlig hilsen
Jens Lind Knudsen