Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Overordnet er jeg meget tilfreds med indførelsen af tidsbegrænset parkering, så vi kan slippe af med fx lufthavnsparkering. Især er jeg tilfreds med, at Krimsvej-området er kommet med i de nyeste planer, ellers var al lufthavnsparkeringen havnet her som det eneste sted langs Metrolinjen.
Dog vil jeg foreslå, at Krimsvej-zonen og Amager Strand-zonen slås sammen. Krimsvej-zonen er væsentlig mindre end alle de andre zoner, og det kan blive meget svært eller umuligt at finde en plads i det lille område, hvis man kommer sent hjem.
Jeg vil også foreslå, at tidspunktet for de 3 timers begrænsning bliver kl. 8-21, så det er muligt at få gæster til den gængse, danske spisetid.